2010: Side 1 2 3 4 5
Søndag den 31. oktober 2010
Vi er startet på efterårets Drive-in træning i Region Østjylland ude på pladsen i Stautrup.
Drive-in'n er lydighedstræning, så selve apporteringtræningen med dirigering ud, th/tv. og apportering,
hjem og aflevere - træner jeg sammen med Far næsten hver dag, gennem efteråret og vinteren.
Men det med at være 100% lydig, sidder altså ikke helt i skabet endnu, jeg snyder Mor en gang imellem.
Jeg er rigtig slem når der er andre hunde i nærheden. Men det er altså fordi jeg jo ikke ser/er
sammen med ret
mange andre hunde når vi ikke er til træning - og så kan jeg næsten ikke bære at jeg ikke må snakke med dem jeg møder.
I søndags var det første gang der var efterårs-drive-inn og der var mødt 18 retrivere med førere op
- sikke en masse der var samlet ;o)
Det var Mor jeg skulle træne... for hun siger at jeg er lidt for ulydig, når jeg går luftetur med hende
det fremgår også af billedet herunder, jeg har lidt lissom fået min egen vilje - i perioder
Men så var det godt at "den gamle ræv" Henrik var der og kunne fortælle Mor at hun skulle være mere vågen på hvad
jeg foretager mig og irettesætte mig lige med det samme - ligesom Far gør..
Det hjalp lidt - nu er jeg lidt mere opmærksom, også selvom der sidder en af de der Goldens - som jeg så gerne vil lege med.
Halløj!! Silas og Knud!! - er I osse her - okay Mor, jeg skal nok være rolig og blot vente
Så var der "parade-opstilling" og Henrik (min gl. hvalpetræner), fortæller lige Mor, at nu kommer alle de andre forbi
- så nu kræves der fuld fokus!
Halløj Silas, er du der igen, skal vi lege................. ? - nå ikke....
Og så kom den gule Rollo forbi
Dernæst Ellen med sin sorte labber
Jeg forsøger at koncentrere mig om Mor og hendes godbidder - det var svært, men det gik faktisk meget godt....til sidst
Bagefter var der træning i TOTAL KAOS, alle skulle zig-zagge ud og ind mellem hinanden og stadig holde kontakt til deres fører
Så Mor tog mig op i fuldt trav, for at skærpe min opmærksomhed
Øjj'ee.... det var svært med alle de lysegule goldens.
Lidt senere var der en anden form for kaos-opmærksomhedstræning, denne gang skulle vi gå rundt i 2 store cirkler.
Den inderste ring gik med uret og den yderste mod uret.
Sikken et virvar af retrievere - men jeg fik da lært Mor lidt triks, om at holde kontakten med mig
Jeg syn's faktisk vi til sidst gør det rimeligt pænt og Mor smiler glad til mig.
Men hun var helt færdig da vi kom hjem, med ondt i armen, skulderen og benene, fordi jeg trak så meget med hende i starten
(og, hun er jo heller ikke ny længere....men er kommet i reparationsalderen....thi-hi)
Ha ha ha....jeg har set Far lege abekat i træerne i dag.
Mor, Far og jeg har været ude at gå en dejlig tur ned igennem skoven og ned på savannen i dag.
Far og jeg legede "dummy-leg" og han kastede den HØJT op i luften og når den faldt ned skulle jeg finde den
og løbe tilbage til ham med den. En af gangene dummyen blev kastet, landede den i en trætop 5-6 meter oppe i luften.
Far ærgerede sig helt vildt og ville ikke lade min dummy hænge der, så han begyndte at klatre op i træet.
...og nu, tror du så nok - at far faldt ned...
..men nej, det gjorde han ikke, han reddede bare min dummy ;o)
Grenene var meget tynde, så han kunne kun klatre ca. 2 meter op - og derfra måtte han nøjes med at ruske trætoppen, alt det han
kunne
og vupti, pludselig faldt min dummy ned til mig, sammen med en helt masse æbler.
Mor hev mobiltelefonen op og skyndte sig at tage et billede mens Far ikke så det...
og så gik hun hen til træet for at hjælpe ham ned igen ;o)
Dansk Retriever Klub har lavet en kollektiv test-dag, hvor vi kunne blive testet for EIC, CNM og PRA,
så i dag har jeg været "Lindehøjs Elvis" (mit stambogsnavn) på tur til Aarhus Dyrehospital for at få taget blodprøver til to DNA-tests.
Du kan læse mere om sygdommene her
Da jeg er PRA-fri via forældre skulle jeg kun aflevere blodprøver til en EIC og en CNM test.
Svarene kommer i løbet af nogle uger...
Min hunde-far er heldigvis fri for begge sygdommene, men min hunde-mor er ikke testet
så derfor syntes vi at jeg skulle kende min status - også selv om jeg højst bør kunne
være bærer,
da begge sygdommene nedarves recessivt
Nå...men venteværelset var helt fyldt med hunde, for dyrehospitalets egne patienter var der jo også.
Da jeg er vant til kun at være sammen med labradorer,
så var det ret spændende at sidde og kigge på de
andre hunde.
Jeg så bl.a. en Westi, en Collie, et par sjove små snøflende franske Bulldogs og selvfølgelig også nogle af mine egne artsfæller.
Vi var omkring 25 retrievere der skulle testes og vi havde fået tider så vi ikke skulle sidde og vente allesammen på en gang,
hvilket jo var ret godt når dyrehospitalet selv havde så mange kunder siddende ;o)
Det var Henrik, Camilla og Pernille fra Raceledelsen der styrede slagets gang i et "lånt" lokale i dyreklinikken.
Camilla er dyrlæge så det var hende der tog prøverne, mens de andre assisterede med papirer og "blodprøve-arkivering".
Camilla bandt en "stram snor" om mit ben, inden hun stak nålen ind for at tage en blodprøve.
Jeg var slet ikke bange for Far holdt om og passede på mig, mens Henrik stod i baggrunden og holdt øje med det hele.
Det er Pernille der står i forgrunden og siger DYGT i i i i, mens hun ryster den første blodprøve jeg har afleveret.
Bagefter checkede de mit chipnummer, det skal de...også selv om de godt kender mig som Choko ;o)
Så har jeg fået svar på den første af de DNA-tests jeg fik lavet på Århus Dyrehospital den 9. november.
Jeg er heldigvis CNM-Clear lige som min Far Whacker, så mit sundhedsskema er nu opdateret.
Nu venter jeg så spændt på at få det sidste svar vedr. CNM
Åhh, det har været et herligt vejr de sidste par dage. Det er lige som dengang jeg var lillebitte.
Det hele er hvidt og hyggeligt udenfor. Her til morgen sad Far og jeg og kiggede ud i haven, og mens vi ordnede
mange af livets store spørgsmål buldrede ilden hyggeligt i brændeovnen.
Og så var jeg lige et smut ude i haven for at rekognosere lidt, sneen ligger i store dynger lige uden for stuevinduet.
Siden jeg startede med at lette ben for snart 4 måneder siden har jeg været en lille testosteron-bølle når der
er andre hunde i farvandet. Der er ikke ondt skabt i mig, men forstået på den måde at jeg smutter afsted når
jeg kan se mit snit til det, både på gåture og til træning.
Min Mor går med mig i flexline når vi går tur nu, for hun har prøvet at jeg løb efter to små hvide hunde
for at lege, og hvor ejeren blev bange. Min Mor måtte stå og undskylde mange gange,
og hun siger at "det gider hun bare ikke...." så ka' jeg komme i snor, ka' jeg.
Derfor har jeg også været på besøg hos en fin sort Flatcoated Retriever i dag.
Hun hedder Stella og det er en af mine gamle hundetrænere der har foreslået min Far og Mor at besøge hende og hendes mor Berit
fordi min Far og Mor gerne vil have at jeg lærer lidt mere hundesprog.
Ikke fordi jeg ikke kan forstå det, men jeg kan ikke finde ud af at stoppe når jeg bliver bedt om det - jeg bliver ved med at prøve til.
Og Stella kan godt finde ud af at fortælle mig hvornår hun ikke gider mere og at jeg bare kan pakke mine evner sammen.
Søndag den 28. november 2010
Jeg har været i hundeskoven sammen med Stella i dag.
Vi fik løbet en del og det gik rimeligt godt, lige bortset fra at jeg er vil-døv når der er andre hunde i nærheden.
Men øvelse gør mester, så min Far og Mor håber det bedste i fremtiden.
Hende Stella har lært at dutte - for hun dutter hele tiden på far's lomme for at få en guffer ;-)
Jeg har bare fået en på opleveren i denne weekend, det har være helt viiiiildt skøøønt.
I dag var vi på besøg hos Pernille som har Brown Hunt. Her løb jeg rundt sammen med 5 andre labbere,
både fordi min Mor og Far gerne ville se hvordan jeg opførte mig, men også fordi de har lovet mig en ny legekammerat
herhjemme, men altså først når jeg er blevet rigtig go' til at høre efter når jeg er sammen med andre hunde.
Så det øver jeg mig rigtig meget på!
Det var en skøn dag sammen med Pernille og hendes "gang"
og derhjemme var der kommet endnu mere sne - I' love it
Lørdag havde vi igen aftalt at mødes med Berit og Stella i hundeskoven, jeg tror hun snart skal i løbetid,
for både de andre hanhunde og jeg, syntes hun duftede helt vildt godt, så vi susede allesammen efter hende.
Vi skulle også øve hjemkald mens der var andre hunde i nærheden, men det gik ikke så godt,
for jeg var helt oppe at køre, så jeg var bare totalt ligeglad med Fars dejlige frikadelle og pølse-godbidder.
Nu er det jo ikke bare ren leg og afslapning, vi træner også - apportering, det er Stella go' til
(mens jeg var lidt doven og uinteresseret anlagt)
Da vi gik ned til indgangen fordi vi ville hjemad, stod Berit sammen med min Far og Mor og snakkede
med nogle andre hundeejere. Midt i gruppen stod der en dame som jeg ikke kendte. En af de andre hunde,
en Beagle, gik hen til hende og lettede ben op ad hende. Lige efter smuttede der en Border Collie hen og tissede samme sted.
Man er vel ikke hanhund for ingenting, så jeg smuttede også hen og strintede, men jeg ramte ikke, for hun flyttede sig.
(Sikke da en uopdragen Beagle, hvis den ikke var startet - så havde jeg altså heller ikke været henne for at markere mit territorie)
Hun kunne da osse bare lade være med at stå dér - og ligne en gammel iskold træstub.... ;-)
Søndag var vi igen i hundeskoven og i dag gik det bare hamrende godt.
Jeg mødte Bella, en sød hvid schæfertæve - hende løb jeg stille og roligt rundt og legede med.
Far og Mor blev glædeligt overraskede, for jeg begyndte selv at løbe hen og tage kontakt til dem, og for at fortælle
dem at jeg godt vidste at de var der, og så selvfølgelig også lige for at få en af de lækre guffere som de havde i lommerne.
Sit-fløjt ude på 20-40 m. og hjemkalds-fløjt kørte også bare for mig i dag - også selv om der var andre hunde i nærheden.
Jeg var kort og godt: RET GO' ;o) - Så Far og Mor var rigtig stolte og meget glade.
De sidste dage har været lidt hårde for min Far og Mor. De blev nemlig meget kede af det i går da
jeg var hos dyrlægen
for at blive røntgenfotograferet for HD, AD og OCD.
Vi var til fotografering sammen med 5-6 andre labradors fra Brown Hunt, og vi skulle alle røngtengenfotograferes
for at
få checket vores hofter og albuer.
Dyrlægen bedøvede mig og fotograferede mig så på kryds og tværs.
Bagefter viste dyrlægen os billederne af mine hofter og hun sagde at jeg desværre
har D eller E hofter,
men at vi skulle vente på DKK’s ”endelige dom”.
Øv, nu havde jeg jo glædet mig til at være næsten perfekt
– men sådan skulle det ikke være.
D, eller E…. det betyder, at jeg har svær hofteledsdysplasi, og at mine hofteled ikke paser som "fod i hose i min hofteskål"
så de sad ikke helt inde på den rigtige plads og passer altså ikke ret godt ind i skålen.
Det betyder også at jeg ikke længere må arbejde så hårdt til træning og på markprøver
Da vi kørte hjem fra dyrlægen, kunne jeg høre at både Far og Mor snøftede
lidt omme på forsæderne,
for de vidste ikke hvad de skulle forvente vedr.
mit fremtidige helbred og de
havde meget svært ved ikke at ”Male Fanden på væggen”.
Når nu det er sagt, så tog min Mor nogle billeder af mig mens jeg blev undersøgt.
En lille halv times tid inden det blev min tur til at blive fotograferet,
fik jeg et lille stik i numsen og blev lagt i narkose.
Så jeg var en ret sløv lille vuffi da jeg blev lagt op i foto-skålen.
Far hjalp dyrlægen med at trykke på knappen/tage billeder, mens hun lagde fotopladen
under mig og lagde mig rigtigt. Som en ekstra service fik jeg også klippet klør
når jeg nu alligevel lå dér og lavede ingenting ;o)
I onsdags oppe ved dyrlægen, talte min Far og Mor, med nogle af de Brown Hunt ejere
vi var sammen med,
om mine dårlige hofter.
De anbefalede at jeg skal have et hundedækken til at holde mine muskler
varme
med når
jeg ligger i bilen, før og efter træning
og når det er rigtig koldt ude.
De kendte en internetbutik som havde nogle rigtig gode dækkener. (hundenshelse.dk )
Vi gik ellers og troede at det kun var Paris Hilton- og hendes bling-bling hunde…
der havde tøj på, men vi fandt
ud af at der faktisk er
en del labbere der har dækken
på i bilerne, vi havde bare aldrig set det.
I dag kørte vi så ud til Sabro for at købe et rigtig godt hundedækken til mig.
Vi ville gerne have et Back on Track keramisk dækken, men der var desværre ingen i min størrelse.
Så prøvede jeg et fedt Obtrack fleece dækken.
Men der var desværre heller ingen i min størrelse, så det var rigtig træls.
Vi besluttede derfor at bestille et dækken af begge modeller,
da det første er vindtæt
og kraftigt til nu mens det er så koldt,
og det andet er sved/fugttransporterende.
Men de kunne ikke skaffe nogen i min størrelse, før en gang i det nye år.
Det var godt nok længe at vente…. så jeg stod bare dér… og kiggede mig lidt rundt i lokalet.
Den unge søde pige forsvandt pludselig ud i baglokalet og kom tilbage med et
brugt Obtrack dækken (Model Skrylle).
Hun ville forære mig detr hvis jeg ville have det.
Det var lidt slidt i syningerne et par steder
og der var et lille
"tandhul" i det, men det kunne holde mine muskler varme og det var jo det vigtigste ;o)
Hun prøvede at give mig det på og jeg hoppede glad rundt fordi jeg troede hun
ville lege.
Jeg følte mig godt tilpas i det, så jeg fik lov til at beholde det på.
Det var EN KANON GOD SERVICE, noget jeg slet ikke havde drømt om kunne ske!
Jeg tror hun syntes at det var lidt synd at min ”bagperron” ikke er så
god som den burde
være her i kulden, brr….vi har haft -9 grader i dag.
Jeg beholdt mit nye dækken på i et par timer. Jeg lå og hyggede mig i det,
i bilen mens jeg ventede på at Far og Mor var inde og handle til weekenden.
Og jeg kan lige så godt sige det med det samme - det er bestemt IKKE et dækken, i tøsefarver
men et sort dækken - med flotte røde fartstriber - til en hurtig hanhund
;-)
Da vi kom hjem, var jeg lige med Far rundt i haven for at ryste sneen ned af
træer og buske, så ikke grenene knækker når nu sneen bliver til tung tøsne.
Dejligt varmt indenunder, så nu kan der kan godt pjattes rundt...
Der er fuld damp på alle kedler ;o)
Dyb sne - ingen problemer
...og sne oppefra - ingen problemer
Det var vildt hyggeligt.
Mor lod mig have mit nye dækken på en halv times tid
efter jeg kom ind, så syntes hun det var på
tide at jeg fik det af igen.
Jeg skyndte mig at lægge mig ned så hun kunne nusse mig og så var det
nemlig også lidt
svært at tage af, he he.
Men det lykkedes hende nu alligevel,
så jeg begravede mit hoved og hyggesnusede til det.
Da hun rejste sig op og ville gå med det, havde jeg det på nøjagtigt samme
måde
som når hun vil vaske mit tæppe i min seng…..
jeg vil altså ikke af med det.
Lidt om Back-on-track dækkener
- Sådan virker de
Det var ellers sådan et, som det herunder, jeg skulle have haft.
Men lur mig om jeg ikke skal have et...når det kan skaffes igen ;o)
http://www.backontrack.com/dk/produkter/hunde/hundedaekken/
Efter de sidste dages op og nedture har mor og far besluttet at de nu vil sænke
deres forventninger
til mig på markprøve
og dermed ikke træne helt så meget og køre på
i så lang tid af gangen,
for på den måde at skåne mine hofter så jeg kan få et godt liv.
Lidt ærgeligt for jeg elsker jo at arbejde med frit søg og apporteringer sammen med Far
Men et godt labrador-hundeliv er jo ikke at ligge i sin hundeseng og lave ingenting,
og blive fed, lasket og slap i musklerne
Min mor og far havde snakket om schweiss for et stykke tid siden, men ikke gjort mere ved det dengang.
Men nu - efter at dyrlægen har
fundet ud af at mine hofter ikke er "helt okay" har flere af Mor og Far's
søde labradorvenner opfordret os til at
begynde med schweiss (gå på spor) så det er vi startet op på i dag.
Så nu får jeg nogle helt nye udfordringer som er en labrador
værdigt og jeg elsker
jo at arbejde og bruge snuden ;-)
Vi er blevet hjulpet rigtig godt i gang i dag, af Peter, en rar Brown Hunt labrador-ejer
Peter og Far starter med at lave et "anskudssted" og derfter lægges en blodspor ud (okseblod) i en 30-40 m lang lige linie
Undervejs lægger Peter nogle saftige guffer (frikadellestykker) i sporet for at få mig til at sætte snuden ned til jorden og
på den måde lære mig til - at
bruge min lugtesans, til at finde sporet
og retningen hen til rådyrskindet
Så var det fars tur til at lægge et spor til mig
Far giver min et spec. halsbånd på og hæfter en 10-15m. lang line til det - og så går det ellers, over stok og sten
men snuden helt nede - mærkelig duft ! - men der er jo guffer lagt ud - så det er rigtig spændende
Så har jeg fundet til enden af det andet spor Juubiii-Juhuuuu og så fik jeg oven i købet
- en hel dåse kattemad af far som belønning og derefter legede vi helt vildt med skindet
Peter og far trimlede rundt i skovbunden og hvinede som et par tøser i det høje C, for at vise mig det var godt arbejde jeg udførte.
Da vi var fæerdige med de vilde lege, fik jeg lov til at bære vores "byttedyr" helt op til bilen.
Jeg var bare SÅ pavestolt ;-)
Dette var årets sidste drive-in træning, hvor vi deltog oppe på Djursland (ved Tirstrup-hallen)
Træningen var ledet af Rikke Birk - og det gjorde hun rigtig godt, til trods for den hårde frost
Der blev udført mange gode forskellige kontaktøvelser
..og lidt kontakt ved løb i zig-zag forbi de andre
Jeg synes selv det gik flot, med at holde øje med min Far
...tror nok min Far hunde-fryser..herover på billedet
Kontakt - kontakt..
Kathrine (t.v.) var med til træning. Hun fandt en legekammerat mens vi øvede os i lydighed.
Da vi var tæt på Tirstrup Lufthavn, var der flere fly i luften.
Jeg har haft Far med på schweiss (sportræning) i alt 5 gange, i forskellige skove bl.a.: Adslev,
Moesgård (Skovhuset), og senest i dag ved Fløjstrup
I dag i Fløstrup skov, gik det rigtig godt med et ca. 50 m. langt spor Far havde lagt ind gennem et stykke granskov,
men ikke helt så godt i
det 2. spor far havde lagt ud - i et åbent stykke med gamle bøgetræer, for der var en
masse friske dufte af rådyr, så jeg kom vist
nok til
at "gå for meget på hov" i stedet for på blodsporet
- fordi jeg blev lidt forvirret af duftene fra deres hove.
Og så sneede det lidt, oven på et i forvejen 10 cm. tykt lag nysne og -8 gr. frost
- så blodsporet var næsten ikke til at finde...
...
når man er helt ny i det her
men på begge de lagte spor fandt jeg sporet ret hurtigt i gen og fandt hen til skindet
- Så'e jubiiii - jeg og far var helt vildt glade ;-))
(der er desværre ingen billeder af mit sporarbejde - det kan Far altså ikke,
samtidig med at han skal følge med mig og min snude)
billeder er der så en masse af når jeg apporterer, som herunder.....
I går og i dag har Far og jeg hygge os sammen og trænet lidt grundlæggende lydighed, med:
hjemkald, sit, bliv, ro på post, osv. osv.
OG så har vi også trænet apportering - ju-huu'eee.
Herunder har Far sat mig af et stykke væk,
så han kunne gøre kameraet klar til at skyde nogle billeder i det flotte vejr
Jjeg vil tro min gamle træner Marianne kan kende mig igen, med helt ro under "sit" på afstand ;-)
og der sidder jeg så..... og venter og venter - mens spejlrefleksen bliver indstillet - lige til han kalder "her"
og så er der bare derhen med fuld knald og ind "på plads"....
for nu ved jeg dér kommer: én apportering, for jeg havde nemlig set, at han havde taget en dådyrskind-dummi med..
"bliv" og så "apport" og huhej hvor det går - ud i sneen og så lige en hård opbremsning for at samle op...
det er vist dét - mine mennesker kalder for en "spontan opsamling" ;-)
Fat i dummi'n og så stolt hjem til Far
Det er bare sjovt at lege det hér med min far !
Ffuld fart på med mine røde fartstriber
efter afleveringen - så ind "på plads" og melde klar til en ny apportering i en anden retning
Ud over stepperne
Hvor pokker blev den af ??
- snuser lige lidt længere ud af i denne retning
Nu har jeg fået færten...
Opsamling med et godt greb og så hen til Far igen
Sådan og værs'go
og hen til en ny apportering et andet sted....
"Sit" og "apport" -> afgang med fuld fart
Ud til apporten - en hård opbremsning, spontan opsamling og så...
....hen til far for at aflevere...
....man kan da lige lave et par kragehop på vejen hjem - af ba'r arbejdsglæde
Jeg har det altså ret sjovt, når vi er på "arbejde" sammen.
og 5 min. senere - i gang en ny apportering et andet sted....
Igen ud for at hente...
Opsamling..
Og tilbage til Far
og klar til en ny apportering mere, i en ny retning
Afgang ud og hente skind-dummi'n
og hjem i flyvende stil - at afleve til far for sidste gang i dag
Nøj'e hvor vi altså hygger os sammen - selvom der er f..... koldt og med sne på hovedet
Tror osse at min Far hygger sig og er rigtig stolt af mit arbejde - siden, han har taget så mange billeder af mig ;-)
Jeg bliver jo nødt til at holde øje med Far, når han går rundt - ude på vejen med et kamera ;-)
Her sidder jeg
i min nye spadsere dragt, den er dejlig varm og ret sej med de røde fartstriber..
Juleaftensdag den 24. december 2010
Så blev det rigtig Jul
- med nissehue og dådyr alle vegne i forhaven
Julen er her - og det er bare - så dejligt ;-)
Her på falderebet, vil jeg gerne sige tak til alle i søde retrievere
(og jeres førere) som jeg har lært at kende i dette år !
Tak for de mange dejlige træningstimer sammen og det hyggelige samvær,
tak for de mange superflotte og veltilrettelagte
arrangementer og markprøver, her i det jyske !
Specielt den forlængede Fussingø-weekend i juli, var en mega-oplevelse, både træningsmæssigt og socialt !
Tak til mine engagerede, energiske og dygtige trænere i region Centrum og Østjylland,
I har været supergode til at oplære min Mor og Far ;-)
Skulle også hilse fra Mor og Far og sige tak for den tillid I har vist dem,
når de har været udlæggere, kastere eller skriver, ude omkring ;-)
PS: En varm hilsen til min søster Eja på Bornholm, som er sneet helt inde sammen med sin mor og far.
(Tusind tak for din søde julehilsen)
I ønskes alle en dejlig Jul og mange kærlige vuf-vuf fra "chokoladebollen"
Rigtig Godt Nytår !!
(Vi ses derude, næste år - til nye spændende udfordringer og dejlige oplevelser sammen)
Jubii der var også julegaver til mig fra min søde menneskesøster "Putte"
Hun kom lige forbi om eftermiddagen, inden hun skulle holde juleaften hos "svigermekanikken" ;o)
Jeg tror hun er lige så glad for at give mig gaver - som jeg er for at få dem af hende :-)
..SÅ skal der leges med den blå gummi-foder-bold - attack !!
-
og bagefter skulle vi en tur ud i køkkenet. Her fik jeg verdens største kødben - Mums ;o)
Hun er bare SÅ sød ved mig og har altid gaver med til mig når hun kommer på besøg !!!
Senere på aftenen fik jeg endnu en julegave, nemlig en ny "frakke" en Obtrack-Rogle
i jægergrøn Polartec fleece - den er bare dejlig varm ;-))
28. december 2010
Hold da op, hvor har det været svært at få fat i en bog om sportræning (schweiss træning)
Alle bogforretninger og internet bog-shops meldte, at netop dén bog min mor og far gerne ville have - var udsolgt fra forlaget ;-(
Men - min Mor giver altså bare ikke lige op - så efter en opringning til forlaget i Hornslet, var hun på vej derop for at hente en..
(de havde så mange af dem at de solgte af dem og de var bestemt ikke udsolgt, der var stakkevis)
Bogen kunne både hentes, men kunne også bestilles via deres online shop
Min mor valgte det første, for det er lang tid siden vi begyndte at lede efter bogen (og bestille over nettet ved div. bog-shops)
Så nu sidder min mor og far og studerer siderne, så de ved lidt mere om hvad vi 3 skal i gang med, når vi i januar, februar
og i marts, skal på heldags schweisskursus oppe i Struer (region Midtjylland), med Helle Døj som instruktør
ZIP Stat | |
Flere stats... |