En fortællingen om vores baghaves tilblivelse og udvikling, som den store og bærende del af vores Japansk Inspirerede Have.
Udviklingen - hovedsagelig i billeder og lidt tekst, fra dengang vi påbegyndte den store forandring af dette haveafsnit i 2003
til nu, en Japansk inspireret baghave efter vores tanker.
Vi købte en del bøger om Japanske haver og de forskellige elementer der indgår i en sådan.
Bøgerne og mange havebesøg har været en rigtig god inspirationskilde i både planlægningsfasen og udviklingen af vores "lille projekt"
En rigtig Japansk Have kan det jo ikke blive, da vi bor i Danmark, har ikke samme vækster, eller dybe indblik i den Jap. havekultur og traditioner.
Men vi i stedet for, forsøgt at lave en Japansk Inspireret Have, ud fra vores egne tanker, ønsker, behov og muligheder.
Vi har forsøgt at overholde nogle af reglerne om bla. enkelthed og dybde, få plantetyper, lånt landskab og skabe afstand vha. lyse/mørke farver
Grunden til at vi har lavet disse hovedsider om vores have er flere, bla.:
- at vi bruger vores hjemmeside som vores eget fotoalbum
-
at vi efterhånden helt havde glemt, alle de store og små forandringer og spændende opgaver vi har været gennem, siden vi startede her, i 2003,
- at vi derfor har ønsket at samle vores forandringer af haven ét sted, samlet sammen fra de mange forskellige dagbogssider vi har skrevet,
- at de der surfer forbi på vores hjemmeside nemmere kan se, hvilke faser vi har været igennem og hvordan vi evt. gjorde det.
Arbejdet har været sjovt og en spændende udfordring, resultatet er vi selv tilfredse med - håber du kan blive inspireret til forandring ;-)
I oktober 2003
underskriver vi slutsedlen på vores nye hus
Ud over at huset tiltalte os meget, så havde vi også i tankerne, hvordan vi kunne etablere en større koidam (end i det tidl. hus)
Selve dammen skulle kunne være
omkranset af en Japapansk inspireret have med filteranlægget "gemt af vejen".
Da huset var blevet undersøgt og fundet helt ok til vores behov, brugte vi en del tid udenfor, til at se på placeringsmulighederne for vores
store ønske om en større dam og en flot have udenom - da det formentlig var sidste gang vi ville flytte adresse.
Huset er plac. midt på grunden - normalt ikke den løsning vi ville vælge, da der er mindre samlet areal til at boltre sig på
og en del af haven (ud mod vejen) dermed skulle passes, mest var for naboernes skyld.
Men - det gav os omvendt muligheden for at lave det hele i selvstændige etaper - og så blev det noget mere overskuelligt (og overkommeligt)
Her på græsplænen i baghaven kunne den nye koidam etableres og ændres til en japansk inspireret have.
Billedet herover er fra den dag vi skrev under på huset, tilbage i okt. 2003,
Det samlede areal i hele baghaven er på ca. 350 m2
Et gråvejrbillede af resultatet, ca. 5 år senere i maj 2009:
Link til vores mange uddybende dagbøger om vores projekt/etablering, kan du finde >> her <<
Vinteren 2003/04
Efter indflytningen i nov. 2003 brugte vi meget tid gennem hele vinteren, på at planlægge hvordan vi skulle gribe det hele an.
Måle haven op, tegne og skitsere, hvad vi
gerne ville ende op med.
Tegning er bestemt ikke vores stærke side, men ud fra mange billeder i de bøger
vi havde,
fik vi skabt et fælles billede af hovedtrækkene og samme opfattelse af de elementer vi ønskede os i den nye baghave.
For at kunne overskue det hele, koncentrerede vi os udelukkende om baghaven, med fokus på den nye koidam,
filterplacering og den omkransende have
Udgangspunktet var disse billeder.
Haven set indefra og ud mod vejen samt udefra fra vejen og ind.
En have hovedsagelig bestående af en lidt skrånende græsplæne, et par rosenbede, enkelte træer og nogle prydbuske.
Planen var at lave baghave-projektet i etaper, der faldt naturligt i rækkefølgen:
Planen blev fulgt, næsten slavisk - så ikke vi "faldt over vores egne ben, i den forkerte rækkefølge" - med for mange hovsa'er...
Vi startede med lave vores grund-rids af den kommende baghave, efter ca. 3 mdr. blev det som herunder:
Vi har ramt ca. 90% af denne tegning, de sidste 10% er impulsive forandringer
Februar 2004
Undervejs brugte vi haveslangen flittigt til at mærke op med, det gav et godt indtryk af størrelsen og afstande
Marts 2004
vi gør klar til at maskinerne kan komme i gang
alle de små buske, roser, osv. bliver gravet op
April 2004
Gravemaskinen går i gang den 1. april
Træer bliver gravet op, de flotteste der skal genbruges bliver midlertidigt stillet til side med rodklump, op langs hegnet.
senere på dagen er baghaven ændret fra flad græsplæne, til en kuperet grund
og så lige - en masse overskudsjord, hvoraf noget skal jævnes ud og noget køres væk.
Nu var det tid til montage af rørføring til de 2 bunddræn, i den kommende koidam,
for rørene skulle jo ned i jorden, hvor de gl. planter i et vist omfang skulle plantes igen.
Bakkerne opbygges og bla. de store thuja, plantes nu på de nye bakker
De plantes i grupper, så de virker som en synsmæssig baggrund for de kommende jap. inspirerede elementer, set inde fra haven
af de i alt ca. 44 m3 der blev gravet op, blev ca. 24 m3 brugt til bakkerne og udjævning på
gavl arealet, resten 2 x 10 m3 blev afhentet af vognmanden.
Bakkerne er nu lavet og de gamle store træer er igen plantet - vi gør klar til at lægge EPDM-gummi i det store hul.
Den 9 x 16 m. store og ca. 225 kg. tunge EPDM gummidug, er her lagt løst ud.
Den skal monteres på bunddrænene, folder lægges pænt og strammes op inden vandpåfyldning påbegyndes
Synsmæssigt ser det lidt stort ud, både ude og indefra - med det ændrer sig når vi får lagt granit og tilplantet
De store granitsten udvælges og køres hjem, den 5. april.
de største sten på ca. 1 ton, bliver løftet ind med kran/grab
Det var nogle hektiske dage hvor hele puslespillet skulle falde på plads, i den rest-ferie.
støttemur ud mod vejen sættes
Nobedan stien anlægges
110 kg dødvægt Vi er så småt begyndt at placere lamper og trædesten
Nobedan-stierne inde i haven etableres
Og filteranlægget på 3x2,5x1m, skulle hejses ned på plads..
og tilsluttes til rørføringen i jorden, inden vi kunne komme videre med selve haven.
rørføring er lagt ned og tilsluttet, så nu kan vi fylde jord i de gravede render
Maj 2004
I gang med at lægge de store granitsten rundt om kanten
og lave vandfaldet færdigt
Plante rundt om selve dammen
og op ved vandfaldet
og plantet på den inderste bakke ved læmuren og derefter lægge et 30 cm. tykt lag spagnum ud til surbundsplanterne
Vi plantede på livet løs, men....
Der var altså ét eller andet galt - med synsindtrykket i forhold til de jap. haver og billeder vi havde set. Det hele var... måske for rodet...
efter senere råd fra gode bekendte i JIH/Niwa, blev alle dværgrhododendron og azalea gravet op igen
og samlet sammen, 3-5 stk. som kupler, der kunne klippes til i klodeform.
I slutningen af Maj blev vores terasse sænket ca. 15 cm.
og vi fik lavet en Nobedan-sti fra den ny omlagte terasse og op til de bestående fliser langs læmuren
før vi kunne lave den sidste kantopbygning på bakken, i den ende af haven.
Juni 2004
Er vi så småt begyndt at tænke på at få træer, buske og haveindretningen lavet til lidt japansk inspireret...
vores første forsøg i det jap. inspirerede var en bjergfyr, der her får en større omgang "total make-over"
Hmnnn... køn var den altså ikke dengang...
her er vi faldet over en Atlas Ceder og en Cryptomeria til små penge, på en planteskolde der lukkede
der var også en 15 år gammel blåregn - billigt til salg
Den første kantafgrænsning vi lavede med jernbanesveller var for lige og for markant at se på,
så det blev snart fjernet igen og erstattet af bambus i bløde buer
Bambus er ikke det mest optimale at grave ned, da det trækker en masse fugt op og rådner
ofte efter nogle år. Det har dog på nuværende tidspkt. holdt i 5 år
Rundt om selve dammen bliver der "finpudset" med mørkegrå granitskærver,
ind mellem de store sten på og ved damkanten.
Den fungerer som "bag-indgang", når man går bagom om "vandfaldsbakken". Det giver
os, et fint og anderledes synsindtryk når man går rundt og ind bag-fra.
Samtidig set fra huset og terassen, danner bambus-portalen en anderledes baggrund
at betragte haven og dammen op imod.
August 2004
view hen mod bakken ved læmuren, før hegnet blev sat op.
vi har brugt en del pileflet hegn, dels til at give dybde og baggrund i haven og dels for separere synsindtrykkene,
så ikke hele haven, kan overskues fra ét sted.
Pileflet hegnet er her anvendt, som baggrund for en granitbænk.
og for at skabe en dybdevirkning
Herunder har vi monteret en simpel udformet hjemmelavet "ventebænk"
Ved stien bagom vandfaldsbakken, kan vi nu sidde i aftensolen og nyde haven fra en helt anden vinkel.
Nu, vi var i gang med bambus-snedkeriet lavede vi en smal indgangsportal
til adskillelse, mellem den kommende gavlhave og baghaven.
Vi havde på den måde, fået adskilt de to forskellige projekter.
Ind til baghaven havde vi fået foræret en stor uregerlig, 20 år gl. lavtvoksende ene
Efter at vi havde klippet næsten det hele af den, så den sådan her ud.
- en rigtig pistling, som vi på det tidspunkt var meget i tvivl om, overhovedet ville
overleve vores hårdhændede behandling (det gjorde den - heldigvis)
Resten af det år gik med at nyde de ting i haven, vi havde fået lavet færdig
og puste lidt ud oven på en lang og arbejdsom periode.
Om det har været hårdt.... Nja-e "både og, egentlig ikke og alligevel...."
Vi havde jo lagt en plan for hvad der skulle laves, i hvilken rækkefølge - og hvornår.
Altså, en ting af gangen - det gjorde det hele rimeligt overskueligt, uden stress.
Jo, der skal da knokles ind imellem, men vi forsøgte at se fremad mod det færdige resultat
og det bærer lønnen i selv, også når: armene kan nå jorden og ryggen gør allerhel.... ondt, en gang i mellem.
Vi er glade for at vi gik i gang med arbejdet og nyder resultatet hver eneste dag.
December 2004.
Så blev det koldt og pludselig vinter
Vores klippede blå en (bill. tv) og det klippede fyrretræ (bill. th.) , syner nu ikke af meget
Februar 2005.
masser af sne og frost, men det giver jo også et flot syn, på sin egen specielle måde.
vi gravede el-kabler ned til havelamper, dengang vi lavede haven - vi nåede heldigvis at få lamperne
monteret tilbage i efteråret - så
nu giver de en flot stemning i den mørke tid.
Der er ikke sket så meget i baghaven siden 2005, udover lidt ekstra planter
- så vi springer direkte til 2009
Foråret 2009.
Haven på vej i sit flotteste flor - 5 år efter starten på anlæggelsen
(de gamle billeder kan ses herover)
alle de japanske acer står nu med en flot bladpragt
Dværgelm
Sommeren 2009.
Kan man forlange mere..?
Smukke azalea i fuldt flor
En overdådig blomstring i blåregnen
Oktober 2009.
Haven i flot efterårslys - 5 år efter starten på anlæggelsen
(de gamle billeder fra 2004 kan ses herover)
ny-klippet buksbom i dejligt efterårs-solskin
den japanske acer er så småt begyndt med sine flotte efterårsfarver
den klippede dværgelm er nu blevet flot tæt og ca. 170 cm. høj
de store buksbom er efterhånden blevet til nogle tætvoksede kupler
det skæve fyrretræ (Pinus Mugo, Gnom) som vi startede på for ca. 5 år siden, er nu ved at ligne noget
med 6-7 store buksbom i baggrunden
Taksen på vandfaldsbakken
Den lille strittende krybende blå ene (tv.) har på ca. 5 år forandret sig til et flot lavtvoksende klodetræ på ca. 2m. i diameter
2009 har været et godt haveår, vores første rigtige nyde-år, hvor vi har kunnet slappe af og nyde vores baghave.
Den er nu vokset til og blevet så tæt som vi ønsker det - Vedligeholdelsen....
.... indskærnker sig til at klippe klodetræerne, når der er behov og rykke et ukrudtsstrå, en gang i mellem.
Oktober 2009
En japansk have i flotte efterårsfarver
Japanske acer giver nogle helt vildt flotte efterårsfarver
Vores japansk inspirerede baghave er efterhånden blevet tæt
et smugkig ind over hegnet bag vandfaldsbakken
et view gennem bambusporten ind til haven, dammen, de formklippede træer og buske
et kig hen på trædestien over vandløbet mod filterhuset
med sirlige mosser voksende tæt i kanten
koidammen i vandspejlshøjde - set fra vandløbet og mod vest
vandfaldsbakken med de klippede azalea, en stor lav ene og klippet taks
et view langs huset hen over dammen og terassen, mod svellebakken
de store koibasser har hørt os....så de tigger om mad - mad - mad!
dværgelm, opstammet ceder, opstammet cortoneaster, grøn og rød acer
og
formklippede buksbom møder synet fra denne side.
Billedet t.v. - På tværs af bassinet, i forgrunden en Ene, bagved forklippede azalea, bagerst rød acer og taks der danner baggrunden
Billedet t.h. - En opstammet cortoneaster, en overhængende grøn/gul acer og en 180 cm. høj klippet dværgelm.
view gennem haven set mod vandfaldsbakken (mod øst)
et kig fra terrassen mod den formklippede baggrund
haven set bryggersdøren - fra svellebakken bag ved de store formklippede buksbom
Yukimi lygten i damkanten, set gennem forklippede fyr og dværgelm
view af damkanten gennem et formklippet cedertræ og en japansk acer
herunder tv. Oribe lygten på 1 m. tæt på hegnet
To "stenlygtehatte" og ventebænken i baggrunden
13. Oktober 2010
Så blev det for alvor blevet rigtig efterår
med meget flotte efterårsfarver på de Japanske Acer
fortsættes.... lige plus'ly ;-)
Link til selve koidammens etablering og genopbygning, hovedsagelig i billeder og lidt tekst, finder du >> her <<
Link til gavlhavens etablering og forandring til jap. inspireret have, kan du finde >> her <<
Link til forhavens etablering og forandring til jap. inspireret have, kan du finde >> her <<
Link til vores mange uddybende dagbøger om vores have- og koiprojekter, kan du finde >> her <<
ZIP Stat | |
Flere stats... |