<<- Fortsat fra dagbogen 2010 side 2.
10. August 2010
En større opdatering med koi-tilvæksten - inde og ude
Vi starter udenfor i hyggedammen, med:
Vores 2 Shiro Utsuri fra Omosako
Chess og Laban
kvaliteten er stadig okay- men de er begge kun vokset ca. 3 cm. det sidste års tid
Tv. Kindai fra Momotaro er 53 cm. vokset 35 cm. på 3 år - Th. Keuco på 48 cm. vokset ca. 18 cm. på 2 år
De 2 kohaku'r fra Matsue:
Tv. "den 2." nu 69 cm., vokset 13 cm. på 2½ år - Th. "Rudolf" 69 cm. vokset 10 cm. på 2½ år
Elvis, sanken fra Matsue, fortsætter med at vokse udenfor
Nu oppe på 60 cm. = en tilvækst på 19 cm. på 1 år
så en gennemsnitlig tilfredstillende tilvækst på de fleste udenfor, alt taget i betragtning.
Indenfor i "koi water baren's" meget bløde vand går det noget bedre:
Kawa fra Okawa og Mako fra Momotaro:
Tv: Okawa showa'n vokset 5 cm. på 3½ mdr. - Th: Momotaro showa'n vokset 6 cm. på 2½ mdr
2 Shiro Utsuri fra Okawa
Tv: "Stay" er vokset 10 cm. på 2½ mdr. - Th: "Lost'n found" er vokset 8 cm. på 2½ mdr.
Tra da.... Tra da....
Takigawa'erne herunder var henholdsvis 21 og 19 cm. sidste forår:
Tv: Goshiki'n "Taki" er nu oppe på 51 cm. og dermed vokset hele 30 cm. på godt 1 år
Th: Kujaku'n "Kojak" er ligeledes oppe på 51 cm. og vokset imponerende 32 cm. på samme tid
Vi er ikke i tvivl om, at det er vandkvaliteten indenfor (lav hårdhed og neutral pH) der har været helt afgørende for den flotte tilvækst
og at vi har kunnet holde farverne så rene som det er tilfældet.
12. August 2010
Ozon Micro Cellen trængte til rengøring
Den har nu kørt uafbrudt siden 13. april, hvor vi monterede "medicinflasken" påfyldt demineraliseret vand
Førhen så Ozon microcellerne meget ofte sådan ud - før og efter rengøring:
Vi var lidt trætte af at skulle rense Ozon cellerne ret ofte - typisk 1 gang for hver 1-2 uger
- derfor blev "medicinflasken" monteret i april mdr. og har fungeret fint siden
Når den gule diode begynder at lyse, kan der være flere årsager:
Fælles for årsagerne til "gult lys" er, at der ikke kan "løbe" den nødvendige strøm gennem micro cellerne, så:
- Enten er cellerne slidt ned og skal skiftes (ingen elektrisk forbindelse mellem dem)
- Eller at cellerne er fyldt op med kalk og derved skubbet let fra hinanden (fastsiddende calcium fra vandværksvandet)
- Eller at elstikket måske har fået lidt fugt og derved er blevet lidt rusten indvendigt.
Tv: rust indvendigt i stikket - Th: fastsiddende kalkaflejringer på cellerne
Har man "medicinflasken" på med demineraliseret vand, vil man også kunne se at der ikke kommer ozon-bobler op fra microcellerne
Her stiger der ikke længere Ozon-bobler op
Ved os var der flere årsager til "gult lys":
1 - El-stikket havde fået fugt og var rusten indvendigt (billedet længere oppe på siden)
2 - Ved montagen var der kommer bassinvand med kalk ind gennem den tynde slange pga. trykket i returrøret fra pumpen
ad 1 - El-stikket blev gjort grundigt rent så der igen var en ordentlig elektrisk forbindelse
ad 2. - Cellerne blev rengjort i "afkalker til kaffemaskinen" og monteret igen
Efter rengøring: ren og næsten ikke slidt i cellerne
Flasken blev herefter 3/4 fyldt med nyt demineraliseret vand og monteret i holderen
Stikket monteres i bunden og der blev sat strøm på micro cellerne i ca. 5 min. - før selve pumpen fra filteret blev tændt igen
- på denne måde dannes der et overtryk i flasken af ozon og vi undgik således at vandtrykket i returrøret
pressede "beskidt" kalkholdigt vand ind, i det rene vand i flasken ;-)
de ultra-fine bobler er Ozon der igen stiger op, lissom de større bobler på overfladen er Ozon
summa summarum: 1 x rengøring pr. 4 mdr. er okay og cellerne er ikke slidt op, hvilket er en besparelse i sig selv;-)
Proteinskimmeren arbejder på fuldt tryk - for enden af det store rækkefilter
og så kan man jo spørge om en proteinskimmer hjælper noget... ?
Hmn... lidt svært at svare på - men de mængder proteinskum der produceres (indeholdende div. affaldstoffer som fx. nitrat og fosfater)
skubbes ud i slamkarret - og bliver således ikke ophobet i bassinvandet.
En nitratmåling dd. viser nitrat (NO3) på ca. 60 mg./l i bassinvandet, hvilket en del over hvad vi helst ville ligge på/under (<20mg/l)
- for at undgå massive forekomster af trådalger.
Normalt ville vi ligge en del højere i NO3 end 20-60 mg/l, da vi fodrer med ca. 3-5 kg foder pr. uge. I år har vi tillige nedsat vandudskiftningen
til ca. 2-3 m3 pr. uge (førhen var det typisk 4-6 m3 pr. uge i sommersæsonen)
Vi har ingen trådalger og rimeligt rent vand til bunden, så måske er det proteinskimmeren der gør sit arbejde - godtnok...
8. september 2010
Tilvæksten på koibasserne inde i koi baren fortsætter...
...og ligger i denne tid på ca. 2 cm. pr. mdr. på dem alle.
(desværre er billederne ikke alt for gode denne gang)
Showa'n er 34 (vokset i alt 8 cm på ½ år) - Kujaku'n er 53 cm. (vokset i alt 32 cm. på 1½ år)
Shiro nr. 2 er 33cm (vokset i alt 12 cm. på ½ år) - showa'n er 30 cm. (vokset i alt 10 cm. på ½ år)
en Shiro's forvandling, fra grumset grå/sort på hvoved/skulder - til nu ½ år efter, rent og godt defineret
billederne er taget med ca. 1½ mdr. mellemrum.
Goshikien er nu oppe på 53 cm. og vokset i alt 32 cm. på 1½ år
Shiro nr. 2 er 34 cm. (vokset i alt 13 cm på ½ år) - Ogon'n er 41 cm (vokset ca. 26 cm. på 1 år)
Vi havde i en priode på 1 måneds tid døje med tricodina inde i koi baren, uden dog at der var noget at se på fiskene, ingen gnubberi eller
mangl. spiselyst - Bedst som vi havde fået tricodina renset væk fra fiskene med fx. KP - så efter en uges tid, var de der igen.
Vi prøvede forskellige ting, uden det ændrede noget ved det, de kom igen på fiskene efter ca. en uge - hver gang ;-(
Fidusen (eller i denne situation: problemet) ved Bacteria House mediet, er mediets evne til at "æde" (omsætte) alt,
også KP, der lynhurtigt skiftede farve til tebrunt - efter ca. 15 min. (= uvirksomt)
(dvs. at KP og andre tilsætningstoffer nedbrydes langt, langt hurtige i dette biomedie, end i andre biomedier fx. jap. måtter, kaldnes mm.)
Så vi fik altså ikke ordentlig renset op i filteret, eller rettere inde i bacteriahouse'n, der var tilsyneladende stadig tricodina tilbage fordi
KP'n blev neutraliseret
alt, alt for hurtigt !!
Det var i de dybe porer/huller i bacteria house mediet, de "djævle" opholdt sig og kunne formere sig fra - gang på gang......
Efter samråd med Søren (KTE), valgte vi at tilsætte salt ca. 15 kg. i de 4.000 liter, der gav ca. 0,33% saltopløsning
Efter nogle dage med salt var det ovre - ikke flere tricodina og her 3 uger efter - er de stadig væk ;-))
Saltet er for længst "vasket" ud, pga. den kontinuerlige vandudskiftning vi har med ca. 400 liter RO-vand pr. dag
Udenfor i hyggedammen, sker der ikke så meget i denne tid, koibasserne er stadig hyperaktive,
fodringen sker ca. 5 gange
om dagen og
bliver tilpasset i mængde, til den nu faldende vandtemperatur.
filtrene bliver renset for hver 2-3 dage og der udføres de nødvendige vandskift på ca. 10 % pr. uge
Vandtemparaturen falder desværre og ligger i denne tid på ca. 16.4 C
- så om kort tid er det uomtvisteligt blevet rigtigt
efterår igen - allerede
øv og æv
18. september 2010
Vandparametrene inde Koi Baren holder sig nu stabile
Vi har lavet en ny Reverse Osmose opstilling, der kan levere op 3.600 liter RO-vand pr. døgn (150 l./t.)
Det hele er nu efter ca. 1 mdr. justeret ind så: Ph'n ligger på 7,15 - 7,20, KH'n ligger på ca. 1 dh og TDS'n holder ca. 135 ppm
Der er sat en kontaktventil på afgangen af blødgøringsanlægget (mellem dette og selve RO'n) der via et kontakt-ur åbner 1 gang pr. time
og står åben i 15 min. af gangen. RO anlægget er justeret ned til at levere ca. 50 liter/time, med et backwash til drain på ca. det samme
Det giver os en vandudskiftning i koi baren, på ca. 300 liter pr. døgn med RO-vand
I starten havde vi droslet anlægget ned til at køre kontinuerligt med kun ca. 15 l./t. i RO og tilsvarende i drain - det betød at vi skulle
justere på
anlægget dagligt
- det var for besværligt
Det er nødvendig at holde produktionen af RO-vand gennem anlægget "oppe i et fornuftigt arbejdsområde" når det leverer RO-vand
- for på den måde samtidig at holde
backwash af RO-patronen oppe i en god gennemstrømning og dermed ren
(= bedre/lavere TDS værdier og længere holdbarhed af patronen).
Da vi har ikke behov for 2 - 3.500 liter vandudskiftning pr. døgn, blev ventilen med kontakturet og tidsinstilling løsningen med 15 min pr. time.
21. September 2010
Vi er ved at gøre klar til efterårets komme..
Der blev i dag foretaget et rutine-skrab på 2-3 stk. ude og 2-3 stk. indenfor - for lige at være sikker at vi kan gå
efteråret og vinteren i møde, uden at skulle til at behandle for nogen form for parasitter.
(så alt ok ude og inde, bortset fra vandtemp. der er faldet til ca. 14-15 C)
Nu da alle var "rene" kunne vi også få byttet rundt på et par koi - den sidste Ogon vi havde til salg inde fra koi baren (er solgt),
blev flyttet
ud i
dammen
- for at få plads til "Takara" (vores kohaku fra Matsue) der skulle indenfor i det bløde vand for at få lidt ekstra cm. på længden
Yamabuki Ogon på 41 cm (solgt) - og Matsue kohaku'n på nu 69 cm. flyttet ind
Da vi alligevel skulle tage et par skrab af slimlaget på flere af koi'basserne og efterfølgende undersøgelse i mikroskopet af dette
kunne vi jo lige så godt tage billede af en af dem vi følger med størst interesse - det blev bla. på "Hook"
vores
Takigawa kohaku som vi købte sammen med kujaku'n "Kojak" og goshiki'n "Taki"
"Hook" har opholdt sig udenfor i hyggedammen hele sommeren - mens dens "søskende" Kojak og Taki har været indenfor
Hook er dd. nået op på 49 cm. med en rigtig flot skinkvalitet, men har ikke så meget kropsform, som de 2 der har været inde
(en tilvækst udenfor siden 13. april på 5 cm.)
26. september 2010
Freya med mor og far på besøg
den sidste ogon der var til salg er solgt og Freya håndfodrede de store koi-bamser
Hun synes det var rigtig spændende med de store håndtamme koi
Fortsættes i dagbogen 2010 side 4.... ->
ZIP Stat | |
Flere stats... |