.
Denne side handler mest:
- om vores omlægning af den nuværende havedam (guldfiskedam) fra 1.500
liter til 4.200 liter
- om gravemaskiner inde haven, for at komme i dybden
- om ilægning af ny EPDM gummi folie, og afslutning af damkant mod haven,
med granit, tørveklyner og herregårdssten
- om lægning af mønster på terrassen i herregårdsten
- om de mange kvækkende kærlighedssyge frøer
- om etablering/opbygning af et lille vandfald og bækkeløb
- om vores stører, guldfisk og shubunkin
- om at vi kom til... at købe Japanske koi karper
- og hvor galt det så kan gå...
Vi legede lidt
med tanken allerede sidste år (2002), men gjorde ikke noget ved
det......
før i år - vi havde en idé - om havedammen skulle se sådan her
ud.......
.
12. maj 2003, ca.1 md.
efter at vi ryddede det gamle havebassin, er vi færdige.
Nu venter vi så på at planterne kommer rigtigt i gang.
Herunder kan du læse om
vores anstrengelser og de "havebassin - byggefaser"
vi var igennem, da vi lavede vores 2. havedam.
og vi kan ligeså godt
sige det med det samme, hvis vi havde gjort os det klart, at vi skulle
have koi'r i vores havedam, var havebassinet blevet 50 cm. dybere og
med
mindre sumpzone og sikkert også lidt større.
- men det med koi'rne er kommet til, efter havedammen var gravet ud
og lavet om 2. gang.
Så'e.... måske skal vi ud og leje en minigravko igen - om et års tid
eller to......
(Du kan se og læse meget mere om "Projekt Koi'r" i hyggedammen her)
NYT....juni 2003,
vi vil ikke vente med at grave op igen - se hvorfor på siden om KOIDAMMEN
Men nu tilbage til
ombygningen til de 4.200 liters havedam
14. marts 2003:
Nu kan vi se at vore 3
stører (Sterletter) er vokset en del siden vi sidst så dem - det er nu
på tide at grave havedammens dybvandszone noget dybere, og når vi så er
ved det
- udvide havebassinet en lille smule.
Fra havebassin på nu ca. 1500 l. til havedam på forventet ca. 4000 l.
Weekenden 5.-6. april
blev der taget hul på projekt: "Større havedam"
5. april 2003 (Der
tømmes vand af og der graves ud ...)
Lørdag formiddag - himlen er lysende blå, solen skinner så dejligt
og det er nu tid til at komme i gang
med at få havedammen omlagt... vi har bestilt en
"lilleput-gravko" som vi har hele weekenden,
for nu KAN vi ikke vente længere! Påsken ligger alt, alt for langt ude i
fremtiden :-)
Vi tømte dammen for vand, guldfisk, stører, frøer osv. - jeg tror vi
tog omkring 20-25 frøer op (fra 3-8 cm) og satte dem over til
brændeskuret, hvor de ynder at gemme sig når de ikke er i havedammen.
Flere af dem blev ved med at vende tilbage - også efter at vandet var
tømt ud
(tja-e, kloge er de ikke). Et "elskende frøpar" hoppede
forvirret rundt,
godt klistret til hinanden, det så ret komisk ud, for det var ikke
ligefrem fjerlette hop de kunne præstere sammen.
Fiskene "bor" nu
midlertidigt, lidt trængt, i en 50 liter orange plastic transportkasse
fyldt med vandet
fra dammen som de var vant til at leve i - indtil havedammen, med det nye
vand, er klar til
at tage imod dem igen. Vi har sat en luftpumpe i gang med at ilte vandet
gennem en
"brusesten". Der er kommet "tag" på kassen (løse
brædder) så fiskehejren ikke
pludselig står ved siden af kassen og tager for sig af fiskeretterne.
Sumpplanterne er også
flyttet over i store plastictransportkasser, så de ikke tørrer ud.
Da det lette arbejde var
overstået, begyndte vi at tømme havedammen for sten og grus. Det
vrimlede til vores overraskelse, med guldsmedlarver over det hele -
ærgerligt, for de overlevede ikke omlægningen af dammen, så vi får
sikkert ikke nyudklækkede guldsmede at se denne sæson (men til gengæld
regner vi med at vi kan have fiskeyngelen i fred).
Vi fik det gamle PVC folie
rykket op af det gamle havebassin, og fik gjort plads til at det store
gravearbejde kunne sættes i gang - det skal lige siges, at det er det
rene ler vi har
fra bare 30 cm. og nedefter, så det er nærmest umuligt at skulle grave
det op med
en skovl uden at få ødelagt i ryggen flere uger efter. (Det var også en
af grundene til at vi ikke fik
så stor en dybvandszone da vi gravede havebassinet ud i første omgang,
en anden grund var også at vi kun troede vi skulle have et par små
guldfisk i vores lille have bassin - men sådan blev det jo ikke..)
Vores nabo Søren har
været en stor hjælp, da han er god til at bruge rørepindene på en
"lilleput-gravko"
Det var meningen at vi
ville lave en lavtvands- / sumpzone rundt på 3 af dammens
"sider"
på ca. 20 cm., og en dybvandszone der skulle være 1,50 cm
dyb......
Mini-gravkoen
120 cm. i dybden en
nået, så mangler vi "bare" at grave dybvandszonen ud til ca.
2000 l.
......men efter at have
ramt et drænrør og mødt grundvandet i 120 cm dybde i dybvandszonen,
blev vi enige om at stoppe ved 1,2 m. - så dagens gravearbejde på ca. 3
m3 - tog omkring 4 timer.
Da vi nu var kommet så langt med hullet til vores nye havedam, ville vi
også lige have lagt det nye bassinfolie ud, (kraftig 1 mm. EPDM Pondliner
gummifolie som er blødt og let at arbejde med)
Her måtte vi så igen have naboens hjælp, da gummifolien (8x6m.) var
tung, hullet og arealet
var jo også blevet rimeligt stort nu, og der var planter i bedene rundt
om havedammen,
vi skulle passe på ikke at ødelægge.
Bassinfolien er bredt ud
(8 x 6 m.EPDM pondliner gummi)
Inden mørket faldt på fik vi fyldt ca. 2300 liter i havedammens
dybvandszone, resten fyldes i morgen.
5. april 2003
(Dybvandszone fyldes med vand, undtaget sumpzone/lavtvandszone )
De store sten vi tog op af havedammen var overbegroet med grønne af
alger, så de fik et saltsyrebad
og en spuling, så var de som nye igen. Nogle af medlemmerne fra "Den
butsnudede frø-familie"
(ca. 10-12 frøer) er atter flyttet ind i dammen - det gjorde de i løbet
af aftenen/natten,
De fandt sig ikke i at blive "smidt ud" af deres hjem.
En af vore naboer - 3 huse længere nede i rækken (rækkehuse) - kom for
at se hvad vi havde gang i
- da hendes have flittigt blev besøgt af krydsende frøer i går
eftermiddags.
Havelampen blev sat
tilbage på sin plads ved dammens side og vi fik halvdelen af dammens
kanter lavet færdige. De gamle tørveklyner blev vippet op og det nye
folie blev klippet til og blev lagt ind under dem. Genbrug, da vi ikke
syntes vi ville vente på at trædebregnerne først skulle til at få fat
igen
- tørve klyner ser altså bare SÅ kedelige ud uden noget....!
Nu er der 2000 l. i havedammen - men
plads til 4200 liter vand i alt (viste det sig senere..)
6. april 2003
(Resten af have dammen fyldes op, så lavtvandszonen også står i vand
- sten og vandplanter sættes i dammen igen)
Vi har nu fyldt dammen helt op med vand, sten, "perle-rald"
(i lavtvandszonen) og planter.
Der kunne være ca. 4200 liter, så der burde være plads at tumle sig på
for fiskene fremover
- så det kan være at jeg får mine Koi karper i år (he-he..).
Vi havde ca. 200 l. af
"det gamle" vand i store transportkasser sammen med
vandplanterne, det blev
også hældt tilbage i dammen. Pumpen og filteret er bare koblet hurtigt
til
(med slangerne liggende synligt) så vi kan få gang i dammen
- vi tilsatte med det samme noget biostart og noget ECO-pure
algemiddel.
Nu venter vi så på klart vand.
Så er der fyldt op, vandmåleren
viste 4200 liter ialt..
....men der mangler alt det andet - udenom.... (py ha..)
P.S.
Et par solsorte er i øjeblikket i gang med deres daglige bad - de gik jo
glip af det i går..
Der er stadig lang vej endnu, inden vi er færdige med vores nye
havedam...
men hæng på, hvis du gider læse resten af historien!
7.-8. april 2003
(Fiskene tilbage i have dammen)
Yes, nu har vi fået klart vand igen - vi kan atter se bunden.
Tja-e, det var meningen at havedammen skulle stå en uges tid inden vi
satte fiskene tilbage, men pga. nattefrosten der gav is i
transportkassen, så valgte vi at sætte fiskene tilbage i dammen.
Temperaturen i transportkassen med guldfiskene var 0 grader døgnet rundt,
med is i overfladen,
og havedammen var ca. 7-8 grader varm. Derfor valgte vi, stepvis, at
blande vandet
i transportkassen op med det nye damvand, så fiskene kunne begynde at
vænne sig til det...
det gik der så nogle timer med. Nu håber vi det ikke giver problemer!
Fiskene er nu tilbage i
dammen, de syner ikke af meget i det dybe vand,
men nu er der plads til at de kan vokse!
9. april 2003
(Afventer forårets/varmens komme)
Vi havde satset på varmere vejr - Men, men, men - nu er det blevet
snevejr og temperaturen
er 0-1 grad i luften, men heldigvis lover vejrudsigten varmere vejr inden
for den næste 3-4 dage,
så vi kan komme til at plante rundt om og i havebassinet, og færdiggøre
kanterne.....
og nyde det kommende forår ved dammen....
Nå'e ja - vandfaldet og bækkeløbet skal jo også lige laves
om/tilpasses til den nye dam
- så nyde arbejdet i foråret bliver det vel.
16. april 2003
(Vi kan nu se en ende på det store havedams arbejde)
Vi er nu kommet så langt at vi kan begynde at se enden på det store
arbejde.
Faktisk så var udgravningen og udlægningen af EPDM-gummifolien langt det
hurtigste,
alt finish-arbejdet med at lave kanter og bækkeløb - det tager tid.....l
a n g t i d.
Vi er i gang med at færdiggøre
havedammens sider og kanter
Bækkeløbet er nu påbegyndt med
støbning i cement som stabiliserende underlag for folien under
"vandtrappen", og derfor ledes vandet midlertidigt fra filteret
ud i dammen via en slange. Da cementen efter 1 døgn var størknet, blev
"trapperne" limet fast på folien med Silikone, for at sikre at
vandet bliver ført ovenover stenene.
17.
april 2003
(Tilplantning af havedammen sider og bakken og det færdige
resultat)
Vi har i dag plantet krybende grå timian (med små rosa blomster) og rød
sedum/stenurt i klynekanterne.
Det ser jo ikke ud af noget lige nu - planterne skal først have lov til
at få fat og brede sig.
Vejret er med os nu, vi
har haft solskin, tørvejr og 15-18 graders varme. Vi er næsten færdige
med
kanterne og bækkeløbet - noget af det vi har moret os meget over i dag
var én af
de elskovssyge han-frøer der sad og kvækkede lystigt i dammen hele
dagen.
Til sidst var den så trængende at den hoppede på den største af
vore stører !!! (ca. 55 cm)
- faktisk så krøb den op på den bageste del af størens ryg og tog sig
en ridetur rundt i havebassinet
til støren endelig fik rystet den af sig igen.
Vi nåede desværre ikke at få hentet kameraet og få skudt et billede.
Efter at være blevet
afvist af støren, krøb "frø-prinsen" op på en sten og
kvækkede elskovssygt videre.
Vi har faktisk helt ondt af at ingen af frøerne i havedammen ville parre
sig med det bette kræ.
Må vi præsentere den elskovssyge
kvækkende "frø-prins"
Han ser stor ud her, men er ikke mere end en 6-7 cm. lang.
Har du lydkort, så hør (og se) ham her
Vi har arbejdet med havedammen (og resten af baghaven) HVER dag i den
sidste uge (fra formiddag til aften), og nu har vi lagt sidste hånd på
kanter, stensætninger og tilplantninger omkring dammen
- og bækken og vandfaldet er sat i gang.
Bækkeløbet var det
sidste der blev lavet. Det er delt op med to små "vandfald" der
lander i to små bassiner med ca. 15-20 liter vand i hvert og derved
bliver iltet meget. Efter sidste bassin, ledes vandet via en halvlang
"sluse" der ender i dammen (så har fuglene også et sted de kan
trippe rundt og få våde "fødder").
På bunden lige under
bækkeløbets udløb har vi anbragt en "luft brusesten" så vi i
meget varme perioder kan få iltet vandet maksimalt.
Det færdige bækkeløbs
udmunding.
(den skrå form bevirker at vandet cirkulerer rundt og ned til den
bundsugende pumpe i det fjerneste ende)
Bækkeløbet med 2 små bassiner
på ca. 20 liter iltrigt vand, i hvert.
Fiskene ser stadig ud til at have det godt, lige bortset fra en enkelt
Shubunkin som også var lidt "mat i sokkerne" inden vi lavede
den nye dam. Den vil gerne være alene og står ofte "halvdød"
for sig selv i et hjørne . Vi ser tiden an, måske kommer den sig,
måske ikke.
(22. april 2003, den syge Shubunkin er nu aflivet da den ikke kan holde
sig flydende mere,
den falder hele tiden tilbage på bunden og lægger sig på siden -
grunden er, at
den har problemer med svømmeblæren)
Den ene af vore stører
tog sig en lufttur i dag, den kom fra bunden i fuld fart og skød som en
torpedo lodret op igennem vandspejlet og stak 10-12 cm. af forkroppen oven
vande
inden den dykkede igen (måske forsøgte "frø-prinsen"
sig igen?) for det har vi aldrig
set den/dem gøre før.
Der sker hele tiden noget i og omkring en havedam - det er et dejligt
beroligende sted at befinde sig ;-)
Vi er selv ret tilfredse med resultatet - det ser naturligvis lidt
"tamt" ud endnu, indtil planterne får fat og begynder at gro,
men det skal nok komme - sammen med sommervarmen.
Nu går vores
spekulationer så på...... om pumpe og biofilter stadig kan følge med -
den nu betydeligt større vandmængde i dammen ? - Det vil vi nok
lige lave en beregning på en regnvejrsdag...
og så ellers holde øje med vandkvaliteten og især fiskenes adfærd.
De sidste mange dage har
vi haft "den kvækkende kærlighedssyge frø" til at synge for
os mens vi arbejdede, det har været meget hyggeligt. Den har været lidt
mere stille i dag, måske er der endelig en af de andre frøer der har
forbarmet sig over vores "frø-prins"... eller, måske er den
flyttet over i naboens dam.
Når vores havedam
sider er vokset til i løbet af foråret og sommeren,
sætter vi nogle fotos ind herunder - så det endelige resultat kan ses.
Ah'e ja - lige et
par billeder af "affaldet" - de 3m3 blandet ler,
flintesten og andet "godt"
3m3 blandet jord, flyttet
på trillebør fylder altså og gør sk... ondt i ryggen.....i flere
dage, så........
.....i stedet
for at skulle skovle det op på en lille trailer efter bilen - så er
500 kr. til en vognmand - billigt !
22. april 2003
(Vi begynder nu at tænke på at købe Koi'er)
Vi må indrømme at Koikarper nu er begyndt at tage meget af vores
tankevirksomhed (vi er "tilfældigvis" kommet til at købe en KOI
bog) - så det ender nok med et par stykker i dammen i løbet af
forsommeren.
Vi er ikke helt "forelskede" i de samme varianter, så der
bliver nok en 4-5 forskellige stykker...
nu må vi se hvor længe vi kan holde os i skindet, for koi er godt nok
dyre i forhold til de
fisk vi har i dammen nu....!
Og hejren skal ikke bryde sig om at komme forbi Koi-skattekammeret, så
bliver man jo ruineret !
Såeh, vi skal nok igang med at lave "hejre-sikring"
omkring dammen igen.
Nå, men alt det Koi-snak
kommer I nok til at høre mere om....kan vi forestille os!!
23.
april 2003
(Frøprinsen har fundet sin prinsesse!)
NU har vi fundet ud af hvorfor "Frøprinsen" er blevet så
stille.
Her til morgen dukkede han pludselig op i bassinkanten - han var ikke
længere alene .....ENDELIG havde fundet sin helt egen lille knoprede
prinsesse....."Prinsesse Kvæk"
Frøprinsen (øverst) og hans lille buttede
Her putter de sig mellem stenene i
veninde
(nederst)
lavtvands zonen
25.
april 2003
(KOI og Frø-æg)
Først må vi indrømme at vi nu er "kommet til" at købe
koi'er (japanske karper) og for at det ikke
skal være løgn, også nyt og større filter samt pumpe til dammen, men
det må I vente
med at høre om til i weekenden ;-))
Se den nye menu med vores nyindkøbte
håndtamme Koi'er....
(8 stk. i alt - de 3 herover er ca. 35 cm. lange og håndtamme)
Bim-bam-busse...det bli'r
en haletudse.....!
Her til morgen fandt vi 2 geleagtige klumper med frø-æg ca. 30-40 cm.
fra hinanden. Den ene klump lå lige i vandspejlet, den anden var lagt
lige under vandspejlet. Begge klumperne var på størrelse med en halvstor
knyttet hånd. Nu er det spændende hvor længe der går inden fiskene har
gjort kål på dem.
Læs mere om den butsnudede frø her
Frø-æg i lavtvands
zonen, godt klistret på vandspir i bassikanten.
Tæt på - læg mærke til
de små sorte "prikker" i hvert æg.
Peg på billedet og se den anden klase æg, lagt under vandoverfladen
30 april 2003 (færdigt
arbejde):
Dette blev dagen hvor vi er færdige med ombygningen - dvs. færdig og
færdig - det er så
meget sagt, der er jo altid et eller andet, at gå og rode med..........
Men nu er der lavet afslutninger/kanter hele vejen rundt om
havedammen, lagt skærver mellem de store sten, der er plantet
stenbedsplanter, sat "fiskehejrehegn"
op, osv...
4200 liter, 8 flotte Koi'r, 3 sterletter og et par store guldfisk
Bækkeudløbet med blomstrende stenbræk, Lobelia
og Bellium (th.)
"Fiskehejre-hegn" er sat op
(den var på besøg i morges - så nu skulle det være !)
Engkabbeleje og lille dunhammer.
|