Til forsiden
Andre
dyr omkring hyggedammen
Billeder fra
rækkehusets have og have dam 2001-2003, Hyggebo vers. 1.
De tidl. havedamme
Den første Koidam
Butsnudet frø
Fakta
Butsnudet frø findes over det meste af Danmark.
Den er brun med mørke tegninger og en mørk maske bag øjnene. Den
bliver op til 9 cm lang.
Farven kan endog skifte hos den samme frø fra dag til dag. Øjnene sidder
et stykke ned på siden af hovedet, og den har en sort eller mørkebrun
stribe gennem øjet og videre bagud. Dens bagben er ret lange, ofte med
mørke tværbånd. Snuden er ofte ret but. Ryggens farve og pletter
varierer meget.
Butsnudet frø bliver sjældent længere end 9 cm. Hunnen er den største.
Hannen har 2 kvækkeposer i yngletiden.
Dens stemme lyder som en dyb snorken eller knurren, lyden er ret svag og
kan kun høres ca. 40 m væk.
De butsnudede frøer vandrer til vandhullerne i slutningen af marts og
begyndelsen af april.
Yngleperioden er kort og koncentreret omkring 10.-15. april, hvor hannerne
kvækker i ca. 10 dage.
Hver hun lægger mellem 500 og 6.000 æg. Hun forsøger at lægge sine æg tæt på, hvor en anden hun har lagt sine æg. På den måde opstår store plamager af klumper af æg, der kan dække 1m2 af vandoverfladen.
Hvis der er mange haletudser sammen, udskiller de nogle stoffer i vandet, der hæmmer udviklingen af deres søskende. Derfor vokser de største haletudser hurtigst, medens resten ikke vokser eller dør. Dermed sikres der føde til de haletudser, der overlever. De nyforvandlede, små frøer går på land omkring Sankt Hans.
Efter yngletiden vandrer frøerne hurtigt væk fra vandhullet og graver sig ned eller gemmer sig. De bliver aktive igen sent på sommeren og først på efteråret, hvor de søger føde for at kunne oplagre så stort et lag fedt som muligt inden den kommende vinter.
De kan overvintre både på land og i vand. Bliver det mildt vejr i
løbet af vinteren, kan de ses fremme.
Ca. 1% af frøerne bliver 8 år. Den ældst registrerede i naturen blev 11
år.
De mindre haletudser spises af forskellige vandinsekter.
De større tages af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, fisk og
hejrer.
Den butsnudede frø er fredet i Danmark, og må derfor
ikke samles ind eller slås ihjel.
Ovenstående er fundet på Skov og Naturstyrelsens sider
Grøn mosaik guldsmed
Fakta
Grøn mosaikguldsmed er en af vores smukkeste guldsmede med sine
klare grønne eller blå farver.
Den bliver op til 67 mm lang.
Den findes flere steder i Danmark. Men kun få steder, og kun hvor planten krebseklo vokser. Den lægger nemlig kun sine æg i denne plante. Hvor der findes grøn mosaikguldsmed, kan den ofte ses i stort antal.
Grøn mosaikguldsmed er en sjælden art, der kun findes ganske få steder i Danmark. Den kan optræde i stort tal, hvor den findes.Strejfende guldsmede vil kunne findes i det meste af landet, måske især i Østjylland.
Voksne guldsmede er store insekter med lang bagkrop, som ofte flyver
meget omkring.
Larverne lever i ferskvand.
Den voksne, grønne mosaikguldsmed er farvestrålende, og hannen er med sine klare grønne og blå farver en af vores smukkeste guldsmede. Hannens bagkrop er mørk med lyseblå tegninger, hunnens er i mørke og lysegrønne farver. Den bliver 63-67 mm lang og har et vingefang på 85-92 mm.
Hunnen lægger eller borer normalt sine æg ind i planten krebseklo, og arten findes derfor kun på steder med denne plante. (Vi har nu aldrig set den lægge æg i krebsekloen, men tværtimod i de klyner der omkranser vores havedam)
Grøn mosaikguldsmed placerer op til 40 æg på hver plante. Æggene overvintrer og klækker først næste forsommer. Larverne lever herefter på forskellige vandplanter, især krebseklo, og udviklingen varer 2 eller 3 år i Danmark. Når de er færdigudviklede, kravler de op på krebsekloen, hvor forvandlingen til voksen guldsmed finder sted.
Efter forvandlingen kan guldsmedene strejfe meget omkring og ses langt væk fra vandhullerne. Når de er kønsmodne, vender de tilbage. Her kan især hannerne ses i solskinsvejr om eftermiddagen, hvor de er mest aktive. De patruljerer i timevis over vandet, på udkig efter hunner eller på jagt efter bytte.
Flyvetiden varer fra midten af juni til begyndelsen af
september.
Der er størst chance for at se den sidst i juli og i begyndelsen af
august.
De voksne guldsmede jager i luften og tager flyvende insekter som fluer, hvepse, døgnfluer,
sommerfugle og andre guldsmede.
Grøn mosaikguldsmed er en af vores 3 fredede guldsmede. Den må
ikke samles ind eller slås ihjel.
Fredningen gælder også æg og larver. Tomme larvehuder må godt
indsamles.
Ovenstående er fundet på Skov og Naturstyrelsens sider
Solsorten
Har bygget rede i vores brændeskur.....
Fakta
Ja, vi kender alle solsorten, men n å r det nu er en "faktaside"
billederne er sat ind på,
så skriver jeg nu også lidt om den - du kan jo bare nøjes med at se
billederne herover ;-))
Solsorten anbringer som regel sin rede i en busk, i en hæk eller i et
træ, men kan også finde på at
yngle i f.eks. carporte eller på tagspær. Her har den lavet sin rede i
vores brændeskur.
Hunnen lægger 4-6 æg i april måned og ruger dem ud på 10-14
dage.
Allerede efter endnu ca. 2 uger forlader ungerne reden. Det er så
tidligt, at ungerne ikke er i stand til at flyve,
og derfor bliver mange solsorteunger taget af katte eller rovfugle.
Solsorten er med sine ca. 25 cm en stor og kraftig langhalet
drosselfugl.
Den voksne solsorte han er nem at kende på
dens kulsorte fjerdragt og det gule næb og den gule øjenring.
Hunnen er mørkebrun med lysere stribet strube og rustbrunt bryst med
mørke pletter.
De unge solsorte er mere rødbrune med enkelte gule streger på oversiden
- de unge hanner får først gult næb sidst på vinteren og kan efter den
tid stadig kendes på deres brunlige vinger.
Den sidder højt til vejrs og sørger hermed for at sangen kan
høres langt omkring.
Solsorten er en af de mest almindelige fugle i haven og på foderbrættet.
Solsorten er måske Danmarks almindeligste ynglefugl. Samtidig er den en
af de fugle,
der har flest forskellige levesteder. Den findes i næsten alle slags
skov, krat og levende hegn,
og den er en af de mest almindelige fugle i byernes villahaver og
parker.
Ovenstående er fundet "et sted på nettet"
Sidst opdateret: 25. September 2007