Haven
før, under og efter det blev til en
Japansk Inspireret Have - 2004.
Vores planlægning af
haven og koidammen og vores start på etableringen
Vi blev i 2003 inspireret af den Japanske Have-kultur's enkelthed, gennem NIWA
Beskrivelse af nogle af de Niwa (JIH) aktiviteter, vi har deltaget i
Enkelthed
forstået således - at der ikke er en masse forskellige planter og farver
blandet sammen,
der får øjet til konstant at flakke rundt, i et væld af tulipanfarver,
forskelligartede plantevækster,
med mange forskellige bladformer og farvesammensætninger
Æstetikken og roen i den Japansk Inspirerede have er unik - og skabt med "enkle midler"
Vi har
forsøgt at lave en "vandhave og vandringshave", dvs. opdelt i
forskellige afsnit
- så hele haven ikke kan overskues fra alle steder.
Der er i vores lille Japansk Inspirerede Have etableret små bakker, beplantet med bunddækkende lav krybende Timian, Mini Trædebregner (cotula minima) og firling.
Vi har anlagt nobedan stier og stier med trædesten, Japansk Inspireret
Indgangsportaler,
Ventebænk, Tsukubai vandsten og Oribe og Yukimi granit lygter.
Vi har plantet Japanske Acer (japansk løn), Atlas ceder, og lavet
klippede klodetræer
og buske (havebonsai) af feks. Enebær, Taks, Fyrretræer (5-nåls fyr og
Pinus Mugo og Pinus Gnom), Buksbom, Japanske Azalea'r og dværg
Rododendron .
Så alle
de gamle, meget forskelligartede løgplanter, roser, osv. blev gravet op
og foræret væk,
inden vi begyndte på omlægningen i april 2004, hvor vi
hovedsagelig har genbrugt
alle de stedsegrønne vækster
Vores
Japansk Inspirerede Have er tilpasset vores ønsker og behov
- og derfor måske ikke "lige efter bogen.."
31. maj 2005 - billedet er taget lige efter
et regnvejr (mouse over for azalea-zoom)
Men forud for selve
grave- og etableringsarbejdet gik der flere måneders planlægning af
vores kommende Japansk Inspirerede have
I februar 2004
så haven sådan ud - med græs,
rosenbede og alle mulige blandede prydbuske
Før....få måneder efter så det hele HELT
anderledes ud..
Vi flyttede til et nyt hus
- omgivet af græs, græs og atter græs - den 15. december 2003.
Vores koi'er gik i midlertidig "pasningsordning" vinteren over!
Vi savnede hurtigt
koidammen, hyggebelysningen omkring den, og sidst men ikke
mindst.....vores koi'er!
- OG, vi brugte utrolig meget tid i vintermånederne på at tegne den nye
have, kigge ud i den
og "fintænke" som vi kaldte det ;-))
Vi lavede mange arbejdsskitser som vi efterfølgende lavede om igen,
og igen.
Noget af det første vi
gjorde, var at sætte os ned og skrev HVAD det egentlig var vi ønskede
os.
Denne gang er det jo ikke "kun" en koidam vi skulle lave, vi
skulle også forsøge at lave
en japansk inspireret have.
Vi var allerede fra starten klar over at muligheden for at "japanske
have-freaks"
ikke mente vi lavede det rigtigt var til stede, MEN det vigtigste for os
var,
at vi lavede noget som VI følte os godt tilpasse med.
Det her var i hverttilfælde en tand for "kedeligt" for os ;-))
Vinduet i den nedsænkede del af
stuen
Den lukkede side af haven
Vi forsøgte at tilegne os
noget viden om japansk havekunst. Vi fik et par bøger om japanske haver
af familie og venner og var på biblioteket og slæbte bøger med hjem
derfra.
og surfede på nettet, så vi kunne vel ikke undgå at "suge en smule
viden til os" ;-))
Idéerne begyndte ihvertilfælde at pible frem... sammen med nogle af de
frække ord som vi lærte
(nobedan-sti, yukimi-lygte og tsubo-niwa som var nogle af dem)
Vi meldte os ind i "Foreningen
af japansk inspirerede haver " (JiH)
og fulgte et par af deres kurser i starten af året.
Det første kursus vi skulle på hed "Først kom stenen - så kom
træet"
Det var et kursus om planlægning og anlæggelse af den japanske have, om
hvordan sten placeres
og hvordan sten og planter klæder hinanden. Det glædede vi os meget
til.
Det næste kursus handlede om bonsai og dekorationstræer, ikke fordi vi
regnede med at kunne
finde ud af det bagefter, men så havde vi i det mindste
SET det og MØDT nogen der kunne finde ud af at forme de flotte
træer.
Haven set fra vejen, DET skal der
gøres noget ved!!
Forud nedskrevne
ønsker og krav til baghaven vinteren 2003/04
Sø- og bjerghave (Koidam)
Ingen græs, kun træer og planter, kuperet terræn og sorte svenske
granitsten.
Haven opdeles i "rum" med hyggekroge og Nobedan-stier,
trædesten og bunddække
Ca. 25.000 liter vand, 1,80-2,00 meter dyb, granitkant m. azalea og
stedsegrønne planter
Nedgravet vortexfilter bag halvmuren for enden af huset
Vandfald (ikke for larmende), længst væk fra huset
Yukimi-lygte ved vandkanten
(Juli 2004: det blev 44.000 liter i
stedet, he-he)
Dammen skal lægges et par meter fra husets stuevinduer så vi kan se
og nyde den den både
inde fra huset og fra terrassen.
(se billederne øverst på siden)
Hele den ene side af
haven, ud til vejen, er åben - den skal lukkes med et hegn af en
slags
(se billede herover)
Der skal laves et brændeskjul og et skur til havemøblerne.
Vi har i øjeblikket brænde og havemøbler i garagen, så bilen står
udenfor i vinter ;-(
Vi ville genbruge af nogle af de nuværende planter og træer i haven
(taks, thuja, troldhassel m.fl.)
og så indkøbte vi bl.a. diamant azalea, rhododendron m.fl.
Haveplanen er ved at være
færdig, med koidam og filter/rørføring og
den omkransende
Japansk Inspirerede Have begynder at tage form
Til: Etablering af bakker og udgravning af koidam - Dagbogsstart
ZIP Stat | |
Flere stats... |