Denne have dagbog handler mest om, hvordan
vores japansk inspirerede have udvikler sig
- og på venlig opfordring nævner vi også lidt om plantenavnene :o)
Side
1 Side 2
Skærtorsdag
den 20.
marts 2008
(Vi har, meget længe, leget med tanken om at
lave forhaven om)
Herunder
er der et par fotos af vores forhave som den ser ud i dag.
Forhaven -
skærtorsdag 2008
Den
spæde start på forhave-projektet:
Taksen der ses herover, blev plantet en stormfuld dag i januar
2005
- og klippet
i kloder.
View fra 'stamvejen'
og op mod huset - samt indgangspartiet med lyng - det var i øvrigt her vi
havde harekillinger
sidste år.
Set fra det modsatte hjørne
af grunden, tv. ned mod 'stamvejen' og til højre med udsigt til
brændeskuret.
Ujævn træls og møgkedelig græsplæne godt fyldt med mos.
Vi har de
sidste par år leget meget med tanken om at lave hele forhaven om så den
passer til
'resten af matriklen'. Men alt i livet handler om prioritering og det gør
vores forhave også,
så tegningerne har ligget og samlet støv de sidste par år :o)
Nogle af
de projekter der har stjålet opmærksomheden, tiden og finanserne
fra
at færdiggøre vores forhave-projekt har bl.a. været:
...og så
er der jo alt det løse, samt bl.a. de forskellige koishows
vi har været til...
Ovenstående
er bare en brøkdel af det vi har 'leget med' de sidste par år,
men....
- mon ikke vi kan være heldige at få gang i forhave-projektet her i
2008?
- og,
hvordan skal forhaven så se ud....?
Tja-e, hvem ved ;o)
Mandag
den 6.
april 2008
(Lidt før og efter billeder af vores
hjemmelavede lille bjergfyr på svellebakken)
I 2004
købte vil lille forhutlet 2 nåls-bjergfyr (Pinus Mugo
"Gnom")
som blev plantet på 'svellebakken' ved terrassen
('navnet' - fordi bakken er opbygget med gamle jernbanesveller, rundt i
kanten)
Normalt
siger man jo at det helst skal være en 5-nåls fyr,
men det var altså desværre ikke sådan en vi fandt til at øve os på.
Klik på et af
billederne for at se hvordan den kom til at se ud - dengang i 2004...
Billedet
herunder viser hvordan den lille bjergfyr ser ud i april 2008,
ca. 4 år efter den blev plantet. Den begynder så småt at se rimelig ud.
Ok, billedet er ikke det
bedste - og det ser også rodet ud med gran-risene ;o)
(sidste år måtte vi udskifte mange af trædebregnerne, fordi frosten
havde 'taget dem')
Tirsdag
den 6.
maj 2008
(Så sker der lidt i forhaven igen)
Som I kan
se, er vi nu begyndt at 'lege med pind' i forhaven.
Følg med det næste stykke tid og se hvad det hele ender med ;o)
De første 10-15 'fix-punkter'
er nu sat!
Klodetræ
og lyng bevares, sidstnævnte skal blot flyttes
- de mange vilde harekillinger ville blive kede af ikke at kunne gemme sig
i det mere.
- og vi er såmænd også
begyndt at ødelægge vores indgangsparti!
I morgen
kommer gravemaskinen!
Onsdag
den 7.
maj 2008
(Det skal være skidt før det bliver godt)
Dagens 1. etape:
Solen
skinner fra en skyfri himmel og gravemaskinen ankommer.
'Dyret'
læsses af....
Lyngen skal genbruges, den graves derfor forsigtigt op
- selv om det kan se barskt ud, så lykkes det uden at den bliver
beskadiget,
Søren har total-kontrol over maskinen!
Efter få minutter er det
ene højbed tømt for planter og efter lidt over ½ time er bede og
trapper forsvundet.
Dagens
2. etape:
Der er i løbet af dagen kørt 3 containerfulde jord væk fra vores
forhave
og der er lagt 2 containerfulde stabilgrus hvor vi før havde
indgangspartiet til huset.
Der er
blevet gravet og rettet af siden kl. 8.30 i morges, kun afbrudt af
frokost,
samt kørsel med jord og stabilgrus - kl. 16 stoppede vi for i dag.
Planter og
sten flyttes med maskinen, det er nemmere end pr. håndkraft ;o)
Første
læs stabilgrus læsses af ved fordøren
- og der graves en midlertidig 'overlevelses-rende/ventebed' til de mange
opgravede lyngplanter m.v.
Ventebedet
til venstre og den nye parkeringsplads til højre.
Der skal lige rettes lidt mere af, inden vi lægger belægning på.
Herover
ses hjørnet ud mod stamvejen, hvor laver vi et 'niveau-plateau-bed'......fordi
vi ka' ;o)
Det ukrudt der sidder mellem brostenene...har vi fået helt gratis!
Vi slutter dagen med et
fantastisk spændende foto af vores trappe... ja, den ser herrens ud
- og det gør fordøren også! Så her skal der også ske 'et eller andet'
;o)
Vi har i
dag fået lavet p-plads til 3 biler, gravet jord væk, lagt stabilgrus og
gjort klar til nyt hjørnebed.
Nu venter vi så på at vi kan komme i gang med 3. etape.
Ja, ja -
det ser måske kedeligt ud....men husk - Rom blev ikke bygget på én dag!
Lørdag
den 10.
maj 2008
(Så kom der sten til p-pladsens
kantafgrænsning)
3. etape:
Der skal sættes granitsten hele vejen rundt i p-pladsens kant.
Stenene læsses lige
så fint af i den ledige parkeringsbås mellem bilerne
- og Kjell skal lige 'lege bold' med en enkelt sten ;o)
- vi 'roder
lidt' med stenene de næste par dage!
Mandag
den 12.
maj 2008
(Vi har brugt et par timer på at sætte sten)
3. etape,
fortsat:
Det har jo været pinse, så hygge ved damkanten og på sofaneseren
har været i højsædet.
...vi har dog brugt et par timer på at sætte sten i dag.
Så er der gang i
stensætningen - og græsset har fået en gang RoundUp. (Vi skal have
kørt mere jord på plænen)
Tja-e, der er lang vej
endnu....inden det kommer til at ligne noget ;o)
Torsdag
den 5.
juni 2008
(...men vi har da pillet lidt ukrudt...)
Der er
flere der har spurgt hvorfor vi ikke har opdateret hjemmesiden for nyligt.
Tja-e, svaret er...at der såmænd ikke sker så meget at det er værd at
skrive om lige pt...
Forhaveprojektet
er gået midlertidigt i stå grundet arbejdspres både her og der
- og så er energien der ikke lige, til at gøre det store.
Der har
dog været et par små-projekter der har sneget sig igennem nåleøjet,
bl.a. har vi fået al ukrudtet gravet op ved fortovet og vi har fået lagt
grå skærver.
Det pyntede en del! Det er buksbom og krybeklokke der er plantet hele
vejen langs hegnet.
Planterne langs
hegnet blev
gravet op i haven og flyttet her ud, da vi lavede dammen i 2004 .
Ventebænk, indgangsportal og filterhus kan lige skimtes over hegnet.
Som man kan se, er det
vildeste der er sket, at græsset er gået ud - efter det fik Round-Up
- og fordøren er blevet
slebet ned og malet lysegrå, dét trængte den HELT VILDT til!
Ventebedet kan ses i baggrunden, 1/3 af lyngen er gået ud grundet det
varme vejr - ØV ØV!
Nårh ja,
og så er de 2 grantræer på hjørnet blevet stammet lidt op....
;o)
Onsdag
den 18.
juni 2008
(...så sker der lidt igen)
I dag har
vi fået kørt jord på, i alt 8m3 og vi kan sagtens bruge
meget mere.
Det pynter nu mere end dødt græs og ukrudt ;o)
Den lille Acer er flyttet
fra en vindblæst placering i gavlhaven
til en ny plads i forhaven. Her håber vi den bedre kan få fat.
Der skal
der køres mere jord på, for haven skal være lidt mere kuperet
- og se helt anderledes ud end den plejer.
Tv. i baggrunden kan
lavendel bedet samt de 3 opstammede og klippede syrener ses.
Den taks vi klippede vildt og inderligt i for et par år siden, skyder
godt nu.
Torsdag
den 26.
juni 2008
('Kirsebærrene' er faldet...)
Så skete
der lidt igen...
Nu har vi fået væltet de fleste af de grimme kirsebærtræer vi havde
stående bag huset
og der er gravet en rende til granitskærver hele vejen rundt om grunden.
Bag huset måtte de fleste
af kirsebærtræerne samt postkassen lade livet, brændeskuret får dog
lov til at blive stående.
Det er
længe siden vi købte en ny postkasse, den skal fremover stå ved
fordøren,
bagdørs-postkassen er et levn fra de tidligere ejere, som altid brugte
bagdøren ;o)
Hjørnet bliver forhøjet,
vi leger kraftigt med tanken om at lave et 'tør-vandløb' og lægge et
par store granitsten.
Vi
bor på en lille T-vej med 8 aktive husejere
- og der kan ind mellem være lidt trangt, når vi alle sammen arbejder
;o)
Vi er
flere der er i gang med haveændringer, vi render og flytter jord fra den
ene grund til
den anden - og en enkelt bygger ud. Samtidig med at der lægges Fibernet
ned i hele området,
så der står små gravemaskiner, køre lastbiler og ligger jordbunker
overalt i øjeblikket.
.. og så
render der nogle, der ligner ham herrundt
og 'stamper jord' når fiberne er lagt ned..
Kommunen
må godt sende en fejemaskine forbi
- når vi er færdige...he he
Lørdag
den 28.
juni 2008
(Flytning af jord)
Så er
sidste læs jord flyttet fra nabogrunden, det blev til i alt 5 m3 bakker
her hos os, der nu skal 'modelleres'.
Vejret har været 'truende' i dag. Da Kjell startede med at flytte jord
skinnede solen.
Men, så
åbnede himlen sig og han fik et ret vådt brusebad ;o)
Motorbøren bruges flittigt
- det er svært at se det på billedet, men Kjell er gennemblødt af en
ordentlig regnbyge under arbejdet.
Mandag
den 7.
juli 2008
(Lyng,
ukrudt og ahorn...)
For
efterhånden en lille uges tid siden gravede vi lyngen ned.
Grundet det varme vejr var ca. 1/3 af dem desværre gået ud, så nu var
det tid til
at få dem stoppet i jorden, så de kunne få fat og begynde at vokse
igen.
Vi var
også på planteskolen for at hente en lille brunbladet opstammet
Ahorn
(Inaba Shidare) med overhængende blade. Nu må vi se om der er
for meget vind til den kan finde sig i at stå der.
Det er tungt arbejde at
'jonglere' rundt med
jorden....
- og ukrudtet er begyndt at vælte op af den nye jord.
Der skal
laves et 'tørvandløb' af granitskærver mellem bakkerne og ind under
træerne, herefter skal
'vandløbet' rende ud i den 40 cm brede kant der er gravet på de 3 sider
af vores grund/langs vejen.
Men vi mangler tiden til at få gjort noget ved tingene i øjeblikket og
dagene går alt for hurtigt.
Bag
bakkerne kommer der senere på året et læbælte af cypresser der plantes
i en bue
og forhåbentlig tager noget af den vind der suser ved hushjørnet.
Mandag
den 21.
juli 2008
(Granitskærver)
Vi har
fået lagt granitskærver på den del der går fra fortovet og op til
parkeringspladsen.
Samt fra den anden side af parkeringspladsen og rundt hjørnet i den anden
ende af grunden.
Bunddækket bliver ikke sat
før en gang i september,
vi vil ikke risikere solen brænder det af.
Og hvad
mon Kjell's knædans herunder betyder?
Jo, nu er der atter kommet lidt skred i forhaveprojektet:
Her er Kjell i gang med at
skære Fibertex til, så vi kan begynde at modellere mellem jordbunkerne.
De gamle lyngplanter er begyndt at skyde nu, herligt!
Mandag
den 11.
august 2008
(Tja-e....)
Projektet
er pt. gået i stå!!
Det
var jo meningen at forhaven skulle gøres mere eller mindre færdig i
vores ferie, men....
Grundet
den sidste tids presserende strabadser i
baghaven, er der ikke sket noget som helst i forhaven.
Bortset lige fra at ukrudtet nu står højt overalt og jorden fra gavlen ved brændeskuret er blevet fjernet.
Da vognmanden alligevel var
her for at hente den overskydende jord fra koidammen,
tog han også lige og skrabede bunkerne af lerjord af ved gavlen.
Side
1 Side 2
Fortsættes...lige
plu's'li'....
|