Til forsiden

Vores koidam-vision, og planlægning, inden vi begyndte
på vores 4. og sidste havedam

Planlægningstanker af en koidam vinteren 2003/04, inden vi begyndte på gravearbejdet

 
 

Grundig planlægning af en ny kommende koidam, er det allervigtigste for et godt resultat
- inden man bestiller gravemaskiner og påbegynder selve udgravningen !!

Du skal nøje beregne, overveje og detailplanlægge din Koidam - mht.:

  • Selve dammen's placering i forhold til: hus, naboskel, solen, store træer, osv.

  • Andre vigtige overvejelser er: Rørføringer til/fra bio filter og rørføringer til/fra dammen,

  • Beregning af min. filterstørrelse, vandflow, filterets placering, og lav nu den filtergrav større end du regner med du skal bruge af plads - dér bliver meget hurtigt trangt dernede, når der bliver monteret rør, pumper, UV-lys, skydeventiler, og udvidet med et nyt ekstra filter, osv, osv...

  • Strøm til pumper og UV lys, monter nu rigeligt med stikkontakter (dobbelt så mange som du forventer at bruge)

  • Bortkørsel af overskydende jord

  • EPDM-gummidugens størrelse

  • Rørføring til kloak (spildevand fra rensning af filteret)

  • Eventuel varme (til den kolde periode)

  • Vandtilgang (vandhane til opfyldning ved fordampning og slæmning af filter)

  • Hvilken type sten du vil bruge som afslutning, og kan de skaffes til en fornuftig pris ?

  • Har du stenløfter og sækkevogn til de store sten ?

  • "Landskabet" el. "havestilen" omkring selve dammen, passer de 2 elementer sammen

  • Køb nogle gode koi-bøger og studér dem grundigt.

  • Snak med andre (gerne flere), der har prøvet det før og få deres gode råd og vejledning - spørg - spørg - og spørg igen, til du er sikker.

  • Og holder økonomien i hele din plan ?  - har du også husket alle de mange "diverse materialer" og talt dem sammen og med i budgettet (fittings, rør, bøjninger, skydeventiler, stikkontakter, elkabel, vognmanden, osv. osv... koster en del...)

  • Har du skaffet hjælpere til det tunge arbejde, og nogle der evt. kan hjælpe med "teknikken"

  • OSV, OSV, OSV, OSV, OSV........

  • Har du det ?? - så er du klar til at bestille gravemaskinen - god arbejdslyst


((Hyggebo ver. 2).

Vi mener at vi har lært (lidt) af vores tidligere havedamme, så derfor laver vi kun vores koi dam én gang 
- i vores nye have, til gengæld laver vi det "helt rigtigt", denne sidste gang
- efter devisen:

"Hvis vi passer på vandet   -   så passer vores koi på sig selv !!"
Så vi planlægger fra nu af - og frem til det meget tidlige forår 2004.


Vi forventer KOI-dammen bliver på omkring 25-35.000 liter med en dybde på 180- 200 cm.

og haven bliver opbygget som et japansk inspireret havemiljø med store trædesten,
små stenhøje med bla. japanske acer, smukke azalea og bunddække af 
feks. lav timian, krybende enebær, bonsai træer ol.

Dammen skal omgives af mørkegrå sprængte granitstykker med granitskærver 
enkelte steder, og det hele skal placeres her:

Haven - før den blev til en hyggelig koidam
...så vi kan nyde dammen - både fra de to terrasser OG inde fra huset.


Bio filter-teknikken bliver placeret et passende sted i haven...

Vi har en ide om at udnytte spinne effekten (ligesom i vortex) til at samle de sidste rester
af mekanisk affald i bunden af alle karrene, så biofiltrene KUN arbejder i
mekanisk rent vand. Derfor forbinder vi filterkarrene som vist på
filter tegningen/principskitsen herunder...


bio filter princip
Filter princip -  "lånt" fra Peter Waddington's bog: KOI KICHI

Som det fremgår, så spinner vandet rundt i alle karrene under biomåtterne, så det mekaniske affald bundfældes i hvert kar, inden vandet transporteres op gennem biofilter massen og videre til
næste rensning. Vi vil nok indrette det første kar efter vortex, med børster for, at sikre
størst mulig opsamling af mekanisk affald, inden vandet kommer til de kar, der skal
indeholde de japanske bio måtter, der helst skal "arbejde" i mekanisk rent damvand.


 

Planlægn. af KOI dam

Start på Koi dammen

Koi dagbog for 2004

Koi dagbog for 2005

Koi dagbog for 2006

Biofilter og teknik

Karantænekarret

Mikroskopet

Links - koi web

Vidste du at..?

  Sidste NYT

Starten på en Japansk inspireret have i 2004


 

 

Alt afhængig af hvor stor dammen bliver og dermed om der skal bruges 1 el. 2 bunddræn har vi regnet med at skulle anvende:

  • 1 el. 2 filterkar skal fungere som Vortex, 

  • 1 el. 2 filterkar skal indeholde børster, 

  • 2 el. 4 filterkar skal fungere som biofiltre, med japanske måtter.

  • vi  monterer sikkert også et rislefilter (200 l. regnvandstønde med et passende medie) fra sidste biokar tilbage til børstekarret for at "brænde" ammoniak, nitrit og nitrat af ved beluftning.

  • det hele skal fødes via 1 el. 2 stk. 110mm. bunddræn. 

 

Det ligger til gengæld fast at:

 

  • optimal rotation i koi dammen vil vi sikre ved at montere min. 2 stk. 50mm. afløb 5-20 cm. under vandoverfladen (1 i hver side) 

  • vores 2 gl. Aquamax 10.000 pumper bliver monteret efter de 2 biofiltre og skal levere vand til de 2 tilbageløbsrør, der skal lave cirkulationen i dammen, samt til et formentligt bredt vandfald.

  • overflade skimmeren bliver forbundet med vores gl. Aquamax 5500 pumpe der skal suge fra skimmeren og op i børstekammeret. 

  • UV lyset monteres på afgangen af den ene 10.000 pumpe.

  • vandvarmeren montres efter den anden 10.000 pumpe.

  • til vinterkørsel bliver der halvvejs oppe ca. 1 m. over bunden på den ene side, monteret et 50 el. 110 mm. bunddræn - så der kan kobles om til vinterkørsel (for ikke at cirkulere det lidt varmere bundvand alt for meget) 

Og, og, og, og -  alt det andet "habengut...." der nu engang skal til for 
at få en
KOI-dam til at fungere optimalt efter ordsproget:

Hvis vi passer på vandet   -   så passer vores koi - på sig selv !!

Hvordan vi vil passe vandet i vores nye Koi-dam, kommer der "traditionen tro", 
en beskrivelse af - efterhånden som koitosse-brikkerne falder på plads...

(se tv. under menuen "Koi-dammen start")

 

 

Og, og, og, og -  alt det andet "Sidst opdateret: 02. January 2008

 

2003-2008 © www.hyggedam.dk
Men du er velkommen til at benytte vores tekst, koi og havedamsbilleder, bare du lige dropper os en mail inden.