Til forsiden

"Beauty"
Showa fra Momotaro koifarm i Japan

 

KOI-siderne


Planlægn. af NY KOI dam

Start på NY Koi dam

Koi dagbog for 2004

Koi dagbog for 2005

Koi dagbog for 2006

Koi dagbog for 2007

Koi dagbog for 2008

Biofilter og teknik

Karantænekarret

Mikroskopet

Links - koi web

Vidste du at..?

    Sidste NYT

Starten på en Japansk inspireret have i 2004

 

Kage Showa fra Momotaro
(foråret 2005, 9 mdr. gl.)


9. mdr. og 33 cm.


Helt ny, kommer hjem i karantænen om ca. 3 uger.


29. oktober 2005
wow - hvor den vokser

Vi målte længden på Beauty den anden dag, for vi syntes - at den var blevet til en... koi

Den er så håndtam, at den kan tages op med hænderne og en ædedolk af den anden verden, 
men alligevel var det noget overraskende - at den nu målte..... 
ca. 47 cm., dvs. den var vokset hele 14 cm. siden foråret - 
Det er det dobbelte af, hvad Momotaro lover for det danske klima (7 cm./år)
Kropsformen er stadig fin med det brede lige bag ved brystfinnerne og prima skæl


Lørdag 11. feb. 2006


Hun udvikler sig stadig i skæl og form (desværre et dårligt billede).


17. marts 2006.
(Shit happens)

For et par dage siden opdagede vi, at vores momotaro Beauty havde skælrejsning i højre side,
et område på ca. 4 x 15 cm. - æv, æv og 3 gange øv

Så derfor blev karantænekarret koblet af dammen (som det har kørt med hele vinteren)
og varmen blev gjort klar.

Op i karantænen med vores momotaro koi og smut (så ikke den skulle gå alene) og derefter
langsom tilførsel af salt (uden jod), så den kunne stabilisere det osmotiske tryk
(=væskemængden/trykket inde i selve koi'n, i fht. vandet uden for)
og dermed sikre at der ikke skete yderligere skade,
ved at trykket indvendigt blev for stort.

Samtidig med dette blev temperaturen hævet med ca. 30 C pr. dag, op til 16-170 C
og til en saltopløsning på 0,7 %

Vi var i tvivl, om det var et kraftigt bakterie angreb, evt. som en følgeskade af vores behandling med
Acriflavin, for ca. 1 md. siden, eller endnu værre bugvattersot,
eller om det "blot" var en slagskade.

Bugvattersot blev hurtigt udelukket, da det kun var i den ene side (h. side) og øjnene var
stadig pænt placeret, inde i hovedskallen og slet ikke udspilede.

Nå - så kunne det være et parasitangreb af de store, Costia var i tankerne, da de ofte optræder som
et sekundært problem efter en behandling mod andet, men et skrab fra flere steder på den,
viste intet levende i mikroskopet.


- så er der et udvendigt bakterie angreb i skællommerne som en mulighed, men da vi har
BIO-UV'n tændt hele tiden, var det heller ikke så sandsynligt,
ved en stabil vandtemp. i dammen på ca. 80 C.

Ydermere opførte den sig helt normalt: fodersøgende, frit svømmende
og ingen hæmmede svømmebevægelser.

Så er der faktisk kun slagskaden tilbage - efter hvad vi kunne føle på den, og se på det lyserøde område.
- dette fik vi bekræftet da Søren kom forbi og begyndte at mærke efter på den.

Efter en del maseren på siden af den, kunne der presses små ophobede slim og blodmængder
ud af skællommerne - og skællene lå nu faktisk ret pænt ind til kroppen igen,
efter ca. 5 min "zoneterapi".

Før massagen, var skælrejsningen noget værre, end på billedet herunder
- der er taget efter "behandlingen"


Man kan se den lyserøde hævelse, bagved selve skællene

I dag har den så fået massage 2 gange, og begge gange kunne der presses lidt blodrester og slim
ud af næsten alle skællommerne, men det vigtigste er, at skælrejsningen generelt
er blevet mindre på det 4 x 15 cm. store område.

Temp. ligger stabilt på 16,50 C, og selvfølgelig - ingen fodring

Men hvad pokker den har slået sig, så meget på - kan vi ikke hitte rede i, med mindre det er
en forskrækkelse og hurtig drejning oppe i den smalle bæk, hvor flere af vores koi,
ofte står og gnasker på de alger der sidder på bundstenene der.


mere om udviklingen senere...


21 marts 2006.
(det går fremad)

De sidste ca. 4 dage har vores momotaro koi fået blød langsgående skæl-massage ;-)

Og der ser ud til at det hjælper, hver gang den masseres kan der i færre og færre skællommer,
masseres/klemmes slim og svage blodrester ud - dvs. at skællene efterhånden på
størstedelen af skaden ligger ind til selve fiskens bug og side igen

Håber denne udvikling holder...


23 marts 2006.
(det går langsomt fremad)

I dag har den ikke fået massage...


nu vil vi se hvordan det udvikler sig "uberørt af menneskehånd"


I fht. nærbilledet længere oppe, er der en positiv fremgang.
Skælrejsningen er betydelig mindre og på et mindre område
og rødfarvningen er langsomt ved at forsvinde.


9. april. 2006
(det går godt fremad, skællene har lagt sig helt)

Showaen har ikke fået massage siden 23/3, rødfarvningen er helt væk, skællene på plads, hun trives godt,
finnerne strutter, og dens vitalitet er tilbage, men hun vil ikke tygge på alm. foderpiller...
...ind i munden - gnaske lidt dem og så spytte ud igen. Men rejer - hold da k... så kan hun være der
enten er det fordi hun har slået mundtøjet dengang og stadig er øm, eller også er den bare blevet utrolig kræsen


 12. maj. 2006
(Showa'en Beauty fra Momotaro er tilbage i dammen)


Den mangler endnu lidt i selve kropsformen, men er nu skarpere og mere intens
i skælkvalitet og farve end før, det tegner godt for..... fremtiden


14. august. 2006
(Dansk koishow 2006)

2. præmie i showa (size 4)


Beauty blev købt sidste år ved Koi-Team pga. den fine kropsform, den megaflotte
skælkvalitet med dybde i farverne, og med potentiale for vækst og show.

(Pudsigt nok - nogle forhandlere skriver om deres flotte koi, andre skaffer el. sælger dem "bare")

På billedet fra showet er den endnu ikke kommet på toppen i kropsformen (efter problemerne i vinter/forårsmd.)
men hun er nu endelig, ved at komme tilbage i sin gamle skikkelse, og begyndt at få lidt form igen.


Søndag, den 17. dec. 2006

efter at have været placeret i karantænekarret's ca. 24 gr. varme vand i ca. 2 mdr. (fra den 22. okt.)
er den nu endelig begyndt at vokse - igen.

fra 47 til 51 cm. (4cm. på bare 2 mdr.)

Beauty er nu flyttet tilbage til hyggedammen i 16 gr.


og vi forventer, at den holder de "gode takter" næste sæson.


3. juli. 2007:

Beauty har taget revanche i 2007 og er nu vokset godt over de 55 cm.


20. januar 2008

 

 

 

 Sidst opdateret: 21. January 2008

2003-2008 © www.hyggedam.dk
Men du er velkommen til at benytte vores tekst, koi og havedamsbilleder, bare du lige dropper os en mail inden.

 
ZIP Stat
Flere...

Hit Counter