Showa fra Momotaro (en koi til fremtiden)
(april 2010)
En ny showa "Mako" flytter ind i koi-baren (nick name: BelieveInMe)
Det var en forhåndsbestilling til Søren da han var i Japan i feb. 2010 (et ønske om en tosai HQ showa med stort vækstpotentiale)
Og så vil nogen nok sige: hva' fanen er det dog for én 20 cm. showa I har slæbt hjem - dén ligner jo noget ubestemmeligt... hjemmelavet...
ca. 7½ mdr. og 20 cm. ved hjemkomst
(prikket af Søren/KTE af Momotaro's nye jumbo tosai blodlinie "Mako")
Showa'n er fra en ny blodlinie som Maede-san har eksperimenteret med, gennem de seneste 6 år, gennem parring af en hun af
Mako Kohaku linien, med hans bedste Showa, for at lave deres allerede berømte Showa'r, endnu større.
Mako var hans vigtigste hun-koi af Matsunosuke Magoi Sanke blodlinien og en af dennes afkom (en HQ-kohaku) blev så efterfølgende
anvendt til at kickstarte Mako Showa linien.
Dette viste sig at give de nye showa den samme exelente body, som Mako selv havde, udover en flot sumi (sort), beni (rød) og shiroji (hvid).
Efter en del års eksperimenter med parring, sortering og vækst, har Maede nu opnået at lave den ny blodlinie med potentiale
til jumbo-koi og i den ønskede kvalitet - de er nu kendt (og anerkendt) ud over store dele af koi-verdenen
Flotte showa med godt vækstepotentiale og stor slutlængde - er efter sigende, noget af det sværeste at producere i høj kvalitet.
Dette skulle Maeda (ejeren af Momotaro koifarm) nu have opnået i sin nye blodlinie: "Mako"
Men lige nu, ligner den.... hmn....
Beni (det røde) er grumset/udefinerbart, farvebalancen på langs af fisken mangler rødt ved halen og finnernes sorte striber ligner en Sanke
Men til gengæld er dens proportioner (kropsform) helt i top, den har underliggende sumi (sort) helt ud på og i munden som en showa,
den har underliggende sumi på rygfinnens bagkant og på Odome (haleroden), som vil give den en god balance, når den vokser sig
større og når det sorte kommer op, sashi (forkant af skæl) og kiwa (bagkant af skæl) er fint defineret, kasketten
på hovedet er fint afrundet/balanceret i beni, hovedformen er godt bred og hovedlængden fra brystfinnernes forkant, til forkant af munden er lang,
set med "vækstpotentiale-briller" (en rigtig velproportioneret tosai)
Den blev udvalgt med hjælp fra Adam (Momotaro-fiskepasser) blandt ca. 200 HQ-tosai i samme stil, de var alle tænkt sat ud til vækst i mudponds til nisai
og købet blev først godkendt af Maeda selv, efter han fik fortalt, hvilken vandkvalitet den skulle vækstes i, i DK
Da vi så den i lørdags syntes vi umiddelbart, at den lignede noget, der var lidt for ubestemmeligt (i fht. prisen)
Af denne årsag tilbød Søren derfor, at vi kunne tage den hjem og vækste den i vores bløde vand og så måtte vi se hvad fremtiden vil bringe
Vi er nu meget spændte på at følge den fremover..... i det bløde vand indenfor, med vandværdier tæt på de japanske.
Efter vi har fundet de rigtige justeringer mellem vandværksvand, RO vand og gennemstrømning er vi stoppet med de
daglige vandkvalitestmålinger, nu sker det typisk ca. en gang om ugen:
9. august 2010
Mako er nu vokset til 26 cm. (6 cm. siden 29. maj)
Kropsformen er blevet lidt bedre, farverne... hmnnn de venter på sig, men det gør de jo i Momotaro's Mako-linie
28. december 2010
Målt til 41 cm.
Vokset 15 cm. på 5 mdr. eller 21 cm. siden maj.
(vandtemp. indenfor holder vi ret lav (17- 18 gr. C) i denne hårde vinter - så ca. 3cm./mdr. er en passende tilvækst)
April 2011: 45 cm.
ZIP Stat | |
Flere stats... |