Til forsiden

Teknikken i vores 1. Koi dam.
19.000 liter havedam med japanske koikarper

 

 

 

Pumper, Biofilter, Skimmer, UV lys, Bassinvandvarmer,
El-montage, Rør og fittings, mv.. 

17. juni 2003:
Denne teknikside er nu opdateret efter at vi nu er "færdige" med vores nye 19.000 liters KOI dam.

VI HAR PILLET DET HELE NED IGEN
(vi har købt nyt hus pr. 15 dec. og går i gang med at lave ny og større koidam i løbet af foråret 2004)

en hyggelig koidam på 19.000 liter

Herunder kan du se hvilke områder vi har beskrevet af vores 19.000 L. Koidams-anlæg

(Synes du, der mangler en eller anden forklaring, er du velkommen til at skrive til os)


Pumper og biofilter

Den ene pumpe (bundsugende):
Aquamax 10000 fra (Oase)

Databladet:
Er en 220v. bundsugende pumpe, 
Forbrug 110 watt
Kapacitet: 150 l./min.
(ca. 9000 l. pr. tim.)
Den sluger alt op til ca. 8 mm. og skal i vores tilfælde pumpe, det op i en højde af ca. 60 cm., over vandoverfladen til filteret  (max. løftehøjde 360 cm.)
.
Mellem pumpen og filter er UV lyset monteret

Tip: Smid den smarte drejestuds væk og monter slangen direkte på pumpen
(drejestudsen giver et tab på ca 10%)


Overfladeskimmeren tilpasset i højden

       


Den anden pumpe (Skimmer / overfladesug):
Aquamax 5500 fra (Oase)

Databladet:
Er en 220v. bundsugende pumpe, 
Forbrug 75 watt
Kapacitet: ca. 90 l./min.
(ca. 5500 l. pr. tim.)
Den har vi koblet til overflade skimmeren via 2" slanger og skal i vores tilfælde pumpe, overfladevandet op i filterhøjden på ca. 60 cm..
.
Mellem pumpen og filteret er Heateren monteret

Lidt baggrundsforklaring af vores pumpe -og filtermontage.....

Vi har ikke monteret bunddræn, som ellers alle "guruer" anbefaler som det eneste lyksaliggørende - da det umiddelbart ikke er foreneligt med Oase's nyudviklede filtertype, med mindre vi også monterer et Vortex kammer (el. lign.) i dammens vandoverfladehøjde og så derfra - pumper op i Biotec 36'ren

- DETTE vil være "total waste of money" - da Biotec36 øverst placeret - allerede har
monteret et slags vortex-filter (læs: mekanisk grovfilter, som vortex i bund og grund er)
Biotec 36 er monteret 2 store riste (0,5 og 0,3 mm.) som vandet passerer el. rettere
spules henover og ned igennem, inden det mekanisk rensede damvand kommer til
selve biodelen. (det er vigtigt at damvandet - inden der kommer i biodelen
 - er så mekanisk godt renset for affaldspartikler, at biodelen ikke unødvendigt
bliver "slammet/svinet" til, da bakteriefloraen arbejder allerbedst i "rent" vand,
ellers skal biodelen jo hele tiden ... populært sagt...
flytte sig længere og længere ud på affaldsmassen")

 biotec 36

Så den bundsugende 10.000 l. pumpe, er  plac. i bunden af dammen på ca. 190 cm. dybde, og pumper/løfter vandet op til filteret der er plac. oven over vandlinien. Det nyudviklede filter fra Oase vi har valgt, er ikke  beregnet til nedgravning til dammens vandoverflade - men til, at der presses/pumpes damvand ind i det, "gennem en form for brevsprække" vha. pumpetrykket ("brevsprækken" ses t.h. på bill. ovenfor).

Dvs. at det rensede vand løber tilbage til dammen uden nævneværdigt tryk (udover hvad filterhøjden på ca. 60 cm. giver) men det er såmænd også nok til både at skabe en meget god, kraftig
overfladecirkulation og tillige føde et vandfald med rislende lyd.....  (og hvad der kommer ind
- skal jo også ud !!  -  og ved os, er det vel i praksis ca. 10.000 l. pr. time)

Der foruden fungerer biotec18/36 også som en slags beluftningsfilter (rislefilter, afgasningsfilter el. tricklefilter), da vandet efter passage af ristene, falder som dråber ca. 5 cm. ned, inden det rammer biomassen. Dvs. at en del af ammoniakken, nitrit'n og nitaten "fordamper" - og ikke skal omsættes biologisk af filtermassen


Pumpeprincippet i Biotec 36 er "omvendt" i modsætning til "flowfiltre/flerkammerfiltre", der er plac. i dammens vandoverfladehøjde, med eks. et Vortex forrest, og et antal filterkamre derefter. Flow-filtertyperne bygger på flow-princippet hvor pumpen er mont. "tørt" efter sidste biofilter og suger vandet ud af sidste kammer, og med tryk pumper tilbage til dammen igen.
Dvs. flerkammerfiltre placerer man nedgravet OG i samme niveau som dammens overflade. De fungerer efter princippet med: "Åbne forbundne kar, hvor væskehøjden stiller sig lige højt". Så når du suger i det sidste kammer skal vandoverfladens højde jo niveauregulere sig selv ind, hele tiden, gennem opfyldning fra bunddrænet via Vortex'n og de kar der er monteret indtil sidste kammer, hvor pumpen sidder og suger væk.


Nå, men - tilbage til vores montage: Vores anden pumpe (5500 l.) suger/pumper fra skimmeren op via vores elvandvarmer til filteret på den 2. filterindgang. Pumpen ligger også "vådt" og på et plateau på ca. en ½ m. vand, samme sted som skimmeren er plac. Det er kun selve pumpen vi bruger, det smarte skjold er taget af for at kunne montere de 2 x 50mm. slanger på pumpens ind og udgange.


Biofilter - Biotec 36
Er et nyudviklet biofilter (Oase 2003) som er virkelig smart og meget renholdningsvenligt !

Det levede dog ikke helt op til Oase's angivelser og dermed heller ikke helt til vores forventninger. ( se datablad herunder) 
Det skulle kunne klare 22.000 l. med en normal koibestand - men ved os havde filteret lidt svært ved at omsætte  19.000 vand, med ammoniak fra 15 halv- store koi'er i. 
De viste sig ved, at der gennem det ½ år vi havde det kørende, konstant var lidt nitrit i vandet, dog ikke mere end 0,05-0,1 mg./l., men alligevel nok til, at vi var lidt misfornøjede. 
Men med en dam på max. 15.000 l. og en max koibestand på 10-12 koi'r vil Biotec 36,  være et rigtig godt valg af et rengøringsvenligt filter.
(I fm. vores flytning og indretning af en ny og en del større dam, laver vi et filter efter den gammeldags opskrift, for at være på den sikre side.)

Databladet:
Dimensioner: 1200 x 800 x 760 mm
Max. gennemstrømning: 23.000 l./t
Indgangsstuds op til 1½"(2")
Udgangsstuds: 110 mm.

For at få Oases klarvandsgaranti er der angivet
Maksimal størrelse havedam med 20.000 l. pumpe:

Med større koi-karper 
(max. 3.000 gr. fisk pr. 1m3): 22.000 l.
Med lille fiskebestand 
(max. 1000 gr. fisk pr. 1m3): 45.000 l

biotec 36 biotec 36
Biomassen fra Biotec 18 er flyttet over i det nye Biotec 36, så det kører med delvis etableret filtermasse fra starten.
(vi havde et Biotec 18 kørende i ca. 3 uger inden vi fik 36'eren)

Filteret består af to mekaniske ristefiltre, ét på 0,5 mm. og ét  på 0,3 mm  Disse filtrerer de større partikler  fra, inden det iltede damvand drypper gennem to lag filtermåtter på undersiden,
og  ned i selve biofiltermassen nedenunder.

biotec 36 siven biotec 36 rensningen
På den blå drejeknap øverst på billedet kan vandflow'et justeres til forskellige pumpetryk,
samt anvendes til at spule sien ren.

Der er monteret en "overbelastningsindikator" på siden af filteret.
Hvis der er for meget skidt i sien løber vandet over,  trykker indikatoren ned, og en rød lysdiode blinker.

biotec 36 biodelen
Øverst de blå bioklodser hvor ammoniak omdannes til nitrit, og herunder de røde filterlegemer placeret (lav gennemstrømnings- hastighed), i disse lever de bakterier der omdanner nitrit, til det
ret uskadelige nitrat og kvælstof.

I udløbssiden,  lige før udløbet er der placeret 12 beholdere med Zeolit, der kan binde rester af nitrit,
foruden binde andre forskellige metaller og fosfater


Biotec 36 filteret har vi modificeret lidt på:

Filteret er oprindelig monteret med ét 110 mm. udløbsrør, i den ene side - men det dækkede ikke vores anvendelse, fordi vi gerne ville kunne kontrollere vandstrømmen og gerne flere steder i dammen, derfor har vi ændret på kassen, og lukket 110 mm. hullet. 
Vi har i stedet monteret 3 stk. 50 mm.(2") gennemføringer, (de 3 nederste på billedet th.) med
hver sin ventil og 50 mm. rørføring :

1 udløb til overfladestrømning midt på den ene bassinside
1 udløb til under/overfladestrømning under vandfaldet for ikke at få stillestående vandområder,
i den store bunke sten der er i dette hjørne..
1 udløb til vandfaldet, der kun skal levere lidt vand til den hyggelige svagt rislende lyd.

returløb

biotec 36 returløb


Derudover har vi monteret UV-lys og Heateren med 2" fittings og rør for at sikre lille vandmodstand og dermed så stor gennemstrømning som muligt (oprindelig monteret med 1½")
Disse er monteret på de 2 indgange på filteret (de 2 øverste) 

Her har der efterfølgende i vores tilfælde vist sig et lille problem i den måde filteret et konstrueret på,
fordi de 2 tilsluttede pumper er "forbundne" og derfor modarbejder hinanden en del
(i den ellers ret smarte konstruktion) 
(Filteret er ikke tænkt anvendt med 2 pumper på de 2 indgange, men til montage med et Biotron UV lys
 m. 2 udgange og dermed med lige stort tryk)

Så nu skal vi lige have løst dette, for at sikre så høj udnyttelse af begge pumper som muligt 

højre indgang                         venstre indgang

Vi har klaret dette ved at skille de 2 indgange af med en indvendig skillevæg i boksen - mellem
de 2 indgange. Skillevægen er lavet af tæt skumgummi 
(et stykke af en "knæbeskyttelsespude") - og det fungerer rimeligt.....


Skimmeren

Vi har monteret en overfladeskimmer for at kunne holde overfladen ren for blade, pollen osv.
Den er monteret med en ny Aquamax 5500 .

Dette er bare en god investering fordi overfladen er helt ren for nedfaldne blade, proteinfilm, overskydende foderrester, osv.


UV - belysning:

Vi har monteret et 55watt UV filter: "ProClear UV55" 
Max. Koi-damstørrelse = 27.500 L. Max. gennemstrømning = 18.000 l./t.

UV-lyset er monteret mellem den bundplacerede 10.000 liters pumpe og biofilteret.
Baggrunden for denne montage, når vi har to pumper kørende, er:
-  for det første er UV'n monteret på den kraftigste pumpe (mest gennemstrømning)
-  at vi regner med kun at køre med den overfladesugende (via skimmeren) i vinterhalvåret 
-  og der ikke er behov for UV bestråling, da der ikke en algevækst i den kolde og mørke tid.
-  for at holde det noget varmere bundvand, mere i ro i denne periode

TMC 55 UV lys


Bassinvandvarmer:  

Profi-Heater 220volt, 2kw (1720 kcal/h)

Vi har i den nye 19.000 l. Koi-dam (og i vores tidligere 4200 l. dam) tilsluttet en 2 KW, 220V Profi - Heater 
Det er en termostatstyret gennemstrømningsvandvarmer, med op til 1½" slangetilslutningsstudser.  
Årsagen til købet var hovedsagelig de meget svingende temp. mellem nat og dag, vi tidlige oplevede
(bla. pga. bækkeløbets afkøling og forholdsmæssig stor overflade) samtidigt med at koi-bestanden
ikke har det godt med udsving der er større end 4 - 5° C. Temperaturen svingede, når det var
værst  7-  8° C i forskel mellem nat og dag.
Samtidig er det en investering til den kommende vinter, således at vi kan sikre en min. temp. på ca. 6-7° C. Med denne bassinvarmer skulle vi kunne regulere vandtemperaturen med ca. 1° nøjagtighed. 

Alle modellerne er udrustede med en justerbar termostat som kan reguleres op til max. 40°C. Både varmelegemet med temperatursonden og indersiden er udført i rustfrit stål.

Teori: For at hæve temp. 1 gr. pr 1000 l vand på 1 time, kræves der ca. 1.000 kcal. Denne formel er udelukkende at betragte som en rettesnor, da luftafkøling, isolering osv. kan have en stor indflydelse.


Luftpumpe  
Luftpumpen er 220volt og yder 3000 liter/time

Den skulle være støjsvag - men det er den altså ikke !

Derfor har vi monteret luftpumpen i vores skur bagerst i haven og gravet ca. 10 m. ½" vandslange ned derfra og over til filteret hvor luftfordeleren er monteret
Vi har på "vand-slangen" ved filteret monteret en fordeler med 8 udgange



Vi bruger 6 af udgangene til luftsten"Luftstenene" er ca. 4 cm. i diameter.
 3 slanger monteret med luftsten i filteret 
(Der skulle lige bores 3 stk. 8 mm. huller i filteret, så ikke slangerne kom i klemme i låget)



Og 3 stk. i vandfaldet....


  • Først og fremmest for at ilte dammen 

  • Der foruden for at cirkulere vandet rigeligt inde i den store mængde sten, så ikke der er stillestående vandområder, hvor der kan udvikle sig skadelige bakterier som f.eks Aeromonas

  • Men også for ikke at skabe "uro" i vandoverfladen i den del af dammen hvor vi oftest sidder
    og ser på koi'rne


Blankt vand, synes vi er en vigtig ingrediens for at kunne betragte sine koi'rs adfærd, 
og farvetegning - på bedst mulig måde ! 

- og blankt vand med cirkulation er lykkedes, ser det ud til.....

ren blank overflade ren blank overflade

ren blank overflade ren blank overflade
(klart vand ned i ca. 180 cm. dybde - herligt..)


Rør og fittings :

Til afløbsrør (rensning af filteret) er der anvendt 70 mm. rør (14 m. nedgravet til kloak)

afløb til kloak afløb til kloak skydeventil
Den lukkeanordning (indvendig) der er monteret fra fabrikken, synes vi var noget klejn,
derfor har vi monteret en udvendig ventil 

(denne kunne ikke skaffes i 70 mm. - men kun i 90 mm. med et par 70-90 mm. tilpasningsringe )

Til montage mellem bassin, skimmer, pumpe, vandvarmer, UV-lys og filter er der anv. 50 mm. slange 

I alle 900 bøjninger på "tryksiden" (fra pumperne) er der brugt "bløde" bøjninger for at mindske tryktabet 

50mm gennemføringer i EPDM gummidugen 50mm gennemføringer i EPDM gummidugen
 50 mm. gennemføringsfittings til gummifolien

bløde 50 mm. bøjninger mindsker flowtab bløde 50 mm. bøjninger mindsker flowtab
50 mm. bøjninger/unioner .


El-montage:

Vi har lagt et 5 x 2½¤ PVKI kabel ned til elforsyningen:

  • Elvandvarmeren (2 Kw) er monteret (alene) på den ene fase og 13 amp. sikringsgrp. inde i huset

  • Pumper, UV-lys, undervandslamper er monteret på den anden fase med en 10 amp.   sikringsgrp.

  • Havelamperne rundt  om  bassinet er monteret  på  den 3die fase  og en 10 amp. sikringsgruppe
    -  via 2  lysdæmpere inde i huset

Syns' lige vi skal slutte damteknikken af med et par.....
 skal vi kalde det - koi karpe stemningsbilleder


Vores 2 årige nevø...
- kan altså ikke stå for de "kælne" koi'r  der er i vigør og strutter med finnerne. 


2 nysgerrige og sultne kohaku'er
Der er tilsyneladende sjovt for fiskebasserne at hive i den hængende japanske acer

Overvejer du at gå i gang med en koidam og derfor er interesseret i hvad det har kostet...? 
-  så er her priserne til skræk og advarsel

 

Tidligere havedamme

Planlægn. af KOI dam

Start på Koi dam

Koi dagbog for 2004

Koi dagbog for 2005

Koi dagbog for 2006

Biofilter og teknik

Karantænekarret

Mikroskopet

Links - koi web

Vidste du at..?

  Sidste NYT


Starten på en Japansk inspireret have i 2004

 

 

Sidst opdateret: 02. January 2008

 

 
ZIP Stat
Flere...

2003-2008 © www.hyggedam.dk
Men du er velkommen til at benytte vores tekst, koi og havedamsbilleder, bare du lige dropper os en mail inden.

Hit Counter