.
Dagbogens side 1
side 2 side
3 side 4 side 5
På denne side 4. i
2005-dagbogen handler det:
- om hvordan vi startede med at
klippe Japanske Have bonsai
- om de fortsatte betændelses problemer med vores koi kohaku'n Gokke
- om de fortsatte problemer med få godt gang i Nitrogen
cyklussen - især 'nitobacter'
(filterets gavnlige bakterier) så bio-filteret "modner" og
dermed kan holde
nitrit(NO2) nede på et lavt niveau, helst helt nede på "0"
- vores fortsatte vandudskiftning 55.000 liter i en uge
- om den fortsatte tilplantning af haven med ceder træer, blåregn. osv.
- om opsætningen af den japansk inspirerede indgangsportal
- om filteret begynder at fungere - og nitritten der forsvinder ligeså
stille
- om modificering af bio filter anlægget
- om flukes angreb og behandling med Supaverm
- om vi fodrer på livet løs - nu.
- om modningsprocessen i vandet, der ændrer sig fra fine grønne alger
til
brune alger, efterhånden som filteret begynder at fungere.
- Og selvfølgelig -
glæden ved at have sine japanske koi karper svømmende
lige uden for.
Lørdag
5. juni 2004
(Vi forsøger at lave have
bonsai)
Pinus Mugo "Gnom" - forædlet
bjergfyr - 2 nåls
Vejret var lige til at gå
i havecenteret, så vi drog afsted for at kigge efter et lille
forhutlet træ vi kunne molestrere ;-))
Klik på de små billeder
for at se hele billedserien!
Kjell går i gang..
Vi faldt over en lille
forædlet dværg bjergfyr til et par hundrede kroner, så vi blev hurtigt
enige om at det skulle være den der blev vores Japanske bonsai
forsøgstræ.
Fredag
11. juni 2004
(KingLars på besøg)
Da vi jo følger med på Lars's
hjemmeside, kunne vi læse at han har tanker om,
en gang i fremtiden, at lave en større dam. Så for et par uger siden
kontaktede vi ham
for at høre om han var interesseret i vores "gamle" EPDM
gummidug fra vores tidligere
19.000 liters dam. Så kunne vi slå to fluer med et smæk, vi kom af med
dugen og han kunne
spare penge, ved ikke at skulle ud at købe nyt... i dyre domme pr. m2
Lars slog til med det
samme, og i dag kom han og hans forældre så og besøgte os.
Lars blev helt vild i varmen da han så HVOR tamme vores koi faktisk var,
så han KUNNE
simpelthen ikke køre hjem, uden at skulle have en chagoi med sig hjem fra
det østjyske.
(Chagoi og Ochiba Segure siges at være hurtigst til at blive håndtamme
koi, og de kan dermed
"trække" de andre koi'er i dammen med til hånden når der
fodres.
I vores dam er det dog vores Yamabuki Ogon (Goldie) der først blev
tam og trak resten
af koi-slænget med til håndfodringsfest. Bl.a. derfor er hun også vores
kæledække)
Zorba i vandkanten (Aka Matsuba på 62 cm.)
Han må have drømt om
tamme koi'er om natten, for lørdag over middag sendte han os en
mail
- han er, efter eget initiativ, begyndt at kreere et nyt banner til
hyggedam.dk.
Dette banner glæder vi os til at vise frem, da det jo er inspireret af
vores koi og koidam.
(U)PS
Vi glemte at tage billeder ;-(
Søndag
13. juni 2004
(Vores koi Gokke har været MEGET
dårlig de sidste par dage, men er nu... i bedring!?)
Da vi, sidste år, købte
vores første Kohaku havde en næsten lægt skade i hovedet.
Den højre "næsebors-flap" var revet af og bag det højre
øje var et åbent krater,
der dog var kraftigt i bedring. Men den var så tillidsfuld og meget
forsigtig, den MÅTTE vi eje.
Gokke - en meget tillidsfuld og meget
forsigtig Kohaku
Sidste år fik den
tilbagefald et par gange, men et par indsprøjtninger hjalp en smule.
Det er dog aldrig helt lykkedes "at lukke hullet" - men Gokke
har haft det rimeligt indtil nu.
(Den har fået sit navn, efter det "gok i nødden" den
tilsyneladende har været udsat for)
Pingo 54 cm (øverst) - Gokke 45 cm
(nederst)
Gokke har den sidste uge
holdt sig lidt for sig selv, og har ladet de andre presse sig
ned i vandet når der blev fodret - ikke gode tegn.
Så begyndte den sløvt at
lægge sig på bunden med "klappede finner" - et endnu værre
tegn.
Umiddelbart kunne vi ikke finde ud af hvad der var galt
- indtil det gik op for os at den hele tiden vendte "den pæne side
ind mod os" når vi
var i nærheden, sikkert fordi den så bedst med det venstre øje,
da det højre øje nu var begyndt at blive "sløret" at se på.
Der er et dybt krater bag øjet,
bakterieangreb under øjet (den helt lilla blodudtrækning)
Så skulle det gå
stærkt, for vi er glade for Gokke og vores barnebarn Kathrine ville
blive
MEGET ked af det, hvis vi mistede den.
Morale:
køb aldrig en syg koi - selv om forhandleren lover guld og grønne
skove..
Hurtigt fandt vi vores
"Baytril-piller" frem fra gemmeren. De er udskrevet af en
dyrlæge, da de er på recept.
Disse piller bruges egentlig til hund og kat, men denne dyrlæge har
fundet ud af at de også
virker på koi'er. (50 mg pr. 5 kg. fisk i 10 dage - blandet op i foder)
(Baytril:
Antibakterielt middel mod infektioner)
Da vi hentede pillerne på
apoteket spurgte de smilende hvordan vi ville få fisken til at spise dem.
De forventede jo ikke at det var en håndtam koi der skulle have medicinen
;-))
Allerede et par timer
efter at Gokke fik den første dosis Baytril, begyndte den at komme til
overfladen.
Den dykkede dog efter et par timer igen - anden gang blev den lidt
længere ved overfladen,
og nu 3 dage efter første dosis, suser den rundt i vandet sammen med de
andre.
Vi krydser fingre og tæer
for at det nu går den rigtige vej.
Denne gang VIL vi altså have lukket det hul ved øjet, een gang for
alle!!
Søndag
20. juni 2004
(Gokke har det bedre, og så har vi
skiftet MEGET vand i den forløbne uge)
Det ser heldigvis stadig
ud til at Gokke er i bedring, dog ville det nok gå lidt stærkere hvis
vi ikke stadig døjede med "new pond syndrome" som englænderne
kalder det.
Vi har jo været igennem
det nogle gange efterhånden, så det kommer ikke bag på os, og
heldigvis
for det, for det KAN koste koi 'ernes liv, hvis man ikke er opmærksom på
fænomenet.
Vi har de sidste mange
uger taget vandprøver hver eneste dag.
De dage vi har lavet vandskift, har vi taget prøver flere gange dagligt.
Nitritten er i dag målt til 0,5 og for
opadgående (4. felt nedefra)
Vi har sammenlignet 2
forskellige testsæt og........:
Så ikke alle testsæt er lige gode, vi
holder os til det til venstre
(vores teststrimmel ligger ud for pilen, på det højre testsæt)
Nitrogen cyklussen - kort fortalt:
Nitrosomonas bakterierne omsætter ammoniakken til nitrit
og Nitrobacter bakterier omsætter nitrit, til det forholdsvis uskadelige
nitrat.
Lidt kompliceret, men det hænger
sammen...
Vi har i nogle uger haft for høje ammoniakmålinger - det er helt
normalt når filteret er nyt
og ikke er kommet ordentlig op at køre, med en kraftig velfungerende
bakteriekultur.
Vi har derfor foretaget
mange vandskift, i de sidste uger, ca. 3-5 m3 pr. dag, for at holde
ammoniakmålingerne på et ikke alt for højt niveau.
Nu er filterets
"ammoniak bakteriekultur" (nitrosomonas) kommet rigtigt godt i
gang,
og der er ikke længere nogen målbar ammoniak.
MEN så er der til gengæld "foder" til nitit-bakerierne (nitobacter)
og i rigelig mængde
- for de er langsomme i deres delingsproces, så vi har alt for
høje nitrit værdier på 0,5 mg/l og dette har været stigende de sidste
dage,
til trods for vandskift på 3-8.000 l./dag.
Ammoniakken
kom vi heldigvis rimelig let hen over, med vandskift og 2 x
filterstart (Kusuri)
Så det er den sidste del af den biologiske proces vi døjer med nu -
nitritmålinger på op til 0,5 mg/l
derfor har vi har foretaget vandskift næsten hver dag i
den forløbne uge.
- nu døjer vi så med at få nitritten ned hvor den ikke er skadelig for
koi'erne, dvs. værdier på "0"
De var begyndt at gnubbe sig og slå flik flak, da vi lå på 0,5 mg/l.
Vi har ikke fodret ret
meget, der er kun blevet fodret med ca. 1 dl. pr dag, til 20 koi'r med
en samlet
vægt på ca. 20 kg. (de skulle have ca. 6½ dl. eller ca. 270 gr. pr dag)
Ugens vandskift
(ca. 1.000 liter/pr. time med en alm. haveslange)
-
Tirsdag, skiftet 5.000
liter
-
Onsdag, skiftet 9.000
liter
-
Torsdag, skiftet 4.500
liter
-
Fredag, skiftet
4.500 liter
-
Lørdag, skiftet
12.000 liter
-
Søndag, skiftet
20.000 liter (+ tilsat Kusuri filterstart)
I ugens løb er det blevet til 55.000 liter vand
x 33,25 kr./m3 = ca. 1.850 kr.
- der er ingen der har sagt det er billigt at have en koidam!
I dag har vi 3 vandslanger
i gang i dammen, 2 af vores egne.....og 1 fra naboen,
efter aftale naturligvis ;-)) Er det dét, man kalde nabohjælp...?
Det koster meget vand at
have en ny dam, det koster RIGTIG meget vand at have en stor NY dam!
MEN det koster koi'ernes liv, hvis man lader stå til!!
De første 5.000 liter
vandhanevand blev hældt i dammen for at fortynde damvandet,
samtidig med at vi pumpede vand i kloakken. Kjell måtte i gang med en
Storm-P løsning,
for vi kunne jo ikke lade biomassen i filteret dø, mens vi tømte og
fyldte dammen, så var vi jo lige vidt.
Klik på de små billeder
for at se hele billedserien!
Så tømmer vi vand af for 6. dag i
træk
For at sikre at
filtermassen ikke gik til grunde, da vi tømte dammen halvt for vand, og
derfor ikke
kunne køre normalt med sug fra bunddrænene, var det nødvendigt at
lave en Storm P. løsning
med at PUMPE vandet OP til filteranlæggets to separate filterrækker.
En 5.500 liters pumpe blev lagt ned på bunden af dammen og forbundet med
en 40 mm. slange op til filteret, hvor vandet via et T-stykke blev fordelt
i de to vortex'r.
Så kørte hver filterrække, og det rensede vand løb tilbage til dammen,
af sig selv, via de to
normale returrør, hvor vi forinden havde taget de normale
pumpeinstallationer af.
Efter at have skiftet ca.
20.000 l. er vores nitritmåling så kommet ned på ca. 0,2 mg/l.,det
betyder
at vi skal fortsætte med vandskiftene et godt stykke tid endnu, før vi
er nede på
et acceptabelt "0" niveau, for vores japanske koikarper.
Klokken er nu over midnat, og koi'erne nyder
det nye vand.
Gyldenspjæt har flere gange stået under vandslangerne og nydt det i
fulde drag.
Men - helt ærligt, nu vil
vi godt snart videre....til nydelses-stadiet, alt det
"vandskifts-tam-tam" tager nu meget tid i hverdagen, indtil
biofilteret er "kørt ind".
Det bliver skønt når vi
kan begynde at fodre normalt - og få os nogle kornfede koi'er ;-))
Efter 20.000 liters vandskifte er vi nu nede
på 0,2
og vi indstiller fodringen de næste par dage
Efterskrift:
Vi ved ikke om det holder
vand - men vi har set at vores damvand i modningsprocessen blev
grønt, samtidig med at vi fik begyndende ammoniakmålinger. Efterhånden
som filteret
kunne omsætte ammoniakken blev vandet klart og rent til bunden i 2m.
dybde
Vi mener også at have
bemærket at da ammoniakken forsvandt, skiftede vandet fra det
da klare vand til et brunligt slimet lag på siderne af folien
- samtidig med at vi begyndte at få nitritmålinger.
Samme skifte så vi i
vores gamle dam, uden dog dengang at forbinde det med ammoniak og
nitrit....
- hvis ellers der er en sammenhæng.
Mandag
21. juni 2004
(Vi har købt planter/træer til ½
pris)
Vi har været på
ophørsudsalg i et plantecenter i dag - bilen var stopfuld da vi kørte
derfra
for vi kom til at købe 4 træer til haven - vi forelskede os også i en
ca. 5 meter høj gammel blåregn,
men den måtte vi opgive at tage med i første omgang, vi kunne simpelthen
ikke proppe mere
ind i bilens bagagerum. Vi slæbte 2 stk. Atlasceder, 1 cryptomeria og en
kroget ceder med os hjem.
Verden er lille, vi rendte
tilfældigvis på vores-koi
der også var på ophørsudsalg,
sjovt nok havde de samme problemer med at proppe bilen med planter som vi
havde ;-))
Atlasceder ved
carporten
Cryptomeria ved bryggersdøren
Kroget
ceder ved
terrassen
5 meter blåregn gøres klar til opsætning på pergolaen
Blåregnen MÅTTE vi altså have.....helt
ærligt 350,00 for så stor en plante, det er da billigt ;-))
- så den blev hentet tirsdag 22. juni, plantet og bundet op samme
dag.
Nu skal vi bare lige have pillet den gamle
lampe ned (i midten)
Onsdag
23. juni 2004
(Zig-Zag er flyttet ind i koidammen)
Vores lille nye Kohaku er
for resten flyttet fra karantænekarret og over i koidammen
- det er en lille frækkert, som straks tog en rundtur til alle
dammens beboere, for lige at se dem an.
Den svømmede op på siden af hver enkelt og var hurtig til at finde SIN
plads på rangstien,
og vi kan allerede nu se at det ikke er nederst... ;-))
Zig-Zag (opkaldt efter sit inazuma-mønster)
lige midt i billedet
33 cm og allerede halvfræk
Fredag
25. juni 2004
(Lidt modificering af filteret)
Siden vi satte biofilteret
i gang har det været monteret med en si i Kaldness karret,
der var lavet af galvaniseret jern.
Sien er monteret på afgangsrøret ind mod karret med de japanske måtter
og sat på for at sikre
at kaldnes'n ikke flyder med over i det sidste kar, og måske forårsager
en tilstoppet pumpe.
Men vi har opdaget at galvaniseret jern bliver sort, når der bliver
tilsat Malachite/formalin til
vandet ifm. sygdom, så det ville vi gerne have udskiftet til rustfrit
stål.
Vi kunne bare ikke finde
nogen der kunne lev. de 2 stykker på ca. 40x40 cm vi skulle bruge
Man kan da købe en hel plade på 2m2 - men det mente vi var lidt
rigeligt,
når nu behovet kun var sølle ca. 40x40cm.
Indtil vi tilfældigt
mødte Lars fra Hjørring, han kunne skaffe det og sendte det med posten
til os
- og nu er det monteret, og vi er fri for de giftigt udseende aflejringer
på den gamle galvaniserede si.
Den højre filter
side
Vi har monteret et overløbsrør, således at et
skybrud ikke får hele dammen til at svømme over
Tak til Lars for hjælpen !!
Mandag
5. juli 2004
(Regn, granit og....REGN!))
Da vi nok må sige at
"himlen, jævnligt, har åbnet sig RET kraftigt" de sidste par
uger, så har vi
været i gang med at køre granitskærver og lægge flere
trædesten, da vores stier var blevet
det rene pløre at færdes på. Vi skulle jo nødigt ende I dammen i et
sidelæns rullefald.
Vi har nu ca. 10 tons
sprængt granit, samt 4 tons granitskærver i haven.
Klik på de små billeder
for at se hele billedserien!
Vi har købt 2 farver granitskærver, den mørke lægges mellem
de
sprængte stykker for at gemme EPDM dugen - den lysere, på stierne.
Vores nitrit er kraftigt
for nedadgående, så med lidt held i sprøjten kan vi
forhåbentlig snart komme til at fodre ;-))
Onsdag
7. juli 2004
(Filteret kører - endeligt - for nu
er nitritten næsten nede på "0")
Nu kan vi se for hver dag der går, se at
nitritværdien falder :-))))
I går var nitritten på
ca. 0,05 og i dag er den faldet til ca. 0,02
- selvom vi de 2 sidste dage
også er begyndt at sætte fodermængden op, til nu ca. 1½ dl. pr. dag -
og uden vandskift
den sidste uge - herligt :-))
Der begynder nu at være
basis for at vi kan få gang i "stopfodringen" af koi-basserne -
så vi kan få opbygget deres protein- og fedtreserver, i de næste 2-3
md. og inden det kommende efterår.
Vores koi'r har levet en
noget omskiftelig tilværelse, siden dec. sidste år, med
meget flytning rundt
mellem 3 damme og efterfølgende over i vores nye dam - med de (normale)
problemer,
vi har haft med "New pond syndrome" - Så de trænger til noget
ro med godt og
solidt foder igen, nu da filteret begynder at kunne tage fra.
En af dagene begynder vi derfor så småt at blande noget mere
proteinrigt
foder i den "Wheat germ" vi har kørt med i
filteropstartperioden.
(og holder øje med ammoniak og nitrit værdierne, for lige at være på
den sikre side...)
12.
juli 2004
(SupaVerm og haveportal)
Lørdag skulle det ske -
vores orientalske "portal" skulle sættes op, men det
regnede og regnede
HELE dagen, så det blev ikke til meget arbejde i haven, ud over
at behandle vores koi'er
med SupaVerm
mod flukes.
De var begyndt at gnubbe sig, og et skrab i mikroskopet viste at der var
et mindre antal flukes til stede.
Nu da filteret er kommet op at køre og vi var sikre på, at det ikke
var
nitritten der generede dem, valgte vi derfor at behandle.
Søndag var vi noget
heldigere med vejret, så efter et par timers "snedkereren" stod
portalen der så!
Klik på de små billeder
for at se hele billedserien!
Vores nitrit (NO2)
målinger en nu nede på NUL (vi fodrer nu med 1½ - 2 dl. pr. dag)
Dagbogens side
1 side 2 side
3 side 4 side 5
|