Til forsiden

Dagbog koidam 2005 (side 4)
En dagbogsfortælling omkring vores 44.000 l. koi dam
vores koi karper og vores Japansk Inspirerede Have

 

 

.
Dagbogens  side 1    side 2    side 3  side 4

På denne side 4. i 2005-dagbogen handler det mest:
- om BIO-uv's effektivitet
- om trådalgerne der holdt sig væk efter algemidlet SK-60 kom i
- om en folder fra Danmarks Fødevareforskning - DFVF
- om flytning af Easy'rne til børstekarrene fra Vortex
- om efterårets komme i koidammen = bobleplasten på
- om Koi karper kan blive tørstige
- om Dansk Koiklub's Koi-ference her ved os
- om vandtemperatur og sultne koi i hyggedammen
- om en snedækket Japansk inspireret have

- Og selvfølgelig - glæden ved at have sine japanske koi karper svømmende
lige uden for vinduet, så man se dem indefra - især når det er blevet kold i vejret - udenfor..


Tirsdag 4. oktober 2005
(Opfølgning på BIO-uv i koidammen)  

Det er nu 2 mdr. siden vi monterede vores BIO-UV og vi har spændt fulgt udviklingen
i de sårskader, to af vores koi basser har haft.


Fra at være store åbne sår (på vores Ogon Guldenspjæt, ca. 4 cm. i dia) er de nu helet op, 
uden vi har behandlet med noget.

Vores vurdering er, at vi IKKE kan fjerne skadelige bakterier i koidammen fuldstændig - ved at 
lade returløbet passere gennem et BIO-uv, da der hele tiden foregår en delingsproces
 af bakteriefloraen i dammen, af både de gavnlige og de skadelige bakterier. 
MEN vi kan sænke bakterietrykket til et minimum, således at koi'rnes immunforsvar selv kan få bugt
med de små skæl- og sårskader (der uvægerligt vil forekomme tid til anden), inden det bliver til
 et større sår og et dermed et væsentligt problem, der skal behandles for.

Lidt til eftertanke...
Vi testede vores vandværdier i dagene op til og efter vi tændte for "torpedorøret" og opdagede: 
at nitritværdien (NO2) steg fra 0 til ca. 0,05-0,1 mg./l i de første 3-4 dage efter at
BIO-uv'n var sat i gang. 
(vi krydscheckede dette forhold, ved at slukke for bio-uv'n, og så faldt NO2 værdien til 0 
inden for ca. 12 timer, og når vi tændte igen, så steg den til de før omtalte 0,05-0,1 
inden for ca. 24 timer. Dette holdt sig i 3-4 dage for så at klinge af til de normale 0 mg./l.

Af dette må der kunne udledes: 
- at der må blive "skyllet" en vis mængde fritlevende filterbakteriekultur (nitrobacter) ud i dammen
via returrøret, og dermed fungere nitritomsættende ude i dammen.
Så filterets biodel har nu fået lidt mere at lave, efter at bio'n blev monteret.

(Alle andre vandkvalitetsparametre: Ammoniak, pH, kH/gH, Nitrat, O2, ms og ppt ændrede sig ikke)

Alt i alt en en god investering, set med vores øjne.


Onsdag 5. oktober 2005
(Opfølgning på trådalgerne)

For 4 mdr. siden blev vi i den grad invaderet af trådalger, og på bare 5 dage - fra ingenting til 
ca. 10-20 cm. tykt og de længste var oppe på 2-4 m. længde

Vi kan stadig glæde os over resultatet - ingen trådalger i dammen...!

ikke flere trådalger ikke flere trådalger
Delvis skyggeside                                             Bunden der har fuld sol

ikke flere trådalger  ikke flere trådalger
Sol fra kl 10.00 - 17.00                                               Sol fra ca. 10.00 - 17.00


Og så lige et par stemningsbilleder


Gyldenspjæt på hyggelige ca. 75 cm.

en soragoi på ca. 65 cm.
Dunderklumpen - en glad pige på ca. 68 cm.

75 cm. Ogon - Gyldenspjæt
Billederne er taget med polariseringsfilter - derfor den store kontrast)


Lørdag 8. oktober 2005
(Vi fik besøg af Michael og Janne)


Michael og Janne på besøg

og hvor godtfolk er, kommer godtfolk til...
Sonny og Dorthe var helt tilfældigt lige på disse kanter, så det blev til nogle gode hyggelige timer ved damkanten.

kiodam i modlys

   
Det er ikke sådan at være omsværmet af guldsmede


Onsdag 12. oktober 2005
(Vi har fået post fra DFVF)

reklamefolder fra DFVF med vores kohaku'r øverst
En folder fra Danmarks Fødevareforskning, bl.a. afdelingen for Fiskesygdomme
- med billeder af Gokke og Scarlet.

Det er rigtigt godt for koi-hobbyen i DK, at Staten ofrer ressourcer i forskning på
 sygdomsområder der kan berøre vores hobby, og at de ligefremt bruger 
fiskebilleder - af koi'r på forsiden  - af Deres folder, 
er med til at skærpe opmærksomheden...

reklamefolder fra DFVF
.
Historien er kort fortalt:
- at vi stiftede bekendtskab med Ellen Ariel, Danmarks Fødevareforskning, Afd. for fiskesygdomme,
gennem forespørgsel fra os i okt. 2004, til hendes afdeling ang. KHV problematikken i DK, 
og senere ved et KHV-foredrag i foråret 2005.
Efterfølgende er vi blevet forespurgt om de kunne få nogle koi-billeder af os, til en: 
"Hvem er vi folder
- og det kunne de selvfølgelig !

Så det kan da være, at det giver lidt ekstra KOI-reklame, dér hvor deres folder bliver omdelt...


Søndag 16. oktober 2005
(Vi har ændret lidt på filteranlægget for 1 md. siden og har i dag dækket med bobbleplast)

Easy'n er pokkers effektiv til mekanisk filtrering -  så effektiv, at vi skulle rense den min. hver 3 dag,
ellers opstod der en kraftig faldende vandgennemstrømning og dermed lav vandhøjde i sidste kar,
når Easy'rne slammede til og dermed med fare for at pumperne kunne køre tørre.
(vi fodrer stadig med ca. 10 dl./dag) og med den tid der snart kommer, med regn og rusk,
er det ikke lige sikkert... at vi kommer ud i filteret hver 3. dag for at rense.

Derfor flyttede vi som et forsøg, den ene Easy fra vortex'n over i børstekammeret for 
ca. 1 md. siden, for at se om vi kunne undgå at backwashe easy'n så tit, hvis ikke den 
skulle fungere som grovmekanisk filter som hidtil - men nu kun som finmekanisk og vortex'n 
som grovmekanisk igen, som oprindeligt tænkt - og vi dermed kunne undgå at køre pumperne tørre, 
hvis vi "sprang backwashen over, en dag el. to"

Det forsøg gik efter planen - vi kan nu nøjes med at slamme vortex'n som normalt hver 3-5 dag
Og endnu mere vigtigt - easy'n kun hver 14 dag, 
fordi langt størsteparten af det mekaniske affald aflejrer sig i vortex'n - uden at tilstoppe easy'n.
- og uden at pumperne kommer til at mangle vand !

biofilter med easy  biofilter med easy
Her er vores første montage med easy'n monteret i vortex.                          Her er den flyttet til det tidl. børstekammer


Med det store vandflow/gennemstrømning vi har, viste det sig efter få dage nødvendigt at placere 
5 af de gl. børster rundt om centerudløbet i vortex'n for at bryde rotationen, og dermed suget
ellers ville gennemstrømningen trække for meget grov skidt med over i næste kar, hvor
easy'n er monteret og så var vi næsten lige vidt....

Det har nu fungeret godt i ca. 1 md. og vi besluttede derfor i dag, 
at lave det tilsvarende om, i den anden filterrække.


Æv - det er på vej til vinter  - så vi lægger bobleplast på 2/3 af dammen

Der har været nattefrost og temp. i dammen var faldet fra ca. 17,20 C. i går aftes 
til i morges ca. 15.20 C - så nu skal der spares på varmen...

 
Rim på trædebregnerne                                                     Temperaturdrop på 2 gr.  - så på med bobbleplast

 
Lidt frosne svampe                                                          En smuk efterårssol



Og nogle koibasser, der søger efter foder i alle sprækkerne


Mandag 17. oktober 2005
(Kan koi blive tørstige...?)

Tja - det ved vi virkeligt ikke - men hvis ikke.... 
- hvad pokker laver de 2 så -  ved vandslangen ?

koi'n Gyldenspjæt - er den tørstig...?
Uhmnn.... godt med lidt vand, på en tør efterårsdag....

Gem lige et par dråber til mig - du gamle... koi
koi'n Dunderklumper er den tørstig...?
Det er nogen gange, de mest pudsige koi billeder man kan få i søgeren....


27. oktober 2005
(så kommer efteråret farende i vores Japans Inspirerede Have) 

japanske acer i efterårsfarver 
Æv hvor det regner, men den jap. acer er megaflot                                              og svampene stortrives

japanske acer i efterårsfarver 
Bladene falder tæt i vandløbet                                                     -  med flotte gyldne efterårsfarver.

Køb ALDRIG en syg koi !   japanske acer i efterårsfarver
Gokke er langt om længe helet op, på de 3 år gl.                  Vandtemp. ligger stadig på ca. 150C, så koibasserne
skader ved øjet (køb aldrig en syg koi !!)                                          tigger stadig efter foder, herligt !


shiro (en shiro utsuri)    
Shiro (shi utsuri) tegner sig bedre og bedre                             Scarlet og Rap (kohaku) - hmnn.... de er vokset
.


Lucky (kohaku) er vokset meget, har fået form, og skælkvaliteten er forbedret væsentligt
.

de sorte aftegninger er ved at vende tilbage på vores sanke
Samson (sanke) mistede meget af de sorte aftegninger ifm. med vores ammoniakboom 
(u. gydningen) men aftegningerne er nu på vej igen, heldigvis !
.

momotaro showa
Beauty (Momotaro showa) fortsætter med at vokse, og forbedrer både skæl og farveintensiteten
og Dunderklumpen (soragoi) vokser og vokser - om maven....
...        


 31. oktober 2005
(en flot tur i gyldne farver)

Vi brugte mandagen ude i de flotte efterårsfarver for at skyde nogle billeder 


1-16. November 2005.
(lidt mere i efterårets farver og en mus har fundet tryghed i haven.) 
.

efterårbilleder af hyggedammen
"
Nu falmer haven trindt omkring...."                                "og temperaturen - den daler..."
.


mens en lille forsigtig mus hygger sig i vores japanske have :-)
.


16. november 2005
(Hvad pokker er det for en .... Mega-sky)


Lidt pudsigt, TV2 vejret fortalte om aftenen om denne usædvanlige sky, som mange østjyder havde taget 
billeder af og sendt ind til dem - Vi nøjedes dog med at tage billedet...
(den nåede op i ca. 7-8 km. højde, hvor den fladede ud mod undersiden af stratosfæren)

Det har godt nok ikke noget med koi eller japansk inspireret have at gøre - men flot var det  ;-)


20 November 2005.
(KOI-ference i Dansk Koiklub)

Det var så dagen for KOI-ferencen hos os.
Det blev en bragende hyggelig dag med 22 fremmødte medlemmer.

(Klik et af nedenstående billeder for at læse mere om KOI-ferencen)

Dansk Koiklub's Koiference ved os Dansk Koiklub's Koiference ved os

Dammen er overdækket af bobleplast for at holde på varmen


 17 dec. 2005.
(Mens vi venter på foråret i 2006)

Det er hyggeligt, at bladre igennem de nu "gamle" have- og koi billeder fra en sæson der rinder ud
 - mens brændeoven buldrer lystigt indenfor.

... og genskabe nogle af de mange dejlige øjeblikke, som et lille varmt tilbageblik på koiåret 2005..... 
mon ikke snart det bliver sommer igen
hvor vores brune chagoi (choko) er i gang med gydningen sammen med.....
.

mon ikke snart det bliver sommer igen
..Blackie (hi utsuri), der "gnupper gæller" eller hvad - det nu hedder i fiskeverdenen....  ;-)
.

gydning - mon ikke snart det bliver sommer igen
Ja - der var (ekstra meget) gang i Shiro (shi utsuri) "kærlighedsliv" i koi dammen i de dage. 

 Og inden vi får set os om - så er den nye sæson 2006 godt i gang
- så læn dig tilbage og lad tankerne flyve og drøm.....


 Lørdag 31. december 2005
(Årets sidste koi billeder)

Sneen kom 3. og 4. juledag og lagde sig som en 25 cm. tyk dyne i haven.

vinter i hyggedammen
Sneen ligger tungt i haven og bobleplasten er for længst på plads direkte på dammens vandoverfladen.

vinterstemning i hyggedammen
Under bobleplasten er der liv, men man skal tættere på for at se det.

 


Tranerne ved åløbet                                           Yukimi lygten ved damkanten

 
...og havens solsortepar der søger foder.........           specielt bærrene på vores opstammede Cortoneaster


sultne koi i hyggedammen
Koi 'erne ser ud til at hygge sig under bobleplasten, der ligger som en hvid dyne over dammen
Vandet er 31.12.05 målt til 7,5 grader - men der er også lidt varme på, så de ikke fryser deres små finner!

 

sultne koi i hyggedammen  sultne koi i hyggedammen
Vores koi - de søger stadig foder...                                  -         og Gyldenspjæt må vente til vandet bliver varmere....

 

Godt Nytår!

2005 Dagbogens  side 1    side 2    side 3   side 4

Fortsættes i 2006, side 1.

 

 

Planlægn. af KOI dam

Start på Koi dam

Koi dagbog for 2004

Koi dagbog for 2005

Koi dagbog for 2006

Koi dagbog for 2007

Biofilter og teknik

Karantænekarret

Mikroskopet

Links - koi web

Vidste du at..?

  Sidste NYT


Starten på en Japansk inspireret have i 2004

 

   
   
   
   
 
   
   
   
 
 
 
   
   
   
   
 
 
   
 
   
   
 

 Sidst opdateret: 02. January 2008

 
ZIP Stat
Flere...

2003-2008 © www.hyggedam.dk
Men du er velkommen til at benytte vores tekst, koi og havedamsbilleder, bare du lige dropper os en mail inden.

Hit Counter