2006 dagbogens:
side 1
side 2 side
3 side 4 side 5
På denne 5. side i
2006-dagbogen handler det om:
- efteråret i hyggedammen
- vores koi's tilvækst/vokseværk
- vores tur til Japan i uge 44
- vinterforberedelsen ved os
- og så selvfølgelig glæden ved at have koi i havedammen
30.
september 06
(udhængsbrædder alm. rengøring ved
damkanten.)
Så kom der
udhængsbrædder op under de "skæve" gavle
Spuling af bækkeløbet
Vores vandløb (bækkeløb) samler meget
skidt mellem skærverne, så vi spuler jævnligt dér, for at holde
slammet væk
og dermed holde "grobunden" for bla. trichodina parasitter og de
"dårlige" aeromonas/pseudomonas bakterier væk
Søndag
den 8. oktober 06
(Stort arrangement i Dansk Koiklub)
Dansk
Koiklub har gennem lang tid, jævnligt haft kontakt med dyrlægerne og
forskere ved
Fødevarestyrelsens laboratorier i Vejle og Århus, og havde gennem dette
samarbejde fået tilbud om,
at de ville deltage i et foreningsarrangement om bla. KHV og
bakterietrykket i koidammen.
Forud for dagen, var der
om lørdagen troppet 4 koitosser op til koihygge og overnatning.
Jytte/Kurt og Louise/Thomas og sædvanen tro, blev det til megen hygge og
nye spændende koitosse-tanker og så giver det næsten sig, det blev
"lidt" sent, eller rettere meget tidligt, inden vi fandt ind i
vores "hængekoi'r"
(og så var vi ikke engang kommet til
at snakke koi, helt ned i detaljer... vel T-san?)
Og lige pludselig var det
morgen, alle havde vi små sløve sprækker som øjne, indtil adskillige
kopper kaffe var indtaget.
Selve
Koiklub-arrangementet løb af stablen søndag den 8. oktober kl. 13.00,
men med start allerede kl. ca. 10.15 ved hyggedammens kant.
Foredragsholderne og vi havde aftalt, at de forud for arrangementet
skulle ud og se en koidam i virkeligheden have lidt at vide om dét at
holde fisk som kæledyr...
(så lidt anderledes end deres
normale arbejdsdag hvor det oftest er døde fisk de kigger på)
Så det gik i håndtamme koi, alder, størrelser, mekanisk- og biologisk
filtrering, vandkvalitet, BIO-uv,
vandflow, renholdning, vandudskiftning, PH og Kh værdier, parasitter,
karantæne installation, osv.
Vores lille villavej blev yderligere fyldt
op, med biler fra midt formiddag.
Tid til demonstration af håndtamme koi og
til lidt filtersnak, vandkvalitet, osv..
Og "Shiba" fulgte med i alt hvad det gik for sig, på behørig
afstand af vandet, selvfølgelig..
Efter rundturen ved os,
kørte vi alle af sted til Mesing, for at de også kunne få et indblik i
hvordan
det foregår ude ved "industrien" som forhandlere hedder i
DFVF's terminologi, dvs. ude ved forhandlere,
deres salgsbassiner, seriøs karantæneforhold, vandkvalitet, priser, mv..
Så blev klokken 13.00 og
ca. 130 koi-interesserede fra hele landet, var nu samlet i de nyindrettede
lokaler,
heraf ca. 85 medlemmer fra Dansk Koiklub, ca. 25 forhandlere ligeledes
ankommet fra hele landet,
og ca. 20 fra andre foreninger bla. Dansk Havedamsforening og NIWA.
Kjell fortæller om
efterårsrengøring af koidammen (hvordan/hvorfor)
-
Dyrlæge Anne Maria fortæller bla. om
de
multi-resistente Aeromonas hydrophyla
Privatpraktiserende fiskedyrlæge Thomas
Clausen fortæller
om,
og i pauserne blev der snakket
lystigt
hvordan dyrlægerne kan hjælpe med identificering af
sygdomme
Ellen Ariel (Havbiolog og Dr. i virologi)
fortalte om KHV problematikken, smitteoverførsel,
mulige sygdomstegn, inkubationstid, udbrudstemp. immunforsvaret vs. KHV
vira i koi.
At KHV-smitten nu var et globalt problem og ikke længere muligt at
stoppe/udrydde, at forskerne
er begyndt at se på vacciner i stedet, at der i år var konstateret
ca. 18 KHV tilfælde i Danmark,
også at det reelle antal givetvis var en del større, pga. manglende
info/viden om Koi Herpes Virus,
om udviklingen af vacciner, bla. ved Mag Noi i Israel og meget meget mere.
Cecilie Rud Nielsen (dyrlæge)
fortalte bla. om begrænsning af smitte vha. omhyggelig rengøring af
redskaber og fodtøj i Virkon S,
seriøs karantæneog test i hele leverancekæden, om importtilladelser,
at private heller ikke må tage fisk med hjem over grænsen uden
importtilladelse,
at man som forhandler skal have både politi- og dyrlæge tilladelse til
at sælge fisk.
Om købelovens bestemmelser om oplysningspligt, og Sælger-etik ved salg
af vaccinerede el. immuniserede koi, og meget mere.
Lørdag
14. Oktober 06
(20,20
i vandet og 4-60 i luften, giver damp over hyggedammen)
Vi fodrer stadig
koibasserne med højproteinfoder i det 200
varme vand,
varmeforbruget er i skrivende stund ca. 11kw/t., :-(
så vi har købt bobleplast, men ikke fået det lagt på endnu.
Vi fik taget nogle
dampende efterårs-billeder lørdag morgen.
Hyggelige efterårsbilleder om morgenen set
mod øst og mod vest
og dampende
som bare pokker, luften ca. 40
og vandet 200
Nu er det vist tiden at skrue lidt ned og få bobleplasten på..
Dugpunktet var nået og vandet drev af
filtertaget, både indv. og udvendigt
Og koibasserne hygger sig og er "fit
for fight"
Dette kan også ses i
deres koi-prutter, de er nemlig fine faste og pænt brune i farven.
Hvad
er nu det... nørder de den nu også i koiprutter, en maske er løbet i
tophuen
...altså helt alvorlig talt - grænsende til sygeligt - ikk'
faste og brune koiprutter i vores Ultrasieve
Vi har opdaget, at når
fodermængden er rigtig og kvaliteten af fodret er i top, så får
koi-fæces denne
"naturlige farve", dvs. denne brune farve og størrelse ud - som
det der kom ind.
Fodrer vi for meget i en periode, er der en tendens til at afføringen
bliver mørkere, helt over i sort.
Så
vi tilpasser fodermængden til outputtet, i farve og form, for optimal
vitalitet og vækst
(ja kald os bare tosset, det er vi
sikkert også)
Sidste år fodrede vi med
et forholdsvist billigt foder foder og i "rå" mængder op til
1½ liter
om dagen, og vokseraten var da rimelig i 2005, men med meget mørkt affald
i filteret.
I år har tidl. på
sæsonen gået over til at anvende et kvalitetsfoder og samtidigt sat
fodermængden
væsentligt ned til ca. 0,9 liter pr dag, og i takt med dette, ændrede
fiskenes afføring sig fra sort til brun
og til en noget fastere form, samtidig med at de voksede, både i længde
og fortsat bevarede den rigtige kropsform.
Så lidt belæg for denne
påstand om brune koiprutter har vi (vurderer
vi selv...)
Et eksempel er "Laban", vores lille Shiro Utsuri fra Omosako,
der er vokset fra 27 cm. i april til nu 42 cm., en tilvækst på 15 cm.
(i kamp om foderet med de store i
dammen)
Her er Laban som "ny" og 27 cm.
herunder er den målt til
42 cm. i længden 14. oktober
At shiro (det sorte) er næsten forsvundet på den, betyder ikke noget i
denne situation
da en Shiro Utsuri fra Omosako, oftest er langsom i udviklingen af det
sorte
og først færdigudviklet som 3-5 års.
Blot der bare er ét område der er sort, så skal resten af det sorte nok
komme igennem før el. senere.
og på denne ligger der en masse blåt under skindet og venter på... at
den bliver gammel nok,
til at blive sort og til gengæld er den meget ren hvid på de andre
områder
og den har fået en rigtig god kropsform (som jo er det allervigtigste).
Et andet eksempel er
"Store Pjevs" (fra Sakai FF)
indkøbt som 18 cm. i foråret og nu
målt til 34 cm. (nyt billede)
og "Lille Pjevs"
(fra Takigawa)
ligeledes indkøbt forår som 14 cm.
nu målt til 33 cm. (nyt billede)
Kiwa
(fra Sakia FF)
Kiwa hentet hjem i midten af august længde,
21cm. - nu 27 cm.
"Zuma" (fra
Sakai FF)
Zuma hentet hjem i midten af august, længde 19cm. - nu 26 cm.
Tilsvarende relativt
vækstmønster har vi set ved de fleste af vores gl. større koi.
Så vi tror at fodring i
den rigtige mængde, med at godt kvalitetsfoder kan betale sig,
og at man se, hvornår fodringen er i den rigtige mængde, på formen og
farven af fæces.
Og så er der, det der med
vandkvaliteten, den skal være i top - helt uden tvivl.
Det bliver lidt spændende
at se/høre om hvordan opdrætterne gør det, på vores tur til Japan i
uge 44.
22.
Oktober 06
(19,80 i vandet, luften er
120 og koi-sæsonen 2006 går på hæld)
Vejrudsigten siger
faldende dag og nat temperaturer og dermed noget koldere efterårsvejr i
den kommende uge, så vi er begyndt at skrue ned for varmen (og
varmeforbruget), og har
i dag slukket pumpen til, og lukket af for vandløbet for denne
sæson.
Vi regner med at justere
temp. langsomt ned til ca. 170C over de næste par uger og
fortsætte
nedad til ca. 140C, i slutningen af nov. md., for at lande på
ca. 80C medio december.
Vores tur til Japan i
uge 43/44, har fået et ekstra krydderi på programmet:
Når vi flyver af sted fra
Kastrup fredag morgen tidlig, via Heathrow (London) og direkte til Tokyo
lander vi i Narita lufthavnen ved Tokyo, lørdag morgen ca. kl 09.00.
Derfra går turen med hurtig-tog, direkte til Kyoto,
som er Japans centrum for Japansk havekunst.
Der er det aftalt med (en kortvarigt herboende), japansk gartner der er
hjemme på dette tidspkt. at
han vil guide os rundt om søndagen til nogle af de store og meget
berømte Japanske haver
og tempelparker, hvoraf nogle er skabt for mere end 2-400 år siden i
Kyoto.
Derefter er det afgang med
hurtig-tog (350km/t.) til Okayama
og Hiroshimaområdet - hvor alle dagene efterfølgende står i koi'ns
tegn. Vi skal bo nær Momotaro Arena i Okayama, og med dette hotel
som fast udgangspkt, rundt i bil på besøg ved bla. Momotaro, Matsue,
Omosako, Takigawa,
og 7-8 andre kendte opdrættere.
+ en "helt nyopdaget" opdrætter med forskellige Tancho som
speciale.
Så der er lagt op til en
oplevelses-tur, langt ud over det sædvanlige ;-)
Okayama Templet
Læs mere fra turen her: Japantur
2006
1.
december 06
(16,50 i damvandet, luften
er ca. 100 og koi-sæsonen er for alvor ved at svinde, ind for
i år)
Der har den sidste måneds
tid været tiden for status over året i hyggedammen.....
Vi målte igen nogle af
vores koibasser i karantæneafdelingen, den 25. okt.
(sidst de blev målt, var den 11.
okt., temp. er 23,20
i karantænen)
og de fortsætter med at
vokse, det er lidt vildt på 14 dage
Herunder "Zuma"
i sin nuværende størrelse og form
Den 11. nov. var den vokset til 32
cm. Den er 25. nov. vokset til 35 cm. (3 cm. på 14 dg.)
og hele 17 cm. siden august md. i år.
Den er væsentligt
forbedret i formen, dybden af det hvide (shiro) på både krop og hoved
har udviklet
sig yderligere. Det røde (hi) er blevet en anelse tyndere, men det er
helt naturlig med den tilvækst
den har haft, så det skal nok komme, når "vi sætter farten lidt
ned" på den)
Det samme gør sig
gældende med "Kiwa".
Den 11. nov. var den vokset til 35 cm. Den er nu (25.
nov.)
vokset til 36 cm. (1 cm. på 14 dg.)
og hele 15 cm. siden august md. i år.
Den er også væsentligt
forbedret i body og dybden af det hvide (shiro) på kroppen - den
"perler" i det hvide.
Hi er også her blevet en anelse tyndere, det skal også nok komme, når
"vi sætter farten lidt ned" på den)
Tancho'n
"Snehvide" herunder er ikke vokset i længden siden sidst, men
til gengæld i kropsvolume.
Den er stadig 29. cm. som den 11. nov., men
har fået en endnu flottere body
og en formidabel dybde i de hvide skæl (shiro)
(nyt kamera der skulle afprøves = desværre er billedet ikke tiptop)
1. december 2005
for en gang skyld havde vi nettet i dammen ved koi'serne, for vi skulle
lige checke,
om vores øjne spillede os et lille puds med størrelserne....
(for ikke at stresse dem
unødvendigt, har vi meget sjældent nettet i vandet,
sidste gang var vel for 2-3 mdr. siden )
Begge billeder herunder,
er taget i skumringen i dag - så kvaliteten er "lidt rød"
Tancho'en fra Matsue..
er også "skudt i vejret"
Fra da vi hentede den i
foråret på 57 cm. til nu 61 cm. (1. dec.)
samtidig med forøgelsen på 4 cm. i
længden, har den fået en bedre fyldig body,
og en endnu bedre skindkvalitet, med udviklet fukurin.
(I fht. på koishowet
i år, hvor den blev Adult Champion)
Momotaro Shiro
Utsuri'en
er også kommet godt gennem
sommerens opfedning.....
Den er vokset fra 55 cm. i
foråret - og til 61 cm. i dag den 1. dec.
Den har forøget sin body-volume en del,
udover tilvækst i længden på 6 cm. og har nu en rigtig god kropsform,
Det sorte (sumi) er nu begyndt at samle sig, fra det tidligere, lysere
grå "kage"
17.
december 06
(16,00 i dammen og
karantænekarret er nu lukket ned for i år)
Vi havde faktisk en ide om
at køre videre med vores nuværende karantænekar på ca. 1.600 liter og
holde en vandtemp. på ca. 230
C, og fuld fodring der, hele vinteren igennem.
Vi har siden foråret
eksperimenteret lidt med vokse-evne (tilvækst) set i fht. temperaturen,
vandkvalitet og fodermængde, og har fundet frem til ved os, at der
virkelig kan lægges
nogle cm. på kropsform, i både længde og bredde, på nye koi, hvis der
holdes en meget
konstant temperatur på ca. 24-250
C, masser af ilt, suppleret af
et godt bio-filter,
med konstant gode vandparametre, bla. gennem passende regelmæssige
vandudskiftninger, samt at der fodres passende kraftigt med et
kvalitetsfoder.
Vi havde ca. 1.800 liter
vand i alt, et mekanisk filter, et biofilter med ca. 120 l. kaldnes, et
effektivt
vandflow på ca. 2.500 liter/time, BIO-UV monteret og rigtig godt koivand
i karantænekarret
Ingen parasitter, ingen sår, ingen stress - kun en generel formidabel
tilvækst.
Eksempelvis de 3 små fra Koisan
(fra Sakai FF) vi fik hjem den 8. aug.
Dengang var de små og i størrelsen kun 17,
18 og 21
cm.
De er nu oppe på hele 29, 36 og 37 cm. (en
tilvækst på 12 til 18 cm. på kun 4½ md.)
Et andet eksempel vi har
er:
Vores kohaku "Røde"
fra Ogata koi har vi døjet med sår i mundvigen gennem godt 1 år, og den
har været i karantænekarret gennem mere end et år (som
forsøgskanin) den har været på
antibiotika flere gange, smurt med malachite utallige gange,
været i TricideNeo bad over 2 omgange, fået antibiotisk foder og intet
har hjulpet 100 %,
før vi fik hævet temp., monteret BIO-UV og fik rigtig godt
styr på vandkvaliteten.
Røde er nu på toppen igen og er tillige vokset fra ca. 50 til 54 cm, og
fået krop.
på det sidste ½ år i karantænekarrets små omgivelser.
Nu er den ikke længere bare et "torpedorør" - men en værdig
koibasse
Vores sidste eksempel på
værdien af godt koivand og stabil varme er:
Vores Momotaro showa
"Beauty", fra Koi Team Enghavegård
der voksede ca. 14 cm. sidste år,
men desværre har været gået helt i stå i år, og ikke vokset siden det
tidl. forår,
hvor vi havde problemer med et hevy angreb af Chilodinella i dammen. Dette
ramte især showa'n hårdt, og som
den tilsyneladende har været
svækket af gennem hele 2006-sæsonen og ikke rigtig haft lysten til
foder...
.....lige indtil vi den 22. okt. flyttede Beauty til karantænens varme.
På de 2 mdr. i
karantænekarrets varme, er den vokset fra 47 til 51 cm.
(og har fået kroppen med, ift.
billederne fra
koishowet 2006)
Men...vi
er "nørder"
og man har et standpunkt, til man tager et nyt - og det har vi gjort
- nu
(selvom vi har haft succes med bla.
vokserate, i det nuværende kar)
Gennem en uge har vi
derfor sænket temp. i karantænekarret, fra ca. 23.50
ned til ca. 160
for at tilpasse temp. mellem
karantæne og hyggedammen. Søndag var temperaturerne ens.
Så derfor flyttede vi de 5 koi, vi havde i karantænekarret, over i
dammen.
Baggrunden for
koi-flytningen er, at vi vil flytte hele vores karantæne-installation
over i garagen.
Det er mindre udsat der, nemmere at komme til om vinteren og vil koste
mindre i opvarmningsudgifter.
Tillige har vi mulighed for at lave det større, forventet ca. 4.000
liter,
stadig opvarmet, men med et nyt filteranlæg.
Den tidl. installation vil
vi forsøge et finpudse her i vinter, i den ny installation i garagen.
Og det er jo ikke nogen hemmelighed at det noget billigere at købe en
kvalitetskoi, mindre -
og selv vokse den op, frem for at købe dem i en stor størrelse hvor de
syner af noget i dammen.
Tillige er det faktisk ret spændende at udvælge de mindre og så følge
dem gennem,
én af dig selv besluttet, kraftig vækstperiode,
hvor de virkelig "rykker fra land" som vi har set det ske her
ved os.
Det nye
vokse/karantænekar bliver etableret med et pumpefødt Bakki Shower med
Bacteria House,
da vi ved selvsyn har set værdien af dette bio-medie ved Momotaro, i form
af tilvækst og flotte farver på koi.
- bla. på grund af de meget lave værdier i TDS og ORP, samt den stabile
Kh og Ph som
dette enestående bio-medie giver - hvis det anvendes korrekt, vel
at mærke !
Da vi besøgte Momotaro i
okt./nov. fik vi en lang snak med Daisuke (sønnen) om Bacteria House
mediet.
Bla. deres erfaringer med nødvendig mediemasse ifht. vandmængde og
minimum vandflow
for at opnå den fulde, og ret enestående effekt - af dette mekaniske og
biologiske medie.
Det nye
"karantæne" og/eller vækstkar regner vi med at grave ca. 80-90
cm. ned under gulvhøjde,
derefter placeres det gamle glasfiberkar dernede, der isolerer rundt om
mod jorden og derefter
ligeledes i glasfiber, bygges ca. 80-100 cm. op i højden, over gulvet.
dvs. længde x bredde indvendig er fortsat 205 x 120 cm, dybden bliver
160-170 cm.
Dette giver os en
vandmængde på ca. 4.000 liter.
Der bliver monteret en
Sequence pumpe der effektivt kan lev. ca. 8.000 liter/t.
op til Bakki Showeren, der bliver fyldt med Bacteria House i 3 lag.
Dette giver en effektiv "turn-over" på hele vandmassen, for
hver ca. 30 min. i filteret.
Der bliver monteret en
overfladeskimmer, som vi overvejer at montere med
en ca. 2.000 liter pumpe, og monteret med en BIO-UV og retur til karret.
(evt. gennem en venturi-ventil, hvis
vi kan få det til at virke ved så lavt flow)
Det nuværende 50 mm.
bunddræn bliver udskiftet med et 110mm. og forbundet til et "sugekar".
Herpå bliver Sequence pumpen monteret tørt og pumper op til en
Bakki Shower med Bacteria House medie.
Vi overvejer at bygge Bakki Showeren selv, enten i rustfrit stål, el.
glasfiber.
Pumperørføringen bliver
lavet i 63 mm. rør for at mindske flowtab i rør og ventiler.
Pumpeflowet på de ca.
4.000 liter i karret, vil svare til ca. 10.000 effektiv vandmasse.
men mere
om alt dette i beg. af det nye koi-år
Vi har haft en del
udfordringer i år med ugennemsigtigt, og til dels grønt vand...
Så vi regner med i den
nærmeste tid at lave en års-status ved hyggedammen, med speciel
fokus på vandkvaliteten vs. optisk sigt i vandet, set henover koi-året
2006.
2006 dagbogens: side
1 side
2 side 3 side
4 side 5
....fortsættes i
dagbogen for sæson 2007 side1
|