2008 dagbog: side 1 side 2 side 3 side 4 side 5
Tirsdag
15. september 2008
(mange dages opdatering samlet herunder)
Inden
vi påbegyndte vandpåfyldningen, skulle der lige monteres
luftslangenipler
på de i forvejen monterede gennemføringer i bunddrænene,
så luft fra pumperne i filterhuset, kan
luftføde de nye spindriftere.
bunddrænene på plads, lufttilførslen på
plads, spindriftere er på plads og vandslangen er også på plads.
Så er det bare at vente i et par dage, på et fuldt bassin.
Nå - vi gør i vand på
flere fronter..
... badeværelses gulvet er gravet
op, da gulvvarmerørene var sprunget læk
...det går der så nok nogle uger, med at få
retableret
Mike Snaden fra Yumekoi i England, kom på besøg ved os den 2. sept. og boede her i nogle dage.
Det blev 3 helt vildt spændende, lærerige og meget hyggelige dage.
Hvad den mand, ikke
véd om koi - er ikke værd at vide !
Mike er ufattelig dygtig og dybt, dybt seriøs !
Tiden gik med koi, koi og
atter koi og så selvfølgelig noget af det andet vigtige her i livet
god mad og liflig vin, samt masser af hyggelige timer med bl.a. koisnak om
kvalitet,
vækstpotentiale, opdrættere......
Og så lidt quad-racing
en kort instruktion, så er Mike klar, det
er Markusan også
Mike...ligner én der tænker, hvad laver
jeg dog her på en pløjemark
- men af sted på crosseren
...håndtaget i bund, op i feltet - no mercy
Vi kørte Mike til Billund
lufthavn torsdag aften, så han kunne komme med flyveren hjem til Bristol
(disse spændende koidage gik alt, alt for hurtigt)
Vi har mødt Mike flere
gange, senest i Japan sidste efterår, udover dette
har han leveret spændende artikler til Dansk Koiklub's medlemsblad.
Nære venskaber på tværs
af landegrænserne er rigtig godt
- og helt bestemt også fremmende for
koihobbyen.
Tilbage til vores lille damprojekt
det går den rigtige vej med vandet - opad
mod stenkanten.
...herunder, endelig vandstand er næsten nået.
(tv) et billede af vandløbets udmunding i
dammen - og (th) ét af de 3 retur rør.
Herover ses den nye overfladeskimmer. Denne
nye skimmer var altså et must, da den gamle sidemonterede
swimmingpoolskimmer, bare ikke fungerede ordentligt (de suger alt for meget vand og næsten
ingen overfladeskidt)
Omvendt - den nymonterede suger blot ½-1mm. af overfladen og
"støvsuger" dermed overfladen absolut fortrinligt.
Her mangler vi at få fyldt jord ind, bagved alle kampestenene.
Jordpåfyldningen herunder er nu endelig færdig.
Buksbom og
bunddækkeplanter sat i jorden....masser
af Timian (Thymus Praecox Minor)
nu går der et par år, før det hele er vokset pænt til.
Den anden bakke inde i baghaven får
også lige en omgang ny topdressing, da vi ikke har været
så heldige med trædebregnernes trivsel i dette surbundsbed (Cotula Minima).
Dammen set fra terrassen, her på
denne kant lader vi Firlingerne fortsætte hen ad.
Et view ind mod den overdækkede terrasse - nu begynder det så småt, at ligne "gl. dage"
Kampestenene er lavt placeret og dermed er
vandspejlet ved terrassen højt,
så der for det første, er frit
udsyn til vandet og det er nu betydeligt nemmere,
hvis vi evt. skal håndtere
koiserne, i et flydekar ved damkanten.
Nu afventer vi så, at de
koi der har været inde i karantænens varme omgivelser,
temperaturmæssigt bliver akklimatiseret, til det kolde vand ude
i den nye dam.
I dammen kører
biofiltrene stadig recirkuleret med ca. 27 gr. i vandtemp.
og spindrifterne tændt ude i selve dammen.
Nå-eh ja....
..... så er der osse lige vores forhaveprojekt, her er vi gået i gang,
med at plante
ca. 2.000 timian ud i de nylavede bede, når ellers der er lidt tid til
overs.
Lørdag
28. september 2008
(Keuco og Kindai er
forresten flyttet ind)
For ca. 14 dage siden
flyttede Keuco og Kindai ind i Hyggedammen.
Det er et par små hyggelige og nysgerrige fisk ;o)
Keuco - Hariwake
Kindai - Showa
Lørdag
den 5. oktober 2008
(Hyggedammen er igen "be-fisket")
I går var en go' koi-dag ;-)
Da fik vi neml'y
størsteparten af de gamle koi, sat tilbage i hyggedammen.
Vi har i lang tid tilpasset temperatur og vandkvalitet mellem
karantænen og dammen - og i går eftermiddags var vi klar.
der gik ikke ret mange minutter, før
de igen følte sig hjemme,
og var godt i gang med deres sædvanlige
tiggeri efter foder.
De gamle koibasser så ud
til at nyde at komme ud i de "nye omgivelser",
efter måneder i små omgivelser. Ude i hyggedammen viste
"Kindai" og "Keuco" de gamle koisere, rundt i alle de
nye hjørner.
Hvad var det så der skete denne sommer...?
Ikke fordi vi har den
store lyst til at fortælle om det - nogen vil sikkert misforstå
situationen,
andre vil blive lidt nervøse over egne fisk, nogle vil plukke
tekst-stumper i vores oplevelser
og selv forsøge sig og så er der også dem der vil bruge det... både
positivt (og negativt!)
Grundet en masse søde
mennesker har mailet, for at forhøre sig om hvordan det gik og hvad...
....kommer der en meget kortfattet tekst:
MEN allerførst:
skulle du være uheldig at komme til at døje med sår på dine koi - så
kontakt:
Dyrlæge, Thomas
Clausen, for at foretaget en svaberprøve af såret, der bliver sendt
ind
til bakteriologisk undersøgelse ved Veterinærinstituttet, for at få
fastlagt hvilken bakterie det er
tale om og hvilken antibiotika der kan/skal anvendes.
Ved os startede det
tilbage i det tidlige forår.
Nogle enkelte af vores fisk fik bakterielle sårskader, med rødmen og
efter lidt forsøgen frem
og tilbage med forskellige vandbehandlingsmidler, så det ud til at
forsvinde igen,
med generel pæn heling. For dog at vende tilbage igen med fornyet
kraft.
En ny svaberprøve blev indsendt, resultatet var nu nye
bakteriestammer, og sådan blev det ved, at "bølge frem og
tilbage" i en rum tid.
På et tidspunkt begyndte
nogle få, af de andre og ellers raske koi, pludselig også at få sår.
Sår, der ofte startede med et enkelt lille svag rødlig plet på ét
skæl, eller på en brystfinne.
Og disse sår ville ikke hele op, men spredte sig med lynets hast til
flere steder på den ramte fisk.
Uanset hvad vi gjorde, varmede vandet op, kølede det ned, behandlede med
antibiotika,
eller ej, så endte det op med større åbne sår, hvor skællene
langsomt blev ædt op og der var råt synligt kød tilbage.
Der er en formodning om
at det er en vandbåren virus
(ikke som KHV), men en anden type virus:
Hole disease (på dansk: hulsyge) der medfører, at sår ikke vil heles,
heller
ikke ved hjælp af korrekt ordineret antibiotika - men spreder sig.
(Meget populistisk udtrykt: som om
antibiotikum bliver nedbrudt og slet ikke hjælper koi'n)
Så de bakterielle
infektioner spreder sig lynhurtigt på den enkelte fisk,
samt begynder at sprede sig til de andre individer, med samme syn,
- en lille rød plet på et skæl, eller brystfinne, for pludselig at tage
fart.
Det var i den forbindelse,
at Mike Snaden fra Yumekoi i England kom herover,
så vi kunne få en second opinion. Han havde oplevet dette
8-10 gange i alt, i de sidste ca. 10-15 år.
Så det er ikke noget vi i almindelighed, skal gå og frygte herhjemme !!!
Dyrlæge Thomas Clausen
har været på sagen hele vejen igennem og Mike tilbød at komme
herover i et par dage, for at stille sin viden om dette til rådighed, som
vi sagde JA TAK til.
Forinden da havde vi fået instruktioner i, hvad vi skulle gøre i denne
ret ualmindelige situation.
Der blev lagt en fast
slagplan og denne blev iværksat lynhurtigt.
Efter få dage begyndte de første, af de "reparerede" koi at
hele fint op,
og sådan har det "generelt" fortsat i en positivt retning lige
siden.
Når vi skriver
"generelt" er det fordi, det ikke har været uden tab.
Det har
kostet os
i alt 9 gode koi livet,
heriblandt en del af vores nuværende og
fremtidige showkoi.
Til allersidst:
Der er utrolig lille risiko for, at du bliver udsat for det samme, som vi har været
igennem.
Skulle du opleve et tilsvarende mønster - så kontakt hurtigst muligt
Dyrlæge Thomas Clausen og få ham med på sidelinjen, da han
lynhurtigt
kan trække i alle relevante danske veterinære "tråde" og i det
nødvendige omfang.
Thomas er givetvis den
eneste danske fiske-dyrlæge (fuldtids
med spec. i fisk)
der har viden på dette sjældne og specifikke sygdomsområde.
Søndag
5. oktober 2008
(det øsregner - men hvad
gør det)
Selv en søndag morgen
med massiv regn, kan være et dejligt vejr.
Det øsede ned, men hvad gjorde det ! - koi'rne var jo tilbage i de
rigtige omgivelser.
Nu er vi ved lyset igen -
og det kan regne - eller det kan lade være
- det er så ligegyldigt, for...
....nu hygger vi os igen, ved dammen.
Hold da k... hvor er det dejligt at se på
fiskene der ræser rundt.
Vi har fodret meget, meget
lidt - i meget, meget lang tid.
Derfor skal de nu have lidt sul på kroppen, inden vinteren for alvor
sætter ind.
Så frem med foderet og
klar til lidt håndfodring ved den helt nye damkant.
Laila var klar og det var koi'serne bestemt også.
Vi har lagt bobleplast ud, på godt ½-delen
af overfladen, så vi kan holde en
passende høj temperatur til, at de kan blive fedet lidt op, her inden
vinteren.
Heldigvis har ikke alle
vores koi været ramt, ca. 1/3 del gik helt fri.
To af disse, mangler i modsætning
til flere af de andre, heller ikke engang fedt på sidebenene:
"Dunderklumpen" og "Glimmerbøssen"
"Glimmerbøssen" er i
øvrigt nu nået op på 59 cm - og vokset fra 21 cm. i sept. 2007. En
imponerende tilvækst på 38 cm. på ét år - ret godt, selvom hun er en
chagoi og ret forslugen.
(så man kan godt "vækste" koi herhjemme)
Vores hyggelige Ogon "Goldie" har nu passeret de 72 cm. (34 cm. på 5 år, sån't til sammenligning).
10. oktober 2008
(Hvor er det nogle smukke
orange-gule farver)
Det er herligt, at man kan
glæde sig over efterårets smukke farver.
Det går rigtig godt fremad med fiskene - og vi har fået fuget fliserne i
badeværelset i dag.
Skidt med, at det vælter ned med blade,
humøret er ved at være højt, igen ;o)
Halvdelen af dammen er,
som tidligere nævnt,
overdækket med bobleplast for at holde lidt på varmen i dammen.
Der er tændt lys i Yukimien og røjserne er
blevet gjort rene for smat, så man kan se koierne igen.
19.
oktober 2008
(Vandet er 170 og
koi'serne glade)
Der blev lige tid til lidt rengøring af filter, vandskift og koi-fotografering i det krystalklare vand.
"Dunderklumpen" sutter
bunddrænshætten ren, mens "Snowy" og
"Glimmerbøssen" tigger mad i overfladen.
Fouragerende og livlige - et herligt syn !
Vores nye Momotaro showa
"Kindai" (herunder),
forbliver formentlig ikke en kindai-showa (=moderne/lys),
da der ligger en masse sumi (sort) og venter dybt nede i store dele af skællene.
(men derfor kan den jo godt have
navnet: Kindai)
Godt, at den kom ud i dammen i god tid
(sammen med hariwake'n "Keuco"), og før de gamle koi
- for de to små har lært, hvor foderet ér og hvor dét skal hen
og uanset
- størrelsen på de gamle koi, der blev sat ud ca. 1 mdr. senere.
Et nyt tigge-trekløver side om side, på
ca. 66, 59 og 72 cm.
Goldie er som hun plejer - altid nysgerrig.
De fleste af de koi der
blev flyttet ud i dammen, er nu kommet sig godt/har genvundet næsten
normal fylde igen.
Så om kort tid skruer vi ned for
temperaturen ude i hyggedammen fra de nu 170 C, til
et mere passende temperatur-niveau for årstiden (læs:
billigere).
Vi har besluttet at de
resterende 7 koi, der ikke var helet helt op i beg. af okt., da de
andre blev sat ud,
nu forbliver inde i vores Koi-Water-Bar (karantænen) indtil
foråret.
De har ræset rundt i ca. 31,50 C varmt vand og blevet fodret
godt i ca. 14 dage og er nu helt "fit for fight".
Men vi kan desværre ikke længere nå, at få dem akklimatiseret
ordentligt til vandet udenfor.
Derinde kan de så hygge sig i varmt vand, lys og med foder hele vinteren,
og vi "tobenede" har noget at se på/følge, indendørs.
Vi er nu så småt ved at
være klar til vinterens komme.
(efter én... skal vi kalde det...
noget anderledes sæson, end forventet)
27.
oktober 2008
(Vandet er nu 150 og
koi'serne stadig glade)
Vi har de sidste dage skruet ned for temperaturen fra 17-180 og er nu på 15.20 C.
Vores koi'rs ædelyst er
ikke forsvundet, heldigvis.
Fordi vi endnu er ikke færdige med fodringen, den fortsætter ned til de
ca. 10 gr.
Der var flot solskinsvejr
her til morgen, fiskene tiggede som vanligt ivrigt efter mad,
det blev til
et lille koihygge-videoklip
videoklip klik: her
De er generelt stadig lidt
blege efter opholdet indendørs,
men sollyset ude i dammen har da hjulpet
en del på dette.
For at sikre, at vores koi
kommer rigtig godt og stærke ind i vinterperioden, anvender
vi Fujizakura som foder og i rigelige mængder, da dette indeholder nogle
vigtige
immunforstærkende ingredienser som f.eks.: ekstrakt af en speciel havtang,
lactoferrin og torula.
Som et resultat af bla. denne tilsætning i Fujizakura, giver det fiskene
et bedre og
styrket immunforsvar, mod eventuelle invaderende parasitter og andre
sygdomsfremkaldende patogener. Især efterår og forår, hvor fiskene har
allermest brug for det. Til gengæld, er der ikke oceaner af farveforstærkende stoffer i,
som de
alligevel ikke har brug for - nu.
Det med store mængder af
farvefremmende stoffer tilsat koifoderet, har vi det
personligt her ved
os,lidt svært med - ud fra de førende Japanske opdrætteres devise:
Voks dine koi op til den rigtige størrelse og fyld så, hvis
nødvendigt, farver på dem - ikke før.
Fordi farvefremmende
stoffer i foderet, mindsker fiskenes tilvækst pr. år, især i de første
1-5 leveår.
(og det er jo netop i dén periode,
dine koi skal vokse maximalt og udvikle kropsformen allermest, ligesom
teenagere).
Slutresultatet med spec. farveforstærkende foder = mindre koi, der ikke
opnår at udnytte
dét gen-mæssige maximale vækst-potentiale, de evt. måtte være født med.
(Et vækstpotentiale som mange af de
førende koi-opdrættere,
har brugt mange år på at udvikle, til de
max-størrelser vi ser i dag)
Om ca. 2 uger forventer
vi, at være nede på en vandtemp. på 100 C
og dermed stoppe fodringen udendørs, for i år.
1.
november 2008
(Brr...det er koldt om
natten nu...)
Føj da, hvor det dampede
i baghaven her til morgen.
Temperaturen i dammen var lige lidt over 13 grader, men luften var kun ca.
3 grader varm.
Nu er det vist tid til at få resten af dammen overdækket og få givet
koierne finne-varmerne på.
U-ha, det er tydeligt at varmen
holdes nede/inde i modsatte side af dammen hvor bobleplasten ligger.
Nettet ligger på tværs for at holde bobleplasten på plads i modsatte
side.
Det var en flot morgen med
rimfrost på træer og buske....
Herunder, et par snapshots ved damkanten.
Rød Acer ved navn Ozakazuki
Dværg Elm, klippet som bonsai træ
Fru Solsort roder rundt i de frosne blade
ved damkanten for at finde noget at spise
- inden hun får øje på de dejlige røde bær i den opstammede
Cortonaster, som plyndres totalt hvert år.
To be continued...i dagbogen side 5
ZIP Stat | |
Flere stats... |