<<- Fortsat fra dagbogen side 2.
Onsdag 24. juni 2009
(Sig mig lige engang.....er der faldet en bombe, eller har der været en kategori 5-tornado forbi?)
Kjell har haft fri i dag, men da jeg kom hjem fra arbejde fik jeg nu alligevel en overraskelse.
Halvdelen af filterhuset lå i en stor rodet stak, uden for - for enden af koidammen.
Da jeg kom hen og kiggede ned i filterhuset, så det ikke meget bedre ud der nede.
Trappens plateau samt trinene ned i filteret var væk, det samme var gulvbrædderne, og næsten alt andet også.
Venstre side af filterhuset
var blevet afmonteret og var fordelt i en pænt rodet stak
- oven på rækkefilteret i højre side og uden for filterhuset
- og Kjell stod midt i det hele, med et veltilfreds smil!
Ikke fordi det kom som en overraskelse, at han skulle lege med filter i dag.....
......han har nemlig fået sig en ny "turbo-pumpe", med justerbar DC motor
En pumpe han kom "savlende" hjem med i går ;o) - så jeg var godt klar over at han snart gik i gang.
Men - at det skulle blive så omfattende at "købe en pumpe"... havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.....
hans "arbejds-tegning" er da vist for.... kendere
Sådan så det ud før gulvet igen blev lagt
Red Dragon /Red Devilpumpen er ikke mega-stor, men højt-ydende og meget strømbesparende, fortalte han som begrundelse.
Den skulle kunne styres elektronisk i hastighed og pumpeflow, på det monterede display.
Kl. 19.30 havde han igen gang i filteret, trappen var monteret, gulvbrædderne lagt på og ryddet op over det hele.
Imens kunne jeg jo lige knipse et par billeder af to musvitter og en vipstjert der kom forbi i haven - hyggeligt med de småfugle
Den nye 63mm. rørføring på den ene filterrække - efter montage af Red Devil/Dragon 240 pumpen
Billedet tv.: Ultra-sieve, bem.: vandstanden i fht. tidl. slimkant ! - her kan ses at den nye pumpe suger betydeligt mere
end de 2 tidl.pumper tilsammen, ved kun 2200 omdr/m.. (2/3 af max 3300 omdr. = mindre strømforbrug)
Billedet th.: de 2 x 110mm rør fra bunddræn, samt 3 x retur til dammen. Sidste retur (vandfald) kommer ud et andet sted.
Formålet med udskiftning af de tidl. pumper, til denne nye DC-type:
DC motorer (jævnstrøm) har en effektivitet (udnyttelsesgrad)
på op mod 95% af den strøm de bruger,
dvs. at kun 5% bliver til varmetab i pumpen
AC motorer (vekselstrøm) som de alm. havedamspumper er, har en udnyttelsesgrad på kun 45-55%
af den strøm de forbruger, altså et tab
på ca. 50% der blot omsættes til varme i pumpen.
Vi havde før 2 pumper kørende på den ene filterside (UltraSieve/Polygeyser):
1- Sequence 13.450 tilsluttet til sieven og op til Polygeyseren og via en BIO-UV retur til dammen,
samt 1 Aquamax 10.000 ligeledes koblet til Ultrasiven
og via en Delta UV retur
i det 3. returrør til dammen eller alternativt via skydeventiler koblet til fødning af vandfaldet
Deres strømforbrug var målt til henholdsvis 198 watt og 110watt - et el-forbrug på tilsammen 308 watt pr. time
Ydelsen var ca. 8.000 liter pr. time på Sequence'n og ca. 4-5.000 liter på Aquamax'n (et helt alm. tryktab i 50mm. rørføring)
Samlet effektivt vandflow på de to pumper tilsammen, var således på ca. 12.500 liter pr. time, med et strømforbrug på 308 watt/time
Den nyudviklede Red Devil II /Red Dragon yder max. 22.500 liter pr. time og er en betydelige mere effektiv pumpe (DC motoren)
(Max. strømforbrug er 300 watt, ved max. ydelse = 3300 omdrejninger giver den 22.500 liter pr. time)
Pumpen kan justere i "step" af 50 omdrejninger op til 3300 omdr. og ned til 600 omdr. pr. min
Strømforbruget er ligefrem propotional med omdrejningsantallet.
Så skruer man den ned til feks. 1650 omdrejninger, yder den det halve og med et strømforbrug på ca. det halve
Skruer man ned til 1/4 del, så leverer den 1/4 af max. og el-forbruget er en 1/4 af 300 watt.
I vores situation medfører det et strømforbrug, på nu kun ca. 160 watt/time for at få samme effektive
pumpeydelse/vandflow, som med de 2 pumper der var monteret før
-
Men altså nu med en udgift på elforbruget på det halve - det synes vi var fornuftigt, også selvom
prisen typisk er ca. 2-3000 kr. højere end hver, af de pumper vi havde før (ved nyanskaffelse)
-
for det er tjent på 1 - 1½ år(samlet pris for de to tidl. pumper, ligger ca. på niveau med den nye RD'r)
Vi har indtil nu, ikke kunnet trække flyderen i Ultrasieven i bund (= ca. 20.000 l./t.) med de 2 tidl. pumper.
Det gør den nye RD'r ved ca. 2800 omdr. Over 2800 omdr. skal vi have ca. 5000 liter fra overfladeskimmeren til hjælp,
for ikke at pumpen trækker luft eller kører tør. Den er effektiv
Vi har lavet rørforbindelse mellem vores rækkefilter og UltraSieven, så vi kan køre begge filtersystemer på én og samme pumpe,
det er lavet til brug ved vinterkørsel med én mindre fælles pumpe (lavt pumpeflow om vinteren)
Grundet den høje virkningsgrad, kan vi faktisk køre med den nye Red Devil II/Dragon på begge
filtersystemer, også i sommerkørsel med samme pumpeflow, som på de 3 tidligere tilsammen og på den
måde koble den 3. og sidste
pumpe fra (en Sequense 11.300) og derved
spare
de ca. 110 watt i strømforbruget på denne pumpe, der normalt kører rækkefilteret.
(en yderligere besparelse, selvom den nye RD'r så skal køre med flere omdrejninger)
Retfærdigvis skal nævnes at - både Sequence og Oase's pumper er virkelig gode og leverer "varen"
som AC-motorer betragtet og bedre end
de fleste til prisen og strømforbrug,
efter vores opfattelse.
Vi har været rigtig godt tilfredse med begge fabrikater
- den ene har kørt i ca. 4 år, den anden i 7-8 år - helt uden problemer ;-)
Vi har lavet en strømmåling på den nye RD'r ved forskellige omdrejninger,
så har vi et eksakt billede af vores besparelse
i strømforbruget, sammenholdt med forbruget før.
Vi vil formentlig køre med 800 omdr/min. om vinteren = strømforbrug på 20 watt og ca. 3000 liter pr. time
(tidl. forbrug var 198 watt/time)
Eller måske 1000 til 1200 o/m. (28-36 watt)
ved ½ omdr. (1650) ligger et skønnet pumpeflow på ca. 11.000 liter pr. time
(set i fht. til gammel slimkant i Ultrasieven fra de tidl. pumper)
og med et strømforbrug på 74 watt
ved 1800 omdr. ligger et skønnet pumpeflow på ca. 12.500 liter pr. time
(set i fht. til gammel slimkant i Ultrasieven, med de 2 gl. pumper)
med et strømforbrug på kun 89 watt, for de ca. 12.500 l/t. effektivt
- altså samme effektive pumpeydelse i liter/time for 89 watt, som de to andre tidl. pumpede tilsammen
- men med et forbrug på 308 watt
Ved 2200 o/m. ligger pumpeydelsen på vurderet ca. 14-15.000 l./t. så det bliver i det lag, vi kommer til at køre
(11.000 liter gennem Polygeyseren og ca. 3.000 liter op til vandfaldet i sommersæsonen)
med et strømforbrug på kun 113 watt/t.
Forsøgvist indstillede vi pumpens omdrejningstal (= 2800 o/m), således at el-forbruget var på 308 watt
(samme som med de 2 gl. pumper)
for at se hvor meget vand den så kunne levere....
til sammenligning med de gl. pumper før..
ved de 2800 o/m. trak pumpen flyderen i Ultrasieven helt i bund, hvilket skulle svare til mere end 20.000 liter/time
ved at åbne helt op for vores overfladeskimmer (=> ca. 5000 liter ekstra i timen i Ultrasieven)
kom flyderen igen op på et passende niveau
med mulighed for at den kan
flyde-regulere selv op og ned (som billedet herunder)
der kommer ca. 5.000 liter/time ud af skimmeren
Ved max. 3300 o/m. så det ikke ud til at pumpen leverede ret meget mere,
end ved de 2800, men strømforbruget steg
det tolker vi som værende et modtryks-problem i vores gamle 50mm rørføring...
og gør i øvrigt ikke noget her, da vi ikke vil have behov for at komme op over 20.000 liter pr. time, snarere tvært imod.
Vi har jo den anden filterrække og egen pumpe med et vandflow igennem på ca. 7-8.000 liter pr. time
(tilsammen giver det 20-22.000 liter pr. time = turnover af hele bassinets vandmasse for ca. hver 1½ time)
Rørføringen efter montage af den nye pumpe, er næsten som før. Udgangspunktet var, at den nye Red DragonII /Devil:
-
skulle erstatte de 2 tidligere pumper i den ene filterside
- at vi skulle kunne recirkulere Polygeyseren med sig selv, via UltraSieven
- at begge filterrækker skulle kunne kobles sammen til vinterkørsel
Rørføringen blev som på billedet herunder
Mindre kompliceret rørføring kan sagtens gøre det - men vi vil gerne have fuld kontrol over vores filter
og pumpeinstallation både i "normal" drift, ved vinterkørsel og ved eventuel recirkulering af filter,
f.eks. ved sygdombehandling af fiskene i dammen.
(så derfor er der lidt rør på kryds og tværs)
1. Pumpens sug fra UltraSieven i 63 mm. rør.
2. Sugeside på den nye RD pumpe
3. Trykside/afgang fra pumpen op i et 63mm grenrør
3a. Envejsventil (klap) før Polygeyser 63 mm
-> 5. Indgang i Polygeyser 63 mm.
5. Polygeyser Bead filter
<- 5. Udgang fra Polygeyser 63mm.
<- 6. Indgang til BIO UV 50mm.
6. BIO UV
<-6 Udgang af BIO UV 50mm. - retur til dammen i 50mm.
4 <- Indgang i Delta UV 63mm.
4. Delta UV
<- 4. Udgang fra Delta UV 63/50mm
<- 4a. Retur til dammen 50mm.
<- 4b. Retur til dammen 50mm., via vandløbet
<- 7. Recirkulering af Polygeyser via Ultrasieve (ved evt. kemisk behandlig af dammen for sygdomme/parasitter)
12. -> Afslamning af Ultrasieve til slamkar
På 63mm. sugerøret mellem Ultrasieve og pumpen (1. -> 2.) er der monteret et grenrør der er forbundet
til den anden filterrække,
således at vi kan nøjes med at køre med en pumpe i feks. vinterkørsel,
ved blot at åbne en skydeventil.
Mandag 6. juli 2009
Vi havde koibesøg fra Randers, med et kig ind til koibasserne i karantænen.
Ved denne lejlighed fik vi de 3 koi derinde målt og de er alle 3 vokset yderligere med 2 cm. på de sidste 2 uger til nu:
Kujakuen = 28 cm., Kohakuen = 30 cm., og 33 cm. for Goshikien.
(en samlet tilvækst på henholdsvis: 9 cm, 11 cm, og 12 cm. siden den 22/4 (eller ca. 1 cm. pr. uge))
Vi kører fortsat med Reverse Osmose anlægget ved vandskift og vandparametrene er rimelig fornuftige med:
pH ca. 7.05, kH på ca. 0.5 dH, vandtemp. på ca. 24.5 gr. Ledningssevne ca. 210 μS og TDS ca. 145 ppm.
Ledningsevnen og TDS er lidt for højt, i fht. det helt optimale på ca. 115 μS og 80 ppm, så vi ændrer nok
vores "rytme" fra de nuværende
lidt større vandskift 1-2 gange om ugen, til at være kontinuerligt
vandskift/påfyldning med "RO-vand" og med overløbsrøret åbnet.
Fredag 6. august 2009
Koihyggekomsammen
Vores skæbnetræ mellem læmuren og filterhuset har fået godt fat de sidste par år.
Herover set i en sen eftermiddagssol
Vejret var helt i top til en hyggeaften med Pia, Torben og Lasse og der skulle selvfølgelig også hyggehåndfodres
Lasse havde medbragt det sidste nye påfund til at teste pumpeflowet på vores nymonterede Red Devil II 240
En 63mm udgave af flowmeter til montage på Red Devil II sugesiden
Torsdag 13. august 2009
Test af Red Devil II pumpeflow
Flowmeteret blev monteret lørdag 7. aug. på sugesiden og har kørt siden da, og til nu er der løbet godt 2100 m3 gennem pumpen.
Det er ikke den helt optimale montage, da der burde være længere end de ca. 25 cm. (gerne ca. 1m) på hver side af flowmeteret
(men det kunne ikke monteres anderledes i vores rørføring)
Billedet er fra dd. og pumpeflowet er som forventet (svinger mellem 15.2 og 16.5m3/t.) ved 2650 omdr./min.
Under vores besøg ved Mike Snaden i England for et par uger siden, så vi store tricklefiltre overalt, både som Bakki shower's og
som almindelige trickle, også ude ved hans kunder. Ens for dem alle, var Bacteria House mediet indeni.
Så én af vore gl. pumper er nu sat til at pumpe op til toppen af et hjemmelavet Bakki Shower ude i filterhuset.
På den måde håber vi at få afgasset nitrogen-gasserne fra vandet, samtidig med - at vi har åbnet for meget mere
luftgennemstrømning
i begge
ender
af filterhuset. Samlet set skulle det kunne nedbringe vores svage forekomst af
nitrit i vandet
(nitrit = grundet den meget store daglige fodermængde og et endnu ikke fuldt modnet filter)
samt nedbringe eller endnu bedre, fjerne biofilterets slutprodukt: Nitrat (NO3)
den hjemmelavde Bakki Shower med Bacteria House mediet
drevet af en gl. Aquamax 10.000 l./t.
Ude i Koi Water Baren, har vi sat en trykpumpe på vores monterede Reverse Osmoseanlæg
så nu ligger trykket på ca. 8.5 bar
og RO-anlægget, der før var faldet i ydelse fra 90 til 40 l./min., kører nu med en produktion af på ca. 100 liter RO-vand pr. time
Pumpen er monteret lidt intermistisk, med lidt pvc-rør og noget trykslange
Vi har i perioder ligget lidt for højt i TDS (hver gang vi har glemt at lukke for det alm. ufiltrerede vandværksvand)
PH'n ligger rimeligt stabil på 7.05 - 7.22 - med en kH på 0.25 - 1.5
Alm. vandværksvand tilsætter vi i ganske små mængder, for at få tilført noget karbonat til bassinvandet, da RO vandet ikke
indeholder kH
og der skal lidt kH i vandet (0.25-1) for at fungere som buffer/sikre en rimelig stabil pH - værdi
Det er her vores udfordring/balance er lidt svær, da for meget kH også hæver TDS-værdien væsentligt.
Og TDS vil vi jo gerne have rigtig lav (ca. 80 PPM)
Søndag 23. august 2009
Vi har deltaget i Holland Koishow, weekenden 21-23 aug. 2009
Og endte op med 5 præmier.
Champion in Variety, All size - Koromo/Goshiki - med vores 60,5 cm. Goshiki fra Takigawa
+ 1. prize i variety og size 6 - Koromo/Goshiki - med samme 60,5 cm. Goshiki fra Takigawa
1. prize i variety og size 3 - Hikari Moyo Mono - med vores 32 cm. Kujaku fra Takigawa
2. prize i variety og size 5 - Sanke - med vores 58 cm. Sanke fra Momotaro
2. prize i variety og size 6 - Doitsu B - med vores 68 cm. Kigoi fra Momotaro
Vi havde medbragt 7 koi, så resultatet med 5 priser (71%), er vi mere end godt tilfredse med ;-)
vi har lagt lidt stemningsbilleder ind fra koishowet
Lørdag 5. september 2009
Havebesøg ved hyggedammen
Vi har i dag haft ca. 50 havedamsinteresserede på besøg.
Vejret artede sig godt nok ikke fra sin bedste side, Laila mente at det kort sagt var en "bad hair day" ;o)
Det regnede og blæste, men humøret fejlede ikke noget...
Der var mennesker overalt, i en ring hele vejen rundt om hyggedammen, i karantænen, i filosofisk auditorium (filterhuset),
under den overdækkede terrasse,
inde i huset og under vores blåregns-pergola.
Fra det sydligste kom der interessede fra sønderjylland og fra det nordligste...hele vejen fra Norge ;o)
Alle havde forskellige interesser i emnerne: have, dam, fisk, kvalitet og vandkvalitet
så der blev snakket lystigt på kryds og tværs.
Er han ikke bare herlig, hér kan det ses, at regn bestemt ikke er nogen hindring for godt humør.
I'm singing in the rain - Just singing in the rain
What a glorious feelin' -
I'm happy again
I'm laughing at clouds -
So dark up above
The sun's in my heart -
And I'm ready for love
Let the stormy clouds chase -
Everyone from the place
Come on with the rain -
I've a smile on my face
I walk down the lane -
With a happy refrain
Just singin' -
Singin' in the rain
(Vi er jo da stadig nogen der kan huske dengang Gene Kelly
sprang rundt i vandpytterne i sit fine tøj og med sin paraply) :o)
find den her http://www.youtube.com/watch?v=rmCpOKtN8ME
Koi Team Enghavegaard havde tilrettelagt 4 havebesøg denne lørdag, for at vise forskellige typer havebassiner
Herunder billeder fra 1. besøg - et koibassin - ved en helt vildt flot naturperle !!
Wauwww - fornemmer man der bliver sagt...
En lille hyggelig oase var det 2. stop på turen
4. stop på turen - et helt nyetableret koibassin på ca. 28m3
der var masser af muligheder for at hente ny og fornyet inspiration, på denne dag.
Dagen sluttede af med supertilbud på koi
du kan læse mere om hele dagen her
Fortsættes i dagbogen side 4. ->
ZIP Stat | |
Flere stats... |