<<- Fortsat fra dagbogen, side 3.
Søndag 30. August 2009
Ombygning af filteranlægget i Koi Water Baren
Til at forbedre den mekaniske filtrering og dermed at holde meget rent vand i Koi baren, også når der er store koi derinde og dermed
store "koiprutter" i farvandet,
valgte vi i august at montere en Easypod som mekanisk filter, før selve Bakki Showeren
<
den blev inden montagen ombygget til bunddrænsfødt, i flg. installationsvejledningen
(her kan du finde noget mere om vores karantænebassin)
Onsdag 2. September 2009
Montering af en "Tornado proteinskimmer" på filteranlægget i den store dam
Baggrunden for montering af proteinskimmeren:
Vores filteranlæg er ikke rigtigt kommet helt i omdrejninger
Vi observerede tilbage i april i år, at hele vores filter (japanmåtter og kaldnes) pludselig blev "flot rent" inden for et par dage
og biomassen forsvandt, uden vi fandt årsagen - dengang....
Årsagen mener vi nu, at vi tilfældigt har fundet, men først i august måned:
Under lidt hovedrengøring i filteret, opdagede vi et tykt lag kalk på 3-2 cm. tykkelse, på bunden af vores kar med kaldnes.
Et lag som havde samlet sig der, eller sandsynligvis ikke er skyllet ordentligt ud,
tilbage fra sidste efterår,
da vi decinficerede hele dammen pga. de bakterieproblemer vi havde dengang (hole disease)
Dette kalklag i karret med kaldnes, har sikkert medført at når vandet og kaldnes'n hvirvlede rundt i i dette kar, var der en meget høj pH og sikkert
så høj at,
de bakterier der var på kaldnes'n næsten ikke har kunne overleve/formere sig godt, til en tyk effektiv biomasse.
Det lag blev fjernet og kaldnes-karret med de ca. 250 l. K1'r blev renset og skyllet meget grundigt igennem, gentagne gange
med bassinvand
da vi opdagede det i august måned.
At fiteret ikke blev "modnet" ordentligt, medførte nitrit i vandet i foråret og senere begyndende proteindannelse på overfladen
ved vandløbet og i kaldnes-karret med den kraftig beluftning.
Nitritten holdt sig på 0,1 - 0.15 mg/l. gennem hele sommeren og proteinskum-dannelsen blev langsomt mere og mere udbredt :-(
Filteres ydeevne forbedrede sig ikke væsentligt, selvom det var højsommer og med høje vandtemp. :-(
Heldigvis har vi kunnet fodre rimeligt kraftigt, uden at nitritten steg op i fareområdet ;-)
Med den stadig stigende mængde proteinskum, blev vi nødt til at gøre noget syntes vi, derfor...
....monterede vi denne proteinskummer af mærket Tornado.
Den er monteret med en 10.000 l/t. EcoMax pumpe
Skimmeren kræver mellem 1500 og 5000 liter pr. time, samt et ret højt vandtryk (min. 0.3 bar eller min. 3 m. løftehøjde på pumpen)
for at kunne trække luft gennem venturien og derved danne de meget fine bobler der kan bære proteinet ud af vandet
Vi forsøgte først med en af vores gl. pumper (Aquamax 5500, max. løftehøjde 3m.) men den gav ikke mere end ca. 800 liter effektivt efter
skimmeren
og det fungerede ikke ret godt (meget lidt skum)
Med en nyindkøbt EcoMax 10.000 med en løftehøjde på ca. 4.5 m. skete der noget
Tornado-skimmeren er lidt besværlig at indstille med pumpeydelse/vandflow - kombineret med
afgangsrørets højde,
så skumdannelsen bliver helt optimal, som herover.
Men når den med lidt tålmodighed er justeret korrekt, producerer den masser af "affalds-skum" - uden samtidig at trykke en masse vand ud.
En enkelt dråbe i ny og næ, er helt ok - men der må ikke løbe rindende vand ud af skumafgangsrøret (så nedsættes skumproduktionen)
Ca. 1 måned efter, er proteinskummet forsvundet fra vandoverfladen og i kaldnes-karret,
foruden at sigtbarheden til bunden er væsentligt forbedret i bassinet.
En anden fordel ved en proterinskimmer er at den i sin skumproduktion også bærer/flytter en masse forskellige affaldsstoffer ud
af vandet sammen med skummet, opløste organiske og uorg. forbindelser som feks. fosfater, nitrater, alger, fedt, proteinpartikler, osv. osv.
Dvs. den giver en forbedring af vandkvaliteten
ud fra begreberne:
BOD (Biological Oxygen Demand) og
DOC (Dissolved Organic Carbon)
TDS (Total Dissolved Solids)
Men det koster jo lidt ekstra strømforbrug, da der jo typisk skal en ekstra pumpe på, på ca. 100 watt ;-(
7. Oktober 2009
Nu er det godtnok blevet.... koldt
Sikke et koldt efterår i september - Passende varmt om dagen, men meget koldt om natten,
så koldt at temp. droppede hurtigere om natten, end solen kunne varme op om dagen.
så var der kun én ting at gøre - på med "dynen" på dammen den 20. sept. - for på denne måde at holde natafkølingen på et minimum
Herover bobbleplasten lagt ud på ca. 2/5 dele af vandoverfladen. Det betød at vi kunne holde temp. på 13-14 gr. indtil starten af oktober
Samtidig fik vi spændt løvnettet ud under det store løvfældende kinesiske korktræ, der er begydt at smide bladene - kraftigt
Bladene falder så hurtigt af i denne tid, at vores Ultrasieve skal tømmes hver dag, for de mange nedfaldne blade fra dette træ
Koi'serne er stadig meget aktive og søger foder konstant, selvom vandtemp. nu er nede på 11-12 gr.
3 på stribe, på tur rundt efter noget spiseligt - DS ("sakura") i nærbillede
Hallo'eeee kommer der snart noget mere foder..?
og det får de så - for vi afprøver et Japansk specialudviklet "vinter-foder" fra JPD.
Dette er et foder der kunstigt er tilsat de samme enzymer som koi bruger
til deres forderomsætning
Enzymer som koi desværre ikke selv kan producere nok af, når vand-temperaturen falder ned til under 10-12 gr.
Men hvis disse ensymer er tilsat i foderet skulle det kunne lade sig gøre at fodre til lavere temp., end 10 gr., uden koi'rne
får
problemer
med omsætning af foderet og uden problemer med tamen, og dermed skulle de fortsat kunne vokse, i en del af vinterhalvåret.....
....det bliver lidt spændende at se om de japanske foderresultater holder vand, ved os.
PS:
Normalt stopper man fodring af sine koi ved vandtemp. på 10 gr. og derunder,
da koi ikke selv kan danne de nødvendige enzymer i tarmen
til omsætning af det kunstigt fremstillet foder der normalt anvendes
Udover dette, så er "gennemstrømningshastigheden" ved 10 gr. på ca. 60 timer, fra koi'n
spiser foderpillen, til den evt. kommer ud af tarmen i den anden ende !!
Dvs. at foderet kan i værste tilfælde nå at gå i forrådnelse, inde i fiskens tarm på den tid !!
Koi er lidt ligesom Labrador-hunde, et "kunstigt fremstillet" dyr, der kan spise hele tiden og uden den store mæthedsfornemmelse,
så typisk æder koi bare løs af det foder vi præsenterer dem for, uanset form, oprindelse og temp.
Derfor bør vi ikke fodre med kunstigt fremstillede og hårde foderpiller under ca. 10 gr. C vandtemp.
Noget andet er, de naturlige foderemner, vores koi selv finder: myggelarver, daphnier, alger osv... - det kan de godt omsætte fra naturens side
Vi begynder snart at eksperimentere med et nitratfilter, dvs. et biologisk filter til fjernelse af filterets slutprodukt
i nitrificeringsprocessen -
Nitrat (NO3)
Som nævnt nogle steder på vores hjemmeside, fodrer vi generelt meget kraftigt, af den grund at vi ønsker en
god tilvækst på vores indkøbte koi, på passende kort tid. Men kraftig fodring resulterer også i meget Nitrat i vandet
Nitrat er i sig selv, ikke særlig skadelig for vores koi i mindre omfang, dog kan større
mængder Nitrat mindske tilvæksten på koi (og give meget kraftig algevækst)
Nitrat er et plantenærinsstof der normalt kun kan fjernes gennem sump/plante-bede, eller fortyndes vha. store vandudskiftninger
Problemet med Nitrat i et normalt filter er, at nitraten ikke sådan lige fjernes biologisk - medmindre man har nogele specielle
filtermedier, hvor man få gang i en anaerob de-nitrificeringsproces (iltfattige områder)
Derfor vil vi eksperimentere lidt med nogle anaerobe filtre og biomedier
Men kunne vi så ikke bare fodre mindre, for at mindske ophobning af Nitrat....?
Vores mål er at vækste vores koi op til deres maximale størrelse i en så tidlig alder som muligt
ud fra devisen:
At se en flot "teenager" i sin potentielle maximale størrelse, på relativt få år - uden degenering pga. alder.
Fremfor at vokse dem langsomt på 10-12 år til næsten samme størrelse - men hvor de så ligner en "gammel rynket kælling"
Vores mål med max.vækst på kort tid, er kun muligt, gennem en god fodring og ved fortsat at holde en rigtig god vandkvalitet,
herunder et lavt nitratindhold i vandet.
Så vi vil forsøge at holde nitraten nede....for at opnå en bedre vækst af koi'rne og samtidig mindske algevæksten
Vi har fået en engelsk byggevejledning til denne filtertype, og har fået 100 liter af et porøst keramisk filtermaterialet hjem
filtermaterialet er meget let, meget porøst og glasagtigt, fremstillet/brændt ved ca. 900 gr.
I de mange beskyttede porer/huller i filtermediet, kan der etableres en anaerob bakteriemasse (iltfattige områder),
hvor der kan
ske en De-Nitrificeringsproces i filteret
dvs. omdannelse af filterets normale slutprodukt Nitrat - tilbage til Nitrit i luftformen: Nitrogen-gas
Selve filteret bliver formentlig ca. 1m. højt og 30cm. i diam. og gravitationsfødt fra sidste filterkar (japanmåtterne)
Vandgennemstrømning skal være meget lav med kun ca. 100 liter pr. time.
(formentlig via en lille akvariepumpe eller måske vha. en airlift)
(sidste nyt: vi har lavet det og monteret det i karantænen - se mere >> her <<)
12. oktober 2009
Efterårs-stemning i hyggedammen
58 cm.
73 cm.
49 cm.
57 cm.
Mad - mad - mad
23. oktober 2009
10 gul fisk flytter ind i karantænen
Lige siden vi kom hjem fra Holland koishow, har vi døjet med at koi'serne i karantænen ikke ville spise i overfladen
Mærkeligt nok, for de der er i karantænen denne vinter, var alle mere el. mindre håndtamme før
Næsten alt er forsøgt prøvet, blandt andet:
At hæve temp. op til ca. 26 gr. for at få dem i "omdrejninger", uden resultat
Fodret med 4 forskellige typer koi-foder, uden resultat
Taget vores store koiplakater ned fra væggen, hvis det var det der gjorde dem utrygge, uden resultat
Det eneste der fik dem til at spise, var at give dem stør-foder - og det er jo ikke sagen at fodre koi med, i for lang tid.
Så efter mange ugers frustrationer, blev enden på det hele -at der blev købt 10 Yamabuki Ogon fra opdrætteren Izumiya
DET hjalp - de 10 små vimsere på kun 13-16 cm. ræser rundt i overfladen og guffer i sig
og de andre store i karret er nu begyndt at komme til overfladen, for at spise alm. koifoder - jubiiiiieeee.....
(for at sikre at de små vimsere ikke smutter gennem bunddænet har vi lagt et af vores runde fangstnet ned over dette, på bunden)
29. oktober 2009
KOI NATIONS.com
Tidlig i dette forår indgik vi en "Gentleman Agreement" med Mike Snaden, som en del af aftalen om at få ham til DK
og afholde et seminar
nede ved Koi Team Enghavegaard, om koi- og vandkvalitet
(tekst og billeder fra dengang kan du finde på dansk >> her << på siden )
En aftale gående på, at vi skulle skrive to A4 sider til KOI Nations, om hans 2 besøg i Danmark.
Om 1. gang han besøgte os privat i 2008, og 2. gang hvor han underviste nede ved KTE i Mesing en hel weekend i april i år
En artikel som Mike allerede havde lovet at bidrage med til det internationale koimagasin....
KOI Nations produceres i USA, men har mange internationale skribenter, og henvender sig derfor til alle (sælges over hele verden)
Vores artikel blev skrevet og sendt til redaktøren som aftalt, for efterhånden en del måneder siden, incl. en masse situationsbilleder fra besøget
(Som en optakt til selve artiklen var en lille indledning om hvordan vi lærte Mike at kende, før den egentlige artikel om Mike's besøg i DK)
Det blev til en 3 siders artikel om Mike Snadens DK-besøg, og er netop bragt i okt./nov. nummeret af KOI Nations magasinet.
Link til artiklen om Mike i DK, kan du finde ved at klikke >> her << (PDF-fil, kræver Adobe reader)
Efter vi havde sendt denne artikel, blev vi kontaktet af redaktøren på koi-magasinet: Michael Cox i USA, med en forespørgsel...
Han manglede nogle gange skribenter og artikler fra Europa til dette internationale koimagasin, der udkommer 6 x pr. år.
Faktisk sendte han os en mail og i denne bad han om telefon nr. og 1 time efter dette, ringede han til os.....
Han kunne godt tænke sig, at vi også lavede en artikel om hvorfor og hvordan vores koidam blev genopbygget sidste år,
efter at den ene side af dammen faldt sammen under et kraftigt skybrud/tordenskyl.
Og en redaktør i nød, hjælper man da ;-)
Så endnu flere billeder blev sendt af sted, med en kortfattet tekst. Det blev til en 7-siders artikel i bladet.
Link til artiklen om genopbygningen, kan du finde >> her << (PDF-fil, kræver Adobe reader)
Men - Michael Cox var stadig lidt i nød - da et par skribenter ikke var blevet færdige, så han forespurgte forsigtigt... om ikke vi kunne.... one more
Det blev til en oversættelse af en artikel lavet af vores koiven i Holland, Joop Van Tol der havde en artikel om et koiæg's udvikling, set i mikroskop
(tilladelsen havde vi selvfølgelig indhentet ved Joop forinden, han havde desværre ikke selv tiden til at oversætte sin artikel på engelsk)
(Link til Joop's spændende artikel kommer snart >> her <<)
Redaktørens forord til det netop udkomne koimagasin kan du finde >> her << (PDF-fil, kræver Adobe reader)
Hvorfor laver vi sådan en større omtale af koimasinet KOI Nations...?
Fordi
vi har købt KOI Nations flere gange (i Holland) og synes faktisk det er værd at abonnere på. Det har et flot layout og rigtig mange
dybdegående artikler
fra skribenter over hele verden, med næsten alt hvad der rører sig inden for koiverdenen - all over
Besøg evt. hjemmesiden www.koinations.com hvor man kan man finde en masse spændende artikler,
der har været bragt i bladet,
som fx. denne om fornuftig vandcirkulation
eller denne artikel om test af vandpumper og mange flere....
eller gå direkte til KOI Nations subscribe-side hvor bladet kan bestilles som et abonnement for ca. 250 dkr for et år
vi vender nok snart tilbage med artiklen fra Joop Van Tol...(når han kommer hjem fra japan)
5. november 2009
Koibasserne er stadig fodersøgende
Asahi (sanken fra Momotaro)
Der må være noget at "guffe" her på kanten, nå ikke - så laver jeg da bare bobler i stedet for.....
Hariwake'n Keuco, er blevet noget mere orange og på større områder - set i forhold til foråret 09
(gu' ved hvad den ender med...)
DS (Sakura) - showa fra Momotaro er altid nysgerrig og sulten
Rudolf (Tamiko) den ene af vores kohaku'r fra Matsue, har én rød "skægstub"
altid undersøgende i overfladen, samt konstant sulten.
Vi er stadig i gang med vores foder-forsøg og fodrer stadig, selv om vandtemp. er nede på 7.5 gr.
Nede i filterhuset, i Ultrasieven, kan vi se/følge, at koierne omsætter det nye FuyuFuji godt
Det er et Cold Water/All Season foder fra
JPD (Japan Pet Drug Co.)
(I sieven og vortex'n kan vi se at afføringen har
samme form og farve når det kommer ud, som de foderpiller koi'rne spiser ;-))
Koierne er stadig særdeles AKTIVE, set i forhold til det ret kolde vand, de er konstant nysgerrige og meget fodersøgende,
så de får ca. 1½ håndfuld 3-4 x pr. dag, og der er endnu ingen tendens til at de vil stille sig på bunden, som normalt for årstiden.
FuyuFuji foderet er wheat germ baseret (spirede hvedekerner) der sikrer en høj omsættelighed
og er tillige tilsat enzymer
fra Papaya-frugten. Dermed tilføres samme enzymer til omsætning af foderet,
som koierne normalt selv producerer i deres tarm, i varmere vand.
Grundet fodringen kører vi derfor stadig med næsten fuld pumpekapacitet på begge bunddræn og filtterrækker,
og FuyuFuji foderet belaster tilsyneladende ikke vandet/filteret nævneværdigt, for der er ingen målbare problemer med vandkvaliteten.
Hvor lang tid vi fortsætter med at fodre, ved vi ikke endnu
- det afhænger i høj grad af vejret (vandtemp.) og koiernes ædelyst og aktivitetsniveau
(men vi har stadig 15 kg. at fodre med, hvis vejret og koi'serne ellers arter sig positivt)
Vi vil ikke opfordre nogen koiejere til at holde gang i fodringen ved vandtemp. under 10 gr.
- medmindre foderet er helt specielt lavet til dette
formål
og dermed tilsat
de nødvendige enzymer og øvrige vigtige engredienser
11. november 2009
En artikel af Joop Van Tol, fra Holland
Et koiæg's udvikling set gennem et mikroskop, er netop bragt i det sidste nummer af
KOI NATIONS
Vil du læse artiklen om et koiæg's udvikling af Joop Van Tol, så finder du den >> her <<
(for en god ordens skyld, så har vi fået Joop's tilladelse via mail fra hans tur/ophold i Japan og fra KOI Nations)Fortsættes i dagbogen side 5. ->
ZIP Stat | |
Flere stats... |