Fredag den 17. juli 2009
På koitur til Bristol i England for bla. at besøge Mike Snaden
Efter at have talt om det i mange måneder fik vi endelig tid i kalenderne på begge sider af ”kanalen”.
Så turen gik i denne weekend til Portishead uden for Bristol i det syd-vestlige England, med start fredag morgen på en forventelig
mega-inspirerende og meget spændende tur til England,
hvor vi skulle besøge Mike Snaden (Yumekoi) og nogle af hans kunder.
Afgang fra Billund lufthavn ved 10-tiden, med kurs mod Stansted airport. Vel landet 1t. og 15min. senere,
ud og leje en bil til de 300 km. kørsel
over til Bristol i det syd/vestlige UK
Som sædvanlig er der massiv og ofte stillestående kødannelser på M25, (M 25 bliver kaldt verdens største Parkeringsplads)
Men efter ca. 7½ time og med ca. 4 timers forsinkelse viste skiltene endelig Bristol og Portishead
Mike kom hjem kort tid før vi ankom, efter en 2 dages tur op til Manchester hvor han havde været på kundebesøg i et par dage
Herunder et af hans bassiner, ca. 36.000 liter med ca. 30 helt vidunderlige megastore koi
I annekset (bill. herover th.) er der 2 bassiner på hver ca. 9.000 liter, hvor han bl.a. vokser tosai op til store størrelser - på kort tid
Indenfor var vi hurtigt igang med snakken om koikvalitet og Mike viste villigt nogle af de smukke tosai og nisai frem.
Mike har en formiddabel hukommelse - længden på hver enkelt koi ved import, kunne han på fingrene - også den nuværende længde.
De fleste var vokset imponerende mere end ca. 30 cm. fra tosai til nisai (1 til 2 års) og forbedret kropsformen helt vildt.
Herunde nogle helt vildt flotte HQ kohaku, nu nisai på 50-60 cm.
En stor del af dem var solgt, men svømmede fortsat ved ham for yderligere maksimal vækst og forbedring, af den i forvejen, meget høje kvalitet.
Mike diskede op med den ene fine velproportionerede koi, efter den anden
Hold da op, sikke en samling af høj kvalitetskoi, vi tabte næsten helt pusten, for der var ikke kun et par stykker - men MANGE !
Inden vi skulle op på hotellet, skulle vi lige se Mike's "cesspit", som han ynder at kalde den koi afdeling
(kan oversættes til noget i stil med - algebeholder, septictank el. lign)
Her var der ca. 18.000 liter koivand, filtreret med 3 Bakki Shower fyldt med Bacteria House, der var aut. fodermaskine og pumperne
leverede et
turnover
på ca. hver ½ time. Der var masser af luft fra bunden, hovedsagelig for at motionere fiskene - konstant.
Vandet - Ja det var ugennemsigtigt tykt grønt,
men han hævdede at han kunne finde hver eneste af de ca. 25 tosai og nisai koi der var nede i bassinet ;-)
...det med at finde dem - skulle vi se en prøve på, næste dag!
Alle hans koibassiner kører med Reverse Osmose vand, fra ét fælles større vandbehandlingssystem. Det foregår som en konstant
vandudskiftning
(overløb) med RO-vand, blandet passende lidt med alm. vandværksvand for at holde en sikker min. kH værdi.
Reverse Osmose anlægget producerede ca. 800 gallon pr. dag (ca. 3.600 liter)
Nå - tiden løb af sted og klokken blev mange - Mike havde reserveret værelser på et Bed & Breakfast til os.
Det lå øverst på en bakketop West Hill, en lille kilometer fra Mike og Elisa.
En flot herskabelig bolig, nu omdannet til Bed & Breakfast
Ikke i en ny stil, men den lidt ældre engelske udgave
Vi fik det blå værelse (Søren, det grønne) og efter en hurtig udpakning,
gik turen ned til en Kinesisk restaurant, med dansktalende kinesisk køkkenchef.....
Lidt pudsigt, ejeren af restaranten, en god ven af Mike (der også var kineser som hans kvindelige tjener), begyndte lige pludselig
at snakke næsten
flydende dansk, til stor overraskelse for Mike (og os), og han havde en tydelig københaveraccent.
Det viste sig, at han for 25 år siden boede
i København
og var dengang ansat på Restaurant Shanghai i det indre København.
Tjeneren eller rettere værtinden, vimsede hele tiden rundt om os, for at sikre sig at alt var som det skulle være
og forsøgte også at lære nogle af de alm. danske gloser - en rigtig hyggelig stemning med fin fin mad.
Lørdag 18. juli 2009
(På koibesøg ved nogle af Mike's kunder)
Udsigten fra West Hill kunne vi ikke klage over.
Mike kom op til fælles morgenmad i de hyggelige omgivelser kl. 8.00
og "Bed-and-breakfast-mutter" kokkerede for os.
Efter et veloverstået Engelsk morgenmåltid i den røde stue: æg, bacon, pølser, ristet toast,
ristede champion
og tomater osv. osv,
var det tiden til at se Mike's koi i dagslys..
Herover et view fra plænen ind mod hans store koibassin
Hyu-hyt, hold da op - de er megeastore og i HQ kvalitet - allesammen og ingen under de 70 cm.
Laila var helt væk i beundring
Hallooo, er du der - hun hørte ingenting - var i drømmeland!
Vi skulle en tur ned i filteret, for at se setup't, der bestod af en stor Rustfri Sieve,
3 store vortex fyldt med beluftet Bacteria House og en Bakki shower
Der er et turnover på ca. 1 time for hele vandmassen på de 8.000 gallons
Det er spændende at se andre måder at gøre tingene på ;-)
Bill. herover th. viser hans standpiper på de 3 bunddræn, de anvendes bl.a. til at få luftslangerne til spindrifterne ud i bassinnet
Trådalger kender han ikke til pga. det bløde vand han anv. fra Reverse Osmose anlægget
Koinørderi i "cesspitten" - lige fra morgenstunden:
Mike havde jo aftenen forinden, lovet os at han kunne finde de 25 koi der svømmede rundt nede i det MEGET tykt grønne vand
Hmmnnn...... Kohakuen fra Matsue plejer at være herovre - og så begyndte han at fortælle om den, inden den var nettet
se videoklip af hans søgen efter koi'rne ? (så klik her)
Bemærk: at Mike's trøje stadig er tør og ensfarvet
se videoklip af hans vurdering af en showa der kom forbi i nettet ( klik her)
Op i karret kom så den maruten kohaku - så vi kunne beundre noget flot i skinkvalitet og body fra Matsue
Kujakuen herunder - hun er lidt besværlig når hun skal op - men til gengæld en meget rolig dame, når hun skal tilbage igen
I knew IT... (sagde Mike med sit sædvanlige hyggelige glimt i øjnene)
...She always want to struggle!!
Hoped she splashed you instead, but NO
Look at me - I'm totally wet now!
Historien er kort fortalt at... Mike bad Søren om at hjælpe sig med Takigawa kujakuen (uden at fortælle om hendes temperament først)
men Søren stod tilfældigvis det rigtige sted - og Mike det forkerte sted, i forhold til halen på Kujaku'n - så Mike blev våd - meget våd.
Men se billederne af dennne helt utroligt flotte kujaku fra Takigawa - den flotteste skælbesætning vi nogenside har set
Mike har vokset hende fra tosai og ca. 25 cm., til nu 3 år og ca. 75 cm. - helt enestående !
Noget af det ypperste fra Takigawa
(prisen ?
- hun var hans pet og ikke til salg)
Mike fortsatte med at nette den ene skønhed, efter den anden
og fortalte historien om dem alle, alder/længde ved import og størrelse nu
Kuhaku'r fra Takigawa og Takeda, samt shiro utsuri fra Omosako
Øj'e hvor jeg hygger mig...! (her i koi-drømmeland)
En imponerende kohaku med flot sashi og kiwa samt den rigtige hovedform for maximal vækstpotentiale
Billedet tv. Sanke fra Momotaro
Billedet th: kohaku øverst fra Matsue, en koi som han betegner som gennemsnitlig og billig
Se videoklip af Matsue kohakuen (klik her)
samme billede herover, showa'n nederst: en kundeejet (nisai) 2 år/60 cm Showa, fra Takeda (videoklip her)
Kohaku fra Yamatoya - Sanke fra Momotaro (begge 2 el. 3 års og 60 - 70 cm)
Efter et par timer med "fiskeri" i det tykt grønne vand, skulle vi også se på hans store koi-bamser udenfor
og skulle selvfølgelig lige hilse på deres 3 langhårede katte
Den store udendørs koidam er overdækket med en pergula, der skygger passende meget, så ikke der er for kraftig algevækst
men lader nok sol passere gennem, så hans store koi bevarer de flotte farver.
Mike kender ikke til trådalger - han mener det er pga. at han anvender Reverse Osmose vand,
dvs. kH'n er meget lav - typisk på kun 1 dh i kH og dermed næsten neutral pH - tæt på 7.0
Der er ca. 35 store koi i dette 36.000 liter bassin - der gøres klar til fremvisning, feks. af denne kohaku skønhed tæt på 80 cm
og denne smukke rene Yamabuki Ogon herunder, hun er sansai (3år) og nu oppe på hele 75 cm.
Videoklip af denne vidunderlige ogon - her
og flere skønheder, bla. disse herunder - en 80 cm./4 års Sanke fra Momotaro (han),samt en ca. 75 cm/3 års Shiro Utsuri fra Omosako
Bemærk kropsfylden - bodycondition er helt i top (på alle de koi han har svømmende)
Vi fik nettet ca. 10 af disse store pragteksemplarer,
inden vi skulle videre ud til Stuart for at se hans Grand Champion
Men først gennem små engelske landsbyer, med smalle gader
Og flotte gamle borge spedt ud over landskabet
Op over store høje bakker, med dejlige landskaber - på vej til....
...første besøg, der var ved Grand Champion-ejeren, detective sgt. Stuart Toms
Hans seneste resultat er Grand Champion titlen på South Hants koishow 2009
Her indenfor havde Stuart en ca. 40.000 liter "delvis indrettet" streampond med airlift til rensning/slamning
Og en masse flotte store koi - 4 x 110mm inlet til de 4 store vortex, der fungerede med statisk kaldnes som forfilter, før Bakki showeren
Over en kop kaffe/te, får vi en kort snak med Stuart der er travlt beskæftiget med at bygge et nyt vækstbassin til nogle nye tosai
En magastor Kigoi fra Momotaro ca. 90 cm
Mike og Laila får sig en seriøs hyggesnak
- og Stuart's Grand Champion viser sig i overfladen (kohaku fra momotaro 7år / 82 cm)
En rasende flot koibasse
Læs et interview med Stuart Toms, i KoiCarp August/2009 (Klik her)
En rigtig ædedolk konstant søgende efter foder i overfladen
Søren og Kjell i nørdemode - diskuterer vistnok Streampond principper...
Billedet tv. viser hans airlift til rensning af dammen - og th. og hans skønne labrador
Bygning af et lille nyt tosai vækst bassin
Hygger de sig ? - bedøm selv..... ;-)
Streampond principskitse
Vores beskrivelse af dette spændende princip kan du finde her
Efter et par timer hos Stuart kørte vi videre til Dave og Janice som havde en streampond m. airlift, bygget for ca. 5 år siden.
De boede i et lille bitte hyggeligt rækkehus hvor der lige kunne klemme sig en enkelt bil op i forhaven.
Bag huset lå en tilsyneladende lillebitte meget smal aflang have hvor de havde deres koi i et lille bassin.
Da vi så bassinet må vi indrømme at vi lige nåede at tænke at Mike var ude på at tage fusen på os!
Men han fortalte lystigt om dette lille bassin på ca. 2.000 liter og at cikulationen ikke var så god om sommeren,
grundet den kraftige plantevækst i bassinet - hmmnnnnn....
Både Mike, Janice og Dave kørte spøgen helt igennem ved at forsøge at vise os nogle små koiyngel nede mellem planterne
Og smilende og med sit sædvanlige blink i øjet fortalte han os om denne "streampond", turnover, filtrering osv, osv...
...inden han fik Dave til at vise os videre, hen til den lukkede brune dør.
Bag den - viste der sig at være en helt vildt hyggelig koi-oase under tag.
Øyj'e her oser det bare af koi og hygge
Med hyggekroge og rent vand til bunden i de ca. 30.000 liter
Her er Dave ved at udpege nogle af hans favoritkoi, mens Janice smilende fortæller om hendes
Dave fortæller velvilligt og stolt om den nemme pasning og dette helt unikke koipond-princip
- og vi spurgte selvfølgelig om en masse, som han gladeligt viste os og fortalte om
At Janice og Dave har styr på deres koi OG deres hunde er der ingen tvivl om
Janice kunne få de 3 terrier til hvad som helst, hvilket vi fik en demonstration af
Ja kun én af gangen til at hoppe efter en lækkerbisken, mens de andre blot ventede pænt
Herunder ses selve airliftprincippet i praksis - til afslamning af de 5-6 bunddrænsrør
Set fra hver sin side - og det fungerer utoligt godt i praksis som afslamning af bassinbunden
(de små firkantede plader er kun beregnet til at stille fyrfadslys på for hygge - og har ikke noget med selve airliften at gøre)
Søren og Kjell studerer streampond princippet i detaljer - bl.a. dette rør på tværs, der er til filterets indsug
Mens de studere streampond til den store guldmedalje, var vi "piger" forsvundet og dukkede først
op efter ca. 45 min igen...
hvor fa... har I to været henne..?
Jo, ser i drenge - vi har hyggesnakket ude i køkkenet og lavet kaffe, te og lækre sandwich til os alle
Så - værsågod, der er serveret.
Sikke en gæstfrihed - langt over al forventning
- og der blev snakket og snakket og diskuteret frem og tilbage
om virkninggrad, pumper, stream'ens størrelse, inlet, osv. osv....
Filteranlægget består her af en STOR vortex til mek. rensning/bundfældning (født fra bassinet som midtway intake via 160mm rør !! )
fra Vortex'n videre til to kar på tilsammen ca. 2.000 liter næsten fyldt helt op med beluftet BakteriaHouse samt en stor
Bakki Shower,
selvfølgelig også med det mega-effektive BacteriaHouse som medie
Purifier til vandrensning
De fleste steder i England tilsættes klor til drikkevandet for at holde vandet fri for skadelige bakterier.
Dvs alle med koidamme og klor i drikkevandet anvender en Purifier med bla. aktivt kul for at fjerne
giftige forbindelser,
inden vandet tilsættes koibassinet. Herover er det et 3-kammer vandrensning baseret på aktivt kul.
Der foretages kontinuelig vandudskiftning (via overløbsrør til kloak) ved Dave og Janice
Det var tiden til at sige mange tak for rigtig god behandling, sige pænt farvel,
stille op til "familiefotografering" og være i pjatte-humør ;-)
Janice og Dave var nogle af de sødeste og mest imødekommende koimennesker man kan forestille sig ;-)
Tak for nogle dejlige timer.
Læs artiklen fra KoiCarp juni 2005 -om deres specialudførte Koi Stream Pond
Lørdagens sidste tur rundt til en af Mike's andre spændende kunder, var:
Besøg ved Raad
"Langt ude i skoven... lå et lille hus"
...med en låge der var låst og fjernbetjent fra huset
Mike kimede og kimede på klokken - og ringede og ringede på mobilen - men ingen reagerede.
Nå det var der lissom ikke noget at gøre ved
- vi hoppede (nogle af os kravlede) bare op over muren og vandrede ned af den lange indkørsel.
På vej ned mod huset, spurgte vi Mike om det var så stort som det så ud til på afstand....
...Na'e - not really, just a ordinary house ;-) mumlede han, på sit hyggelige engelske
Men vi blev mere og mere overraskede over størrelsen på "det lille hus"
Kom nu bare sagde Mike - jeg har altså fået lov.
Jeg har lavet en aftale med ham, han er en god ven - kom nu bare !!
Er du sikker Mike ? - spørger Søren flere gange - hmnnnn..... tager han nu igen p.. på os ?
Nope, den var go' nok........
............... VI VAR BARE LANDET, I EN GANSKE ANDEN VERDEN
(hvor f.eks. energi- og benzinpriserne ikke betyder så meget)
Ikke ilde, Laila er allerede forelsket og på vej hen mod førersædet - fin lille konebil nr. 2 - en Mercedes 6,3 liter AMG
Herunder et zoom-view ud over til naboerne i det "tætpakkede villakvarter" et par 100 m. borte
Lige nedenfor en høj stensætning (op til indkørslen og huset), var det en dam
- hmmnnnn ingen koi og masser af trådalger
Men de "tråde" der var i bassinet - stod da i det mindste ud til siderne, i et flot, flot mønster
Mike fik fat i Rad og vi blev præsenteret for hinanden, hvorefter Rad og Mike,
guidede os ned af en trappe til dette plateau herunder.
Hernede var der en rigtig koidam (overdækket, kan skimtes lige til højre for den gule mur der ses på billedet herover til venstre),
Rad viste stolt sin koipond frem, flotte, flotte store koi. Fodermaskinen er også velvoksen ;o)
Laila og Mike så ud til at småfryse, så..
Rad tilbød at lave varm kaffe og te - mens han klarede det, kunne vi lige "sparke filter"
Slanger og rør på kyds og tværs og masser af elektronik til styring af rensning, slamning, backwash, vandpåfyldning osv. osv..
Søren og Kjell har en sjov idé:
- de skal ofte vædde 1 krone, om næsten hvad som helst .... ;-)
Denne gang gik væddemålet på:
- hvem af dem der kunne pinpointe flest af opdrætterne af Rad's forskellige koi i bassinet
Alle koi var store, ca. 70 cm og opefter - i HQ - sikke et flot syn !
- og med rent vand ned til 2,3 m dybde.
Hmnnn... Sanke fra Momotaro, Tancho og Goromo fra Takigawa, Kohaku'r fra Yamatoya,
Takigawa og Matsue, Showa fra Takeda, Shiro'r fra Omosako
De ramte næsten plet på dem alle, men der var et par enkelte smuttere iflg. Mike, så det blev uafgjort, vistnok...
De siger, det er spændende leg ;o)
Nå, "kampen" var ovre og Rad kaldte på os med kaffe og kage.
Så en tur op af trappen til hans dobbelte garage for at få kaffe, te og kage.
Garage og garage, var så meget sagt...
... for der var altså ikke plads til noget som helst - andet - end koi og teknik!
WOW...fiskene havde mere plads at boltre sig på, end vi havde.
Herover en lille forsmag på....... hvad garagen gemte.... af:
Masser af luft, hovedsagelig for at motionere fiskene, fordi:
bliver de motioneret konstant, så spiser de mere, spiser de mere, så vokser de mere - simpelthen
Der var masser af 400w dagslys-halogenlamper, for at bevare farverne, Bakki showers med Bacteria House, samt 4 store Trickletowers
ligeledes
fyldt med
Bacteria
House medie (hovedsagelig til afgasning af nitrogengasser).
Store vortex med Kaldnes K1 og teknik i lange baner (herover automatiseret ozon tilsætning til en konstant Redoxværdi på ca. 300mv)
Store tromlefiltre, prober til måling af vandkvalitet, sensorer samt tænd/sluk ure til alt muligt.
og koi'rne de stortrivedes og voksede fra tosai på ca. 25cm. til 55-60 som nisai.
På et tidspunkt spurgte Rad, Laila om hvilken koi hun bedst kunne li'
Hmmnnn. Hun prikkede Sanken på billedet herunder tv. Og det var Rad godt tilpas med, så han fortalte sin historie om denne koi:
Sanken var købt som tosai og 28 cm. sidste år i Japan og dengang havde den ikke nogen som helst sumi (sort farve).
Dengang ved købet var det
en kohaku med kun hvidt og rødt, men opdrætteren bedyrede at det var en Sanke og det sorte ville komme frem
der blev
betalt - rigtig, rigtig mange penge for denne flotte koi.
Nu, ca. 1½ år senere er det en helt ubeskrivelig flot koi - en rigtig sanke på ca. 60 cm. hvor sumi er kommet op.
Der var ca. 50 helt vindunderlige koi, i dette vækstbassin på ca. 30.000 liter
Rad havde et byggekonsortie nede i mellemøsten (i Bahrain) og drev en restaurant som hobby hjemme i England.
Ingen tvivl om at han har succes med hans koi (og forretning)
Da vi tog afsked med Rad spurgte vi ham, om vi ikke kunne høre om der var en motor i hans Mercer, selvfølgelig kunne vi det,
dét er jo ikke hver dag, man hører lyden af en 6.3 liter AMG motor - helt vildt.
Det blev til nogle meget spændende og inspirerende timer i selskab med Rad og Mike, inden vi kørte videre.....
....først tilbage til Mike, for at nørde lidt mere hjemme ved ham, inden vi 1 time senere blev hentet i en Taxi for at komme ind til byen,
nærmere betegnet ind til Rad's Libanesiske restaurant.
Her havde Rad og Mikle aftalt at vi skulle spise til aften. Udefra så det ikke ud af så meget, men indenfor - var det "5 stjernet" !
Vi fik først en række "starters" bestående af ca. 10 forskellige små retter, efterfulgt af hovedmåltidet og en "irsk" til afslutning.
Sikke en skøn dag, med helt vildt mange oplevelser og synsindtryk !!
Vores største tak til Mike, Stuart, Janice og Dave, samt Rad for den store gæstfrihed og en dejlig dag
Søndag 19. juli 2009
(besøg på en Engelsk koifarm)
Dagen startede ikke for godt - mht. vejret
Ja det stod faktisk ned i lårtykke stråler, hele formiddagen
men vi skulle heldigvis være indendørs på dette besøg ved Maurice Cox, Koi.uk
Udefra ser koifarmen ret så stor ud - med mange lange drivhuse sat sammen til ét stort, med salgskarrene i den ene ende.
Maurice driver en af de få koifarme der ligger England.
Muarice fortalte om de mange udfordringer i koiopdræt og viste nogle af sine små tosai frem.
Vi bemærkede at han især var god til at producere Chagoi i flotte brune farver og skinnende mørkegule Yamabuki Ogon.
Alle filtrene i salgsafdelingen var hovedsagelig Nexus 300, nogen med og nogen uden Bakki Shower
Maurice bød på kaffe og biscuit og fik en lang snak med Søren, mens Mike og Laila som vanlig fjanter rundt
Ved siden af hans kontor hang dette opslag, der kort fortalt omhandler koi-sovesyge (sleeping sickness) og hvordan det kan behandles
Herover lidt blandet avl i en fornuftig kvalitet - teksten th. klik på billedet/teksten for at få et stort frem
Efter en god lang snak om hans opdræt og virksomhed skulle vi se hans væksthus
herude fortalte Maurice villigt om feks. mængden af koi i hver mudpond.
alle hans mudponds har gummi på siden for at sikre at bassinernes sider ikke skrider ned, bunden er lerklinet.
ingen af dem er filtreret, men er lavet med konstant vandpåfyldning og overløb.
Der var koi dernede i hans nisai-pond, selvom de var svære at få øje på..
lidt nemmere gik det med at se de helt små fry der typisk var i vandoverfladen
billedet th.: i dette net gik der 3 koi til gydning (de lignede ikke nogen koi der havde.... lyst' er)
vi var lidt overraskede over at mere end ½-delen bassinerne var tørlagte
Maurice ventede på at nogle koi skulle begynde at gyde.
Herunder en god blanding af små tosai koi (1 år)
Herunder en ca. 80cm. sanke han, udlånt fra Stuart som vi besøgte i går.
Og en ca. 80 cm. Yamatoya hun, som desværre ikke vil smide æggene
Mike og Maurice havde hende oppe uden at kunne se hvorfor.
Som afslutning viser Maurice stolt en af sine avlshanner frem.
Stor Tak Til Maurice Cox og Mike, for en interessant formiddag.
Efter dette besøg ved koi.uk drog vi af sted og på vejen "hjemad" var inde og spise lidt late lunch....
i øvrigt havde Laila fødselsdag denne søndag, og fik gaver med hjem fra Mike og Elisa ;-)
Ved 12.30 tiden var det tid til afsked og sige pænt farvel hjemme ved - og med Mike
ind i bilen for at køre de ca. 300 km. tilbage til Stansted Airport, med afgang ca. 16.30 mod Billund
(PS: denne historie er skrevet på dansk, men Mike "google translater", soooo it's really not a problem... han følger med fra UK)
Vi er Mike Snaden en stor, stor tak skyldig - for nogle helt vildt spændende og inspirerende dage, i usædvanligt godt selskab
Hils alle de mange søde mennesker vi lærte at kende !
See you around - soon ;-)
og nu her ca. 14 dage efter hvor hele turen og alle indtrykkene har bundfældet sig:
vi har fået en masse nye gode input under dette besøg, mange af dem kan bruges direkte, nogle skal blot finpudses
andre skal der lidt ombygning til i vores "filosofisk'e auditorie" og i "koibaren" - den sidste....
.... en lille forsigtig tanke om at bygge en streampond ude bagved, så måske der kommer noget om dette, engang...
Snip - Snap - Snude - nu er den historie ude.
Tip - Tap - Tønde - en ny kan begynde...
ZIP Stat | |
Flere stats... |