Lad os nævne med det samme, at vi har valgt at skrive dette "rimeligt kontant" og som vi ser det
gennem vores briller, forhåbentlig som "sund læsning", til at vurdere egen situation.

Vores mål med denne tekst er derfor IKKE at forskrække andre i denne vidunderlige hobby.
Ej heller at kreditere eller miskreditere enkeltforhandlere.
Teksten herunder er skrevet som private havedamsejere for at fortælle om, hvad vi selv finder vigtigt, rigtigt og hvorfor.
(og det kan der jo sagtens være delte meninger om).

Der er efter vores mening, minimum 4 grundlæggende forhold der bør overvejes i
forbindelse med installation af private karantænefaciliteter:

 

Men hvorfor overhovedet bruge tid og penge på at lave og anvende karantæne ?
- er det for rimelig sikring, mod f.eks. indførsel/spredning af farlig virus i koibestande ?
- eller blot minimalistisk check/behandling for parasitter og fiskens almenhelbred ?

1. Hvordan kan karantænefaciliteterne være indrettet
- for at sikre den bestående bestand af fisk i dammen, ved evt. indkøb af nye koi ?

2. Hvordan kan karantænefaciliteterne være indrettet
- for at man kan håndtere et evt. sygdomsudbrud i dele af en bestående bestand af koi ?

3. Hvad kan/skal den private karantæneinstallation også anvendes til ?
- er det også til opvækst af tosai/små koi - og hyggestue om vinteren ?

4. Hvor meget vil man ofre, i tid og penge
- dette afhænger meget af de 3-4 ovenstående ønsker/behov.

Men hvorfor overhovedet bruge tid og penge på at lave og anvende karantæne...?
- for at besvare dette skal vi først lidt rundt om mulige problemstillinger/faremomenter
I dagens koiverden (worldwide) florerer der en del, skal vi kalde det "farer for smittespredning".
Det er ikke altid muligt at se på en fisk, at den er syg - med mindre den feks. står på bunden med klappede finner, har store sår, udviser anden unormal adfærd eller andre sygdomssymptomer.

Når man generelt snakker om, fare for smittespredning iblandt koi, er det ofte med tanke på raske smittebærere af virus, altså fisk der tilsyneladende har det fint her og nu, og ved købet, men som kan smitte andre, hvis de rette forhold er til stede.

Det er ikke noget nyt at:
Den mest frygtede koi-sygdom, er en virus der hedder "Koi Herpes Virus" (KHV), der kan medføre stor dødelighed i koibassinet.
KHV vira bliver trigget af vandets temperatur og kommer først i udbrud ved temp. over 17-24 gr. C.
Det betyder at en karantæneperiode ved lavere temp. end de 17 gr.C - er det samme som ingen karantæne i denne sammenhæng.
- OG er det, uanset længden af "karantæneperioden", om den så er på mange: Uger, Måneder eller ÅR, gør absolut ingen forskel !

En almindelig forårssituation:
Mange køber/henter deres nye koi hjem om foråret, ved en typisk vandtemperatur på 14-15 gr. C.
Nogle gange sker indkøbet af de nye fisk ved forhandlere, der i deres forhandler-karantæneperiode (kort eller lang), kun har haft fiskene gående i disse for lave vandtemperaturer på 14-15 gr. inden videresalg til private.
Der behøves ikke at være, men der kan være et %-vist potentielt faremoment i denne situation.
Er situationen så uheldig, at man intetanende har fået/købt en rask smittebærer, så kan følgende ske:
Sommeren banker skønt på døren hjemme i koidammen, med dejlig varme og lange solskinsdage og temperaturen i vandet kommer op over 17 på 20, 22 eller måske 24 gr. C.
Hvis der ved denne vandtemperatur yderligere opstår en eller anden stress-situation i koidammen, så svækkes fiskenes immunforsvar og fisken kan grundet dette stress i en periode, ikke håndtere et muligt sygdomsudbrud selv, pga. det svagere immunforsvar, og så kan lavinen muligvis blive sat i gang i denne situation.

Stress blandt vores fisk opstår typisk, i situationer som en følge af: overfodring, forbigående (eller vedvarende) dårlig vandkvalitet, pludselig skift til nyt foder, udsætning af nye fisk/nyt hieraki, opblomstring af parasitter eller temperaturudsving i vandet, osv., osv..
Når immunforsvaret er svækket på den enkelte fisk, vil evt. smittebærere af sygdomme (evt. raske smittebærere) typisk kunne smitte nogle af de andre svækkede fisk i bassinet og så er der et muligt problem.

Har man købt koi gennem flere år og fået opbygget en god samling, som man ikke vil miste, enten pga. en høj indkøbspris eller fordi de har opnået en høj personlig ejendomsværdi, som de svømmende venner eller juvelerne ude i dammen ?
- så synes vi det er en god ide, at anvende lidt tid og penge på at opbygge et - i det mindste minimalistisk, karantænebassin hjemme (hvis man overvejer yderligere indkøb/anskaffelse af flere koi)

Nogle vil måske kalde det overkill, andre vil mene det er helt unødvendigt, overforsigtigt eller direkte forkert, nogle vil kalde det yderst fornuftigt, men uanset andres fortolkninger, vurderinger eller udtalelser, så har vi selv, udover karantæneforanstaltningerne ved forhandleren, gennemført egen karantæne på de nye fisk vi har købt. Vi indsender dog ikke fisk ind til PCR-test. (se evt. "sådan gør vi det ved os")

Har vi haft fisk med på koishow, bliver de også sat i karantæne ved hjemkomsten, inden de udsættes i dammen igen, da deltagelse i shows ikke nødvendigvis er, men kan være kilde til en potentiel fare for smittespredning (så vi sikrer os med "livrem og seler").

Vi har også kun indkøbt nye koi ved enkelte forhandlere de sidste mange år. Og kun ved de få stykker, hvor vi kender og værdsætter deres karantæne- og test-politik og viden om bla. minimum vandtemperaturer for at trigge KHV udbrud, inkubationstider for virus, osv..
De par steder, er der tillige "isolerede karantænefaciliteter", dvs. det er fysisk helt adskilt fra salgslokalerne.
Vi har fået forevist det på test/købstidspunktet aktuelle PCR test-resultat, fra de Danske Veterinære Myndigheder (DTU i Århus) på de indsendte testfisk.

PCR-testen udføres typisk på mindre/billige "sygdomsrene" testkoi, der i 10-14 dage har gået sammen med de nyankomne koi, mens vandet er opvarmet til ca. 25 gr. C, , dvs. i den inkubationstid der er for KHV.
Selve PCR-testen foregår på DFVF-laboratoriet ved: DTU (Danmarks Tekniske Universistet, Veterinærinstituttet afd. for fiskesygdomme) i Århus på en el. flere indsendte testfisk.
De indsendte testfisk aflives på laboratoriet og der udtages derefter prøver fra gæller, nyrer og andre indre organer.
Disse prøver dyrkes i laboratoriet således, at der kan foretages en sammenligning af test gen-materialet med et "rent" gen-materiale, for at konstatere om der er levende KHV vira til stede i testfiskens organer, eller ikke.

Seriøs forhandler-karantænepolitik/procedurer og PCR-test af indsendte testfisk, er efter vores opfattelse i sig selv en god, og den til dato bedste sikkerhed i DK, mod at få syge fisk eller raske smittebærere hjem, og kan i et vist omfang, "undskylde" manglende egen privat karantænemulighed.

Der findes andre testformer til bestemmelse af KHV, end PCR-testen
Det er Elisa testen, hvor der i en udtaget blodprøve fra hver koi, kan testes om den har KHV-antistoffer i sig. Dvs. om den er en potentiel rask smittebærer, der har overlevet et tidl. KHV-udbrud.
Denne type test af blodprøver fra koi, er desværre ikke muligt at få foretaget ved de Danske Veterinær myndigheder.
Ydermere - hvis den type test skal have nogen seriøs effekt og give sikkerhed for os som købere og forbrugere, skal alle de nye koi en forhandler har indført og til salg i DK, have foretaget en blodprøve, der nummereres som fisken, indsendes og testes på laboratoriet ved CEFAS i England, der udfører denne type test.

Denne udtagning af blodtest bør/skal ske i den danske karantæneperiode og det skal dokumenteres på den enkelte koi, der udbydes til salg for at være troværdigt og fyldestgørende set med vores øjne.

Sker dét - er det en rigtig god sikring mod smittespredning af vira, hvis hele koibestanden beviseligt er testet og de tillige har været i karantæne ved vandtemp. på 20-25 gr..

Sker dét ikke - er en Elisa test efter vores opfattelse intet værd, hvis testen alene er foretaget som stikprøvekontrol på enkelte koi, ud af mange og ikke er specifikt udført samt dokumenteret, for den enkelte koi, og slet ikke hvis vandtemperaturen har ligget under 17 gr. C.

Vores eget udgangspunkt som almindelige forbrugere er, at vi mener os i vores gode ret til at have en passende sund skepsis med ud på vores indkøb, til at stille spørgsmål, og få svarene dokumenteret.
Et svar som feks.: "de er testet i Japan inden afsendelsen", kan vi her ved os ikke rigtig bruge til noget fornuftigt, da oplysningerne er ufuldstændige og smitte kan jo uforvarende blive overført ude ved DK-forhandleren i uheldigste tilfælde.

Med det ovenstående i tankerne, hvis ikke forhandleren har udført karantæne og test seriøst og korrekt, kan der være en vis fare for potentielle kommende problemer.
Problemer, der hvis de er skjult til stede, desværre ikke kan ses på de nye fisk, da det ikke er et "her og nu" problem, pga. de lave vandtemperaturer om foråret og dermed er det ikke umiddelbart synligt for det menneskelige øje, heller ikke i et mikroskop.

og så er vi tæt på besvarelsen af, om privat karantæne er absolut nødvendig ? (det afhænger af situationen, ikk')

Uanset hvad indkøbet er, om det er en brugt bil, et køleskab, eller en ny koi, gør ingen forskel for os.
Er vi ikke trygge ved det det vi ser og får fortalt, appellerer det ikke til den sunde fornuft - ja så bruger vi vores surt tjente kroner et andet sted, hvor vi kan opnå den nødvendige forbrugertryghed.
(Det ovenstående har nu gennem en del år været vores grundlag for, hvor vi som forbrugere har handlet)

Vil man "nøjes" med alm. check for mulige parasitter, kan man klare sig med lidt - men springer også "over hvor gærdet er lavest" set med vores øjne.
Parasitter er i dag ikke noget problem, hverken at konstatere eller evt. behandle for, så der bør ikke være en reel frygt for dette almindeligt forekommende problem. Karantæne med dét ene formål for øje, hmn.. næsten spild af penge

Så er vi ved det oprindelige punkt 1.:
Karantænekarret skal til sikring af den ovenstående situation ved evt. nyindkøb, kunne tilsluttes en eller anden form for stabil varmekilde. Denne skal kunne bringe temp. op til ca. 26 gr. C for at få evt. mulig viral smitte i udbrud.
Det er et absolut must, at karret er/kan tilsluttes et allerede velfungerende og modnet biofilteranlæg (for at sikre en optimal og god vandkvalitet fra dag 1., og derved udgå yderligere "ikke kontrolleret" stressning af de nye fisk).
Der skal være passende vandmængde, i forhold til størrelsen og mængden af de indkøbte fisk.
Karantænebassinet med filter, pumper osv. skal være 100% adskilt fra de andre bassin-installationer, ligesom der skal anvendes separat fangstnet, koisok, damstøvsuger, osv. osv. (ellers er det jo ikke noget værd som karantæne, hvis man med nettet flytter mulige sygdomsproblemer rundt på hele matriklen)
Den personlige adfærd bør ligeledes ændres til, at man i hele karantæneperioden - altid bevæger sig fra RENT område, til potentielt SMITTET omåde - aldrig omvendt (dvs. fodring i hovedbassinet sker først og så slutter man af med fodring i karantæneafdelingen til allersidst (så længe man har fisk under observation/i karantæne)

Så kom vi ned til punkt 2.:
En anden situation, kan være: et "banalt" sygdomsudbrud ved enkelte koi i den bestående dam, måske en slagskade der ikke læges eller et bakterieproblem med sår på enkelte koi.
I denne situation er det i nogle situationer en god ide, at kunne separere disse enkeltindivider fra resten og få dem behandlet individuelt, for at undgå yderligere smittespredning.

Det er også i denne situation et absolut must, at der kan tilsluttes et allerede velfungerende og modnet biofilteranlæg til karantænekarret fra den første dag for, at sikre en optimal og god vandkvalitet og derved udgå yderligere stress af den syge fisk, der vil kunne nedsætte dens egen evne til at klare problemet.
Sygdomsbehandlingskarret og det tilhørende filteranlæg skal selvfølgelig i behandlingsperioden være 100% fysisk adskilt fra den bestående dam (ellers er det jo ikke sygdomskarantæne)

Hvis vi snakker om sygdomsbehandling bredest set, er det en god ide at have mulighed for at kunne hæve temp. til 30+ for at booste fiskens eget immunforsvar til det maximale, så den kan hjælpe med til at helbrede sig selv. Ved lidt over 30 gr. C, er koi oppe på deres maximale immunforsvarsydelse og kan derved håndtere mange bakterielle problemer af sig selv, eller med blot en lille indsats/hjælp fra vi mennesker.

Så er vi ved punkt 3.
Hvad kan/skal den private karantæneinstallation også anvendes til ?
- er det også til opvækst af tosai/små koi - og hyggestue om vinteren

Opvækst af tosai/små koi - er en hyggelig efterår, vinter og forårssyssel !!!
Efter opskriften: man indkøber nogle gode tosai (1 års koi) sætter dem ud i "karantænen, opvarmer bassinvandet deri, fodrer dem godt, mens man holder godt øje med vandkvaliteten (filterbelastningen), fiskenes trivsel og vitalitet
- og de lange kolde og mørke vintermåneder går helt vildt hurtigt, mens man passer og vækster disse små koi op til, nogle store flotte koi-bamser i foråret.

Hvis du har indrettet et karantænekar/bassin og vil ydnytte det til vækst, så vær opmærksom på at vintersæsonen med privat vækst indendørs, kun går til det tidspunkt, hvor du evt. laver det allerførste nyindkøb om foråret
På det tidspunkt får du jo nogle helt nye koi hjem, du skal have i karantæne, og dermed svømmende for sig selv.
Og så er vi tilbage ved punkt 1.

Sidste punkt 4.:
Dette punkt er måske det sværeste at beskrive, for hvad skal der til og hvad kan man nøjes med.
Der er dog nogle fundamentale områder der ikke må spares på, ved selve installationen:
- Et bassin/kar på min. 1.000 liter, gerne større (og selvfølgelig tilpasset afh. af forventet fiskemængde)
- Et veldimentioneret filteranlæg
- Et passende pumpeflow
- Et varmeaggregat (gennemstrømningsvandvarmer, akvarievarmere, el. lign.)
Er formålet udelukkende "kun" til karantæne forår/sommer/efterår kan karret fint placeres udenfor, men....

Skal det også anvendes til opvækst og vinterhygge, er en placering/montage indendørs langt at foretrække, og i denne situation bør det hele være større, for at tilgodese fiskenes behov for at røre sig og en stabil vandkvalitet:
- Bassinet bør min. være på 2.000 liter og gerne 4-10.000 liter,
- gerne 150 cm. dybt eller mere og med bunddræn pga. bedre mek. filtrering/renholdelse,
- hertil et endnu bedre veldimensioneret filteranlæg, på grund af den forventede større fodermængde,
- dertil et tilsvarende større pumpeflow
- og mulighed for konstant stabil varme, typisk på mellem 20 og 26 gr. C.

Skal man summere op på forholdene ude omkring:
Næsten alle koi-forretninger hævder at være seriøse og at have haft fiskene i karantæne, når du spørger dem.
Koi-markedet er et gråt, ugennemsigtigt og ukontrolleret marked, hvor man som forbruger desværre ikke altid kan forvente det optimale.
Så har du forelsket dig i en ny spændende koi, så spørg forretningen om deres karantæneforhold og om det har været udført under de rette omstændigheder, spørg feks. om deres vandtemperatur har været oppe over de vigtige 17 gr. C i en længere periode og helst oppe på de ca. 25 gr C.
Bed evt. om at få et smugkig ind i karantænefaciliteterne, eller i det mindste karantænen dokumenteret ordentlig.
Har forrretningens nyhjemkomne fisk blot svømmet rundt, sammen med andre tidl. indkøbte salgsfisk i salgsbassinerne - så kan det ikke, selv med god vilje, være at betragte som seriøs karantæne !
Får du en hel masse forskelligt salgsgas om div. test og lign... - Bed om at få det dokumenteret, få en kopi af attesterne, der vedrører din mulige nye koi !

Er du det mindste i tvivl om rigtigheden af det du ser eller måske får fortalt, så afgør du jo selv om du vil handle der eller lægge dine dyrt tjente kroner et andet sted, hvor du kan få den fornødne forbrugertryghed i dit indkøb. (eller behandl dine nye koi som under pkt.1 karantæne for sikkkerhedens skyld)

Lav og anvend dine karantænefaciliteter for dine gamle koi's skyld (og selvfølgelig også din egen tegnebog skyld)

Bland aldrig dine nye koi, fra flere forhandlere sammen i din karantæne. Har du købt flere steder, så kør dem for en sikkerheds skyld, igennem din egen karantæne hver for sig, på forskellige tidspunkter.

Du kan finde mere om vores opbygning og installationen af karantænen, ved at klikke her.

Husk: at en død koi - er en dyr koi (uanset hvilken pris, du har betalt for den)

Køber du en bil, uden at checke servicebogen for hvornår den sidst har været til eftersyn, undlader du at
se registreringsattesten, eller udlader at checke dækkene for slid ?

- nej vel !

vi håber dette tolkes i den positive hobby - ånd, det er tænkt
det drejer sig jo i den sidste ende om - levende dyr og vores egne penge !